Finding Home | Harry Styles

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 24 nov. 2017
  • Opdateret: 24 dec. 2017
  • Status: Færdig
Små lommepenge og trælse arbejdsopgaver er ikke just det, der løfter julehumøret for den nittenårige Harry Styles. Efter at have færdiggjort Hayesville High School, blev han tilbage i Hayesville og så sine venner drage mod college og blev efterladt mutters alene. Julen kalder og sneen falder, men det er tvært imod fest og rabalder for Harry, der må stå ved siden af scenen og se andre udleve sangerdrømmen, imens han fejer gulvet. Og når kærligheden begynder at smuldre mellem fingrene, er det ikke nemt at bevare fatningen - det eneste, han har brug for, er et sandt julemirakel. | 2'eren til "Finding Her" i juleudgave (det er ikke nødvendigt at have læst 1'eren). Vinder af den bedste fanfiction julekalender 2017.

21Likes
19Kommentarer
7237Visninger
AA

4. "Under"

 Zoeys synsvinkel d. 2. december 2016 

Min pludselige ankomst i Hayesville, havde virket en smule forbavsende for Harry. Han var vel formentlig bare ikke klar til, at jeg kom forbi. Men jeg havde savnet Hayesville og da Hollie nævnte, at hun ville besøge byen i denne weekend, kunne jeg ligeså vel tage med. College livet var fantastisk, men nogle gange havde man bare brug for at komme ned på jorden igen.

Og derfor sad vi allesammen samlet inde på Hayesville baren, som egentlig mere var en blanding imellem en bar og en café. Hollie, Niall, Harry og jeg. Vi havde egentlig aldrig rigtigt allesammen brugt meget tid sammen førhen, men siden Hollie og jeg var bedsteveninder, og Harry og Niall var bedstevenner, så virkede det bare naturligt at hænge ud alle fire sammen. Selvom Niall og jeg havde en kludret fortid, som vi måtte lære at se bort fra. Om jeg ville det eller ej, så var vi en del af hinandens liv.

Mine hænder varmede sig omkring koppen med kaffe foran mig. Mit blik faldt på Harry og blev stående der i nogle få øjeblikke. Jeg havde savnet ham af hele mit hjerte. Det var svært nok at holde et langdistance forhold i sig selv, og når vi begge havde pressede hverdagsskema, blev det blot sværere.

"Nå, jeg skal snart vende tilbage til arbejdet, venner," sagde Harry i en lavere tone. Han virkede ikke specielt begejstret. Han gav min hånd et lille klem og rejste sig fra bordet. Han tog nogle af vores kopper, men jeg rejste mig op samtidig og tog selv de resterende to kopper i hånden.

Jeg fulgte med ham ud i køkkenet, hvor vi stillede kopperne til vask. Derefter gik han ud i et lille baglokale, hvor alle forklæderne hang og der var en bagdør. Jeg snoede mine arme omkring hans nakke og gav ham et lille kys på munden.

"Hvorfor skal du dog arbejde?" mumlede jeg mod hans læber. 

Han trak sit ansigt væk fra mit og sukkede langsomt. "Hvis vi nu havde planlagt, at du kom på besøg, så kunne vi have brugt tiden sammen i stedet for. Jeg kunne have fået chancen for at bytte min vagt," sagde han og der gemte sig en lille smule vrede i hans stemme.

Jeg kiggede forvirret på ham og rynkede mine øjenbryn lidt sammen. "Jeg troede, du var glad for at se mig?" Det var ikke en konstatering, men nærmere et spørgsmål. Jeg troede, han ville blive glad for at se mig igen efter flere uger, hvor vi ikke havde set hinanden.

"Det er jeg, men... Nu skal jeg arbejde, selvom jeg kunne have brugt tiden sammen med dig. Kan du ikke se, at det er dumt?" Hans spørgsmål kom en smule bag på mig, og jeg følte mig yderst uønsket. Jeg trak langsomt mine hænder fra hans nakke tilbage.

"Kan du for en gangs skyld ikke bare være glad for, at jeg er hjemme? Selvom du skal arbejde?" spurgte jeg om, og han sukkede igen dybt af mig.

En pige dukkede op ved bagdøren og lukkede sig selv ind. Hun havde brunt hår og brune øjne. "Hey Patricia," sagde Harry afslappet og sendte hende et lille smil.

"Forstyrrer jeg?" spurgte hun om og kiggede skiftevis mellem Harry og jeg.

Jeg sendte hende et kort og hurtigt smil. "Nej, tvært imod. Jeg var ved at gå," sagde jeg i en kold tone og forsvandt ud fra baglokalet. Da jeg kom tilbage til selve baren, var Hollie og Niall forsvundet. Jeg sukkede kort og tog min jakke på fra stolen. Derefter begav jeg mig ud af døren og gik hjemad i kulden.

* * *

Jeg var begravet under min dyne, da det bankede på døren. Jeg nænnede ikke at løfte mig hoved og svarede heller ikke personen, som stod og bankede på. Og alligevel blev døren åbnet langsomt. Jeg løftede mit hoved en anelse og så Hollies skikkelse i døren. Mit hoved faldt tungt tilbage på puden.

"Hvorfor er du her?" spurgte jeg om, selvom jeg egentlig godt vidste, hvorfor hun var her. Hun var her sikkert for at redde noget ud mellem Harry og jeg - igen.

"Du forlod baren tidligere. Jeg ville bare lige for at se, om alt var okay," sagde hun og smed sig under dynen ved siden af mig. "Så er alt okay?"

Jeg sukkede. Hun kendte mig for godt til at vide, at alt ikke var okay. Og alligevel spurgte hun mig. "Jeg kom bare i et lille skænderi med Harry. Ham jeg rejste flere timer for at se," sagde jeg med træt stemme.

Hollie drejede sig i sengen og kiggede på mig. "I skal nok finde ud af det igen, tro mig," forsikrede hun mig. Jeg smilede lidt, for jeg vidste jo egentlig godt, at hun havde ret. 

"Hvad siger du til en ren pigeaften? Ingen drenge. Et par film. Og hvordan lyder varm kakao med skumfiduser?" spurgte jeg om med et stort smil. Jeg rettede mig op i sengen og kiggede på Hollie, der knugede dynen til sig.

"Jeg lægger lige så godt," sagde hun. Jeg skubbede drillende til hende og trak derefter dynen væk fra hende. "Okay, okay, jeg overgiver mig. Men kun hvis vi ser Dear John."

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...