4 Vidundere I Julen

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 28 nov. 2017
  • Opdateret: 24 dec. 2017
  • Status: Færdig
Elias Skou er 15 og har lige mistet sin højt elskede far.
Selma Gregersen er fanget på en ø, som hun ikke kan komme af inden nytår.
Christa Mørk har en uge at leve i.
Alexander Fischer er blevet smidt ud af huset af sin kone og hjemløs på decembers koldeste nat.
Alle har deres problemer at tænke på i den smukke juletid. På mærkelig vis hænger disse familiers historier sammen, selvom ingen af dem har mødt hinanden inden den 1. december.
//Deltager i julekonkurrencen med valgmulighed 4 og et forsøg på en julekalender ;)//

10Likes
12Kommentarer
1615Visninger
AA

17. 16. december: Opkald

"Og hvad er det så præcist, du har gjort for at gøre hende vred?" spurgte Christina og så på manden med lidt sammenklemte øjne. 
"Arbejdet en masse over tid ... " Han holdte en lang pause. "På et job, hvor jeg ikke tjener en enkelt krone. Det er hende, der tjener alle pengene, og jeg sidder bare og stirrer ud over byen fra mit kontor."
Hun nikkede og drak mere af sin te. "Har du overvejet måske at prioritere hende højere?"
"Hvorfor skulle jeg? Jeg har altid været hendes laveste prioritet," sagde han og slog ud med hænderne. Christina sukkede opgivende. Den mand forstod simpelthen ikke, hvad han helt præcist gjorde forkert.
"Derfor er det jo vigtigt, at du prioriterer hende højere, end du gør nu, for de arbejdstider hun arbejder efter, passer meget bedre ind i et ganske almindeligt liv end dine gør. Hvis hun er hjemme klokken fire om eftermiddagen, og du også har mulighed for det, så gør det da!"
"Hun kan 100% selv bestemme sine arbejdstider."
"Ikke helt. Det er nemmeste at lave kunst i naturligt lys. Og du kan også helt selv bestemme dine arbejdstider."
Christina begyndte at forstå begge parters argumenter, men mest af alt forstod hun hendes side. Elna Kochs side. Da Alexander fortalte hende, at han var Elan Kochs mand, kunne Christina ikke helt forstå sit held. Så blev hun pludselig uheldig.
"Jeg er ikke din private parterapeut. Og nok heller ikke lige den, du skal opsøge for at få hjælp til et parforhold," afsluttede Christina samtalen.
"Hvorfor ikke?"
"Fordi jeg ikke kan holde et forhold kørende i mere end to måneder, og så er jeg på markedet igen." Alexander nikkede og drak af sin kaffe. Den dampede, og det undrede Christina, at han ikke brændte sin tunge.

De sad i hver deres hjørne af den lille sofa og fulgte med i en elendig film, der kørte på TV2. Christina fulgte slet ikke med i den og stirrede bare ind i skærmen og tænkte. Hvorfor holdt hendes forhold aldrig særlig lang tid? Hendes søster og forældre kunne da have et længerevarende forhold, så det var ikke noget i hendes gener. Pludselig lød der den alt for brugte iPhone ringetone. I første omgang blev Christina forvirret, for hun havde ikke selv den ringetone, men så opdagede hun Alexander, der løftede sig lidt fra sofaen for at pille sin telefon ud af baglommen. Hans øjne begyndte at lyse, da han så på skærmen.
"Det er hende," sagde han og rejste sig, mens han tog telefonen.
"Hej ska-" Han blev afbrudt af en stemme, der lød frustreret, men Christina kunne ikke forstå et ord af, hvad kvindestemmen sagde. Så stille som muligt skruede hun ned for lyden på TV'et. Alexander overdøvede det alligevel med sin larmende stemme. Havde han ingen ide om, at der også fandtes andre mennesker i bygningen? For det lød ikke sådan, når han nærmest råbte ind i telefonen, hver gang han sagde et ord. Det var ikke fordi han råbte i telefonen. Han talte bare som en af de der fædre i Legoland, der altid går rundt i deres pæneste skræddersyede jakkesæt, en øresnegl og hår, der forsigtigt er kæmmet tilbage med en masse gele, så det er kæmmet tilbage, men så det heller ikke sidder klistret til hovedet. Han lød bare som en af de typer, der følte sig uendeligt vigtige, selv når de hentede deres børn fra SFO'en.
"Hvad mener du? ... Ja ... Nej ... De- ... Hvorfor? Jeg har jo sa-" Samtalen var kun halv, men Christina krympede sig alligevel over at overvære et pars skænderi. "Undsky- ... Jeg har j-"
På et tidspunkt sukkede hun bare, lænede sig tilbage og prøvede på at lukke ham ude og håbe på, at der ikke ville komme nogle klager over larm. 
"Undskyld ... Ja ... Jeg skal nok ... Det er ... Det skal nok gå ... Okay ... Vi ... Vi ses ... "

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...