4 Vidundere I Julen

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 28 nov. 2017
  • Opdateret: 24 dec. 2017
  • Status: Færdig
Elias Skou er 15 og har lige mistet sin højt elskede far.
Selma Gregersen er fanget på en ø, som hun ikke kan komme af inden nytår.
Christa Mørk har en uge at leve i.
Alexander Fischer er blevet smidt ud af huset af sin kone og hjemløs på decembers koldeste nat.
Alle har deres problemer at tænke på i den smukke juletid. På mærkelig vis hænger disse familiers historier sammen, selvom ingen af dem har mødt hinanden inden den 1. december.
//Deltager i julekonkurrencen med valgmulighed 4 og et forsøg på en julekalender ;)//

10Likes
12Kommentarer
1598Visninger
AA

20. 19. december: Atelieret

Han slog øjnene åbne. Loftet var hvidt. Brandalarmen blinkede grønt, og den sad lige der, hvor den plejede at sidde. Ved siden af sig hørte han dybe åndedrag. Den varme krop rullede hen til ham og smed en arm på ham. Han kunne ikke lade være med at smile, selvom han kunne mærke sveden krybe frem. Heller ikke denne nat var han blevet smidt ud i hans søvn. Endnu en dag i himlen.

Han prøvede på ikke at lave for mange lyde, da han rullede ud af sengen og listede ud af soveværelset. Det var iskoldt mod benene, men han ville ikke længere have koldsved. Hans fødder lavede en klistret lyd, hver gang han løftede dem. Forsigtigt listede han ind på badeværelset. Som altid duftede der af parfume og diverse cremer. Indtil få dage forinden, havde han ikke lagt mærke til duften. Han havde egentlig bare taget den for givet. 

Bruserens varme vand føltes som ild mod ryggen, men han gad ikke stille den om. Elna havde stadig en kort lunte, og hun elskede varme bade. Meget varme. Desuden mindede det kolde vand ham om den tid, han havde brugt i kulden. Det gav ham stadig kuldegysninger at tænke på den bidende kulde, der gik ind til marv og ben. Han så ned på sine fødder. To negle på højre fod og tre på venstre fod var faldet af. Vandet kunne han ikke mærke gennem de dyre plastre, der slet ikke ville af. Koldsveden fordelte sig på håndfladerne, da han tænkte på, at plastrene skulle skiftes. 

"Hvad kunne du tænke dig i dag?" Elna så på ham med sine smukke øjne.
"Det kommer an på, hvad du vil," sagde han og smilede, mens han lagde hænderne på hendes talje. Gennem den hårde facade brød der et smil frem. Hun kyssede ham. Alexander blev overrasket og spærrede øjnene op. Et frækt smil brød frem på hendes læber. Et smil han ikke havde set siden sommeren, hvor de var i Italien for at nyde Middelhavets varme vand.
"Hvad er der?" spurgte hun ham uskyldigt.
"Ikke noget." Hun satte sig igen på stolen, der stod ved siden af Alexanders. Der var ikke mange centimeter mellem dem, men Alexander kunne allerede mærke, hvordan hendes facade igen gled ind foran hende som mørke skyer for solen.
"Så hvad vil du?"
"Rydde mit atelier op."
"Kan jeg hjælpe dig?"
"Det ved jeg ikke. Er du god til at løfte skraldeposer?" Hun spurgte ham med det frække smil igen.
"Selvfølgelig er jeg det," sagde han og svarede hende med et lignende smil tilbage.

"Det er evigheder, siden jeg sidst har været her," sagde han, da han så sig om i det kvadratiske atelier. "Her roder."
Elna begyndte at få et rødt ansigt, og han kunne se, at hun seriøst overvejede at slå ham i hovedet. Med et nervøst grin lod han en hånd køre op og ned ad hendes ryg. 
"Tag en pose og saml op," kommanderede hun ham skarpt, og han kunne ikke gøre andet end at følge hendes ordrer. Han vidste godt, hvad det betød, så han tog to af de store sorte sække og fyldte den ene med papir og den anden med tørret ler. Hurtigt blev lersækken tung, og han begyndte at få ondt i armen. Flere gange skiftede han hånd med dem, men meget hjalp det ikke.
"Godt at du har skudsikkert glas," sagde han og besvarede sine egne tanker. Godt, at der var skudsikkert glas, for så kunne hun ikke blive skudt ned ude fra gaden, og man kunne ikke bryde ind. 
"Og alligevel har jeg ekstra sikkerhedsforanstaltninger, når jeg ikke er her." Hun sukkede. "Man kan ikke stole på verden."

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...