4 Vidundere I Julen

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 28 nov. 2017
  • Opdateret: 24 dec. 2017
  • Status: Færdig
Elias Skou er 15 og har lige mistet sin højt elskede far.
Selma Gregersen er fanget på en ø, som hun ikke kan komme af inden nytår.
Christa Mørk har en uge at leve i.
Alexander Fischer er blevet smidt ud af huset af sin kone og hjemløs på decembers koldeste nat.
Alle har deres problemer at tænke på i den smukke juletid. På mærkelig vis hænger disse familiers historier sammen, selvom ingen af dem har mødt hinanden inden den 1. december.
//Deltager i julekonkurrencen med valgmulighed 4 og et forsøg på en julekalender ;)//

10Likes
12Kommentarer
1587Visninger
AA

12. 11. december: Bums

"Hvorfor ikke?" spurgte han med bedende stemme. Tæt på ringede kirkeklokken en sidste gang. Tolvte slag. 
"Du er en bums. Jeg deler ikke med bumser."
"Du deler da din hud med dem," svarede han hånligt tilbage og nød at kunne tale sådan til et andet menneske. Endelig var det ham muligt. I det samme begyndte hans hånd at brænde. Han fjernede hurtigt den halve cigaret, der var landet på hans hånd. Desperat tog han det endnu glødende skod op fra jorden og stak det i munden. Med det samme blev han mere afslappet. Ti år uden. Hvordan havde han dog holdt ud? Drengen var på vej ind i det dunkende hus igen, da han lænede sig helt tæt på Alexander.
"Har du brug for en guide til nærmeste suppekøkken eller shelter?" spurgte drengen med hånen i sin stemme. Alexander kunne tydeligt lugte røgen i hans ånde, og det var først der Alexander opdagede, at filteret så ud til at være revet af cigaretten, for det var ikke et rent snit, der var i enden. Grinende gik drengen ind igen. Han kunne umuligt være mere end femten. Fuldstændig umuligt. Alligevel havde Alexander sine tvivl. 

Hele natten lå han og klaprede. Hver en celle i hans krop var iskold. Rygeren, der stod op ad bygningen, var tydeligvis en dørmand, men han gjorde ikke noget ved, at Alexander sad op ad den tomme bygning. Det var nok det eneste sted i flere gaders radius, hvor han kunne sidde i fred og ro og prøve på at sove, uden at nogen ville prøve på at fjerne ham fra deres grund. På trods af, at der sent på natten blev fred og ro, da de unge var gået og alle havde forulempet ham på en eller anden måde, så kunne han ikke sove. En klat på hans kind klistrede stadig fra den velsiddende spytklat, der var kommet fra en af pigerne. Drengen, der ikke ville dele med Alexander, lod til at have det ekstra sjovt med det. Klatten lugtede flere timer efter stadig af alkohol. Alexander besluttede sig hurtigt for at opsøge et offentligt toilet så snart lyset var brudt frem. Om natten ville han prøve at få lidt søvn, men de blå mærker på kroppen gjorde det ikke nemt. De mange forskellige sko havde været hårde.

Da solen endelig brød frem, havde han kun sovet ganske få timer og vidste, at han nok ville komme for sent til arbejde, hvis han ikke fandt nogle småpenge og måske kunne skrabe sammen til en busbillet. Først og fremmest ville han finde et offentligt toilet og greb sit tæppe og rejste sig. Der var ingen spor fra nattens fest. Han kunne ikke være mere sikker på, at det var en ikke helt legal fest. Der var sikkert nogle aspekter, specielt det ellers tomme hus, der ikke var helt legale, men han havde ikke andet end sig selv som vidne, så han måtte lade være med at tænke på at gå til politiet. I stedet begav han sig med rystende ben gennem de allerede saltede gader. Biler susede forbi ham. Nogle sprøjtede sjap op på ham. De første par gange råbte han ad bilisterne, men så blev hans stemme fuldstændig væk. I stedet gik han og tænkte. Tænkte på Elna. Hun havde kastet rundt med de ting, Alexander havde købt for sine egne penge. Der var ikke mange af dem, men der var nogle stykker. Så smed hun ham ud og holdt skilsmissepapirer frem. Der manglede bare en enkelt underskrift. Hans. Så var de officielt skilt. Efter så mange år.

Træerne var dækket i et lag sne, der var som puddersukker. Det hang slet ikke sammen, og selvom han var et udpræget bybarn, der aldrig fulgte med i naturen, så var han godt klar over, at der var i hvert fald tre minusgrader. Måske helt ned på fem. Hans tænder klaprede hele tiden, og så snart han fandt et offentligt toilet, kunne han knap nok åbne døren. Så kolde var hans fingre. Vandhanen skulle han ikke pille ved. Han skulle bare stikke sine kolde hænder ind under den, og der flød varmt vand ud af den. Det føltes i hvert fald som ild mod hans hænder, hvis negle var på vej til at blive lilla. Et støn flød fra hans lilla læber. Varme. Endelig.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...