Livets lyde

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 18 nov. 2017
  • Opdateret: 18 nov. 2017
  • Status: Færdig
Jeg har altid syntes at det er svært at acceptere livets ensformige gang. Følelsen af at blive sat i en boks af systemet. Det er svært at sætte ord på mine tanker, men nu har jeg forsøgt at skrive en lille brøkdel af mine tanker ned i et moderne digt.

2Likes
0Kommentarer
116Visninger

1. Livets lyde

Bip, bip, bip!
Lyden af starten på endnu en ny dag, mens fingrene automatisk fjerner søvnen fra de trætte øjne.

Ding, ding, ding!
Lyden af klokken der slår det første lange modul i gang, med livstrætte, højrøstede og udkørte elever.

Bang, bang, bang!
Lyden af bøger der bliver klasket sammen, lyden af elevernes tasker der bliver slasket om bag på ryggen,
stole der bliver sat på plads og dørene til klasseværelserne der bliver smækket i.

Båt, båt, båt!
Lyden af myldretidstrafikken på vej hjem, under en mørk og melankolsk himmel i bidende kulde.

Smæk, smæk, smæk!
Lyden af døren der med et smæld bliver smækket i efter endnu en diskussion med moderen, 
lyden af de små søskende der leger med dørene.

Skrig, skrig, skrig!
Lyden af de små søskende der toppes, moren der mister kontrollen, og smerten i hjertet.

Godnat!
Lyden af glemslen efter de forrige hændelser, lyden før stilheden og lyden af den lune seng der kalder forførerisk.

Bip, bip, bip!
Lyden af starten på endnu en ny dag.


 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...