Projekt 7

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 nov. 2017
  • Opdateret: 20 nov. 2017
  • Status: Igang
7 unge deltager i et forskningsforsøg om den menneskelige natur. Dog ingen af de 7 unge ved noget om forskningen og kan heller ikke huske noget inden forsøget startede.
Det den eneste måde at forskningen kan virke.

1Likes
1Kommentarer
92Visninger

1. Projekt 7

Lokalet er mørkt… Koldt. Væggene er af metal. Aluminium vil jeg gætte på. Jeg ligger på noget blødt. Det minder om en seng.  Jeg har en løs bluse på, og løse bukser. Cowboybukser af en art. Mit hår er kort. Mit hår i midten, er længere end det ude i siden. Jeg kan ikke se noget som helst i rummet. Hvis det er et rum. Jeg føler mig frem, og glemmer at mærke efter på gulvet. Jeg rækker mig selv ud, og ender med at falde hårdt på det kolde jern-gulv. Mit ansigt lander som det første på gulvet. Mine fødder er stadig oppe på sengen. Det er som om jeg er i intetheden. Der er ingenting. Intet liv, intet håb. Kun mig… og en seng. Det eneste jeg hører er mig, der synker, og mit hjerte der slår. Luften er tung. Som om der ikke er blevet luftet ud i flere dage. Jeg har aldrig været så bange før… tror jeg. Jeg kan ikke rigtig huske noget. Det eneste jeg ved er at… jeg ikke er en pige. Eller også er jeg en pige med ingen bryster.

En lille sprække af lys kommer frem. En lige linje af lys. Jeg kravler ivrigt mod sprække, og jeg kigger igennem. Der er kun hvidt og lyst. Sprækken bliver større og større, og jo større sprækken bliver, jo mere ondt gør det i mine øjne. Mine øjne må vende sig til lyset. Det er ikke en sprække, men en dør. En dør, der har åbnet sig for mig. Jeg har øjnene knebet sammen, mens jeg observerer stedet. Der ikke en eneste sjæl her. Jeg rejser mig op og går stille ud af rummet. Døren lukkes straks bag mig, og nu er jeg i et helt hvidt rum, hvor væggene er lavet af kvadratiske metaller. Det samme med gulvet. Rummet er 50 kvadratmeter eller noget. Gad vide hvor jeg ved det fra? Midt i rummet er der en cirkelformet platform. Jeg går nærmere, men på en mistænkelig måde. Jeg stiller mig oven på den, og kigger mig rundt. Der er absolut intet. Platformmen bliver så sort, og blinker, og laver alt muligt mærkeligt. Forn mig sviger nogle af kvadrater 180 grader, så der bliver dannet et stort sort rektangel. Rektanglen er et stort tv. Pludselig siger en robotagtig stemme fra en højtaler.

”Goddag”

Jeg vender mig forvirret rundt, og der er ingen. Ligesom før. Hvor kom stemmen fra?

Oppe på skærmen bliver der skrevet noget. J-Jas-Jason? I så fald, er jeg i den grad en dreng.

”Goddag Adam. Højde: 1,82 cm. Vægt: 75 kilo. Opbygning: Tynd. Født: 13/12-2057 Alder: 18.

Alt det damen siger, ryger op på tv’et i skrift. I venstre side er der en menneskekrop med spredte arme. Hvad er alt det her? Hvorfor fortæller hun mig om min krop?

”Gammel knæskade i venstre knæ… Analyse udført.

 Goddag igen. Du er med i et forskningsforsøg. Du er vores første repræsentant i dette forsøg. Du er spilmesteren. Vi vil sætte dig ud i store dilemmaer, der kan koste et liv eller 2. du kan muligvis også ende dit eget liv, hvis du tager et forkert valg. Du er ikke den eneste i forskningen. 6 andre vil du komme til at møde. Du er en del af projekt 7.

Jeg forstår ingenting. Hvem er de mennesker og hvad går forskningen ud på?

Hvad går forskningen ud på, ” spørger jeg.

Det er ikke tilladt for mig at svare på dit spørgsmål: Men jeg kan sige, at du er en del af Project 7. De 6 mennesker, som du vil komme til at møde, har du kendt fra dit tidligere liv. Nogle gange, vil du modtage blå væske, som gir dig en bid af din hukommelse igen.

Jeg forstod ingenting. Kan jeg dø, og hvorfor lige mig?

”Forsøget begynder om 10, 9, 8…

Hun fortsætter med at tælle i baggrunden. Spillet kan da ikke begynde nu.

”Vent. NEJ stop. Kan jeg ikke få en forklaring. Vent!” siger jeg, men der er intet at gøre.

”3, 2, 1. held og lykke Jason.”

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...