4 Vidundere I Julen

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 28 nov. 2017
  • Opdateret: 24 dec. 2017
  • Status: Færdig
Elias Skou er 15 og har lige mistet sin højt elskede far.
Selma Gregersen er fanget på en ø, som hun ikke kan komme af inden nytår.
Christa Mørk har en uge at leve i.
Alexander Fischer er blevet smidt ud af huset af sin kone og hjemløs på decembers koldeste nat.
Alle har deres problemer at tænke på i den smukke juletid. På mærkelig vis hænger disse familiers historier sammen, selvom ingen af dem har mødt hinanden inden den 1. december.
//Deltager i julekonkurrencen med valgmulighed 4 og et forsøg på en julekalender ;)//

10Likes
12Kommentarer
1573Visninger
AA

19. 18. december: Jørn

"Er det en tilbagevendende følelse?"
"Hvad mener du?"
"Er det en følelse, du ofte føler? Ensomheden?" Han svarede ikke. Manden i den dyre stol overfor Elias rømmede sig. "Hvis du ikke samarbejder, kan jeg ikke hjælpe dig."
"Jeg har ikke bedt om hjælp."
Manden sukkede. "Ikke verbalt, men du har udtrykket dig sådan. Din mor fortalte mig, at det først er efter din fars død, at du er begyndt at være væk ofte."
"Som om hun nogensinde er hjemme!" råbte Elias, så venerne trådte frem på hans hals. Som en eksplosion i rummet, der imploderede, trak han sig tilbage til den hårde sofa med de bløde IKEA puder.
"Hvad mener du?"
"Hun er sgu da aldrig hjemme!" Denne gang råbte han ikke. Hans stemme knækkede bare.
"Og hvad får det dig til at føle?"
Elias tog en dyb indånding. Ville tælle til ti, men han nægtede at følge Jørns åndssvage råd. Anstrengt så han ind i øjnene på manden overfor ham. "Hvor fuck skulle jeg vide det fra?"
Manden tog en dyb indånding. Bad sikkert til guderne om, at den session snart ville være ovre. "Hvordan reagerer du?"
"Glæder mig over, at den ko er langt væk?" sagde han og lod det lyde, som var det et meget kendt faktum. Jørn rømmede sig.
"Sådan taler man ikke om sine forældre."
"Jo, man gør!" Elias gjorde klar til at råbe, men der var ikke meget stemme tilbage. Det kom kun ud som en kvækken. "Når ens forældre svigter en og gemmer sig væk uden at tænke på deres omgivelser."
Rummet blev sløret, og Elias rejste sig op.
"Så er vi færdige for denne uge," sagde han og imiterede Jørns stemme forbløffende godt. Bag sig smækkede han døren, tog sin jakke ved stumtjeneren og skyndte sig ud af bygningen. decemberluften var kold, og tågen begyndte at indhylde byen i en kuppel af hvidt. Så snart han var kommet ti meter væk fra døren, sparkede han arrigt til en klump sne, der var ved at være blevet til is. Det sjaskede over på den anden side af den lille græsplæne. Elias råbte af sine lungers fulde kraft. Det var bare lyd og ikke nogle ord eller noget. Bare en lyd. Som en mand, der havde tabt en kamp.

Hans kinder blev kolde, og der var tørret noget ind på dem, så det trak lidt i huden, hver gang han blinkede. Han var udmærket klar over, at hans kinder var røde, øjnene hævede og at han ikke havde jakken på. Det gav ham tryghed at høre dumpe lyde mod karton inde i hans jakke. Så kunne han da få en lille pause.

ELIAS: Hey
ESTHER: Hello
ESTHER: Går det godt?
ELIAS: Nej
ESTHER: Hvorfor?
ESTHER: Hallo??
ESTHER: ??
ESTHER: Hvorfor, Elias?
ESTHER: Jeg kan godt se, at du både modtager og ser mine beskeder.
FEM MINUTTER SENERE
ESTHER: Ghoster du mig eller hvad?
ESTHER: Bare lige så snart du skal åbne lidt op, render du væk.
ESTHER: Alberte havde beskrevet dig helt anderledes ...

21.44

ESTHER: Hvorfor har du stadig ikke svaret mig? Det er måske ikke gået op for dig, men jeg er decideret interesseret. Jeg vil bare gerne vide, hvordan det går. Og jeg troede faktisk, at du ikke bare er en skildpadde, der nogle gang er modig og strækker sit hoved ud, men at det nogle gange med det samme trækker det tilbage og nægter at komme ud igen.

21.57

ESTHER: Det er måske ikke gået op for dig, fordi du ikke ser andet end dine egne problemer, men jeg bliver ... såret. Jeg bliver såret, hver gang du bare ser min besked, men ikke svarer.
ELIAS: Du ved ikke, hvad jeg går igennem.
ESTHER: Det gør jeg da meget vel.
ELIAS: Du har ingen ide!
ESTHER: Har du nogensinde set min mor?

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...