Finding Home | Harry Styles

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 24 nov. 2017
  • Opdateret: 24 dec. 2017
  • Status: Færdig
Små lommepenge og trælse arbejdsopgaver er ikke just det, der løfter julehumøret for den nittenårige Harry Styles. Efter at have færdiggjort Hayesville High School, blev han tilbage i Hayesville og så sine venner drage mod college og blev efterladt mutters alene. Julen kalder og sneen falder, men det er tvært imod fest og rabalder for Harry, der må stå ved siden af scenen og se andre udleve sangerdrømmen, imens han fejer gulvet. Og når kærligheden begynder at smuldre mellem fingrene, er det ikke nemt at bevare fatningen - det eneste, han har brug for, er et sandt julemirakel. | 2'eren til "Finding Her" i juleudgave (det er ikke nødvendigt at have læst 1'eren). Vinder af den bedste fanfiction julekalender 2017.

21Likes
19Kommentarer
7298Visninger
AA

25. "Perfect"

 Harrys synsvinkel d. 23. december 2016 

Kærligheden har sine egne veje. Nogle længere end andre. Nogle veje fører ud til et sidespor og ender brat, mens andre er ment til at vare for evigt. En endeløs vej. Fyldt med minder og oplevelser, der skulle opleves. Og det hele hang sammen med skæbnen. Jeg vidste, at det var min skæbne at møde Zoey. At alle vores skænderier og alle vores grin var dét, som havde ført os til, hvor vi stod i dag. Kald mig fjollet at tro på skæbnen, men når man oplever kærligheden sådan... Så ændrer det ens liv.

Mit blik blev fastholdt på Zoey, der var i sengen ved siden af mig. Hun sov stille og roligt - indtil hun vågnede og næsten fik et chok af, at jeg nærmest stirrede på hende. "Åhr, lad vær med at stirre på mig fra morgenstunden," sagde hun og strakte sine arme en smule.

"Jeg beundrer dig bare og i øvrigt, hvordan kan man lade være?" spurgte jeg om med et smil.

Hun rullede med øjnene af mig. "Hvorfor er du så fløde?" spurgte hun om og grinede lidt af mig.

Før jeg nåede at svare, slog døren op og ind væltede Hollie og Niall. "Godmorgen unger! Er I klar til et eventyr i dag?" spurgte Hollie om med en alt for entusiastisk stemme. "Der er skøjtning om skønne 25 minutter. Og morgenmaden er allerede klar."

Zoey og jeg fangede hinandens blikke ud af øjenkrogen og vidste begge, at vi ikke fik lov til at lægge mere i sengen - ikke når Hollie var i huset. Niall stod bare med et smil bag Hollie og lavede en mime af Hollie, hvor han lod som om, at han bestemte alt. Zoeys og mit grin afslørede ham dog, og Hollie vendte sig om med ét sæt. 

"Nedenunder, nu fister," sagde hun bestemt og skubbede Niall ud af værelset.

"Nå prinsesse, jeg tror, vi skal til at op," sagde jeg og plantede et kys på hendes kind.

Da jeg var på vej ud af sengen, trak Zoey mig dog tilbage. "Fem minutter mere," tiggede hun om. Og jeg faldt straks i fælden, da hendes læber ramte mine.

Men de 5 minutter gik og efterfølgende de 20 minutter, hvorefter vi var på vej til skøjtebanen, der befandt sig udendørs. Den var selvfølgelig lavet af nogle brandmænd, for der var ikke frysegrader endnu. Der havde selvfølgelig været, men det var ikke helt nok til at lave en hel skøjtebane. 

Jeg spændte mine skøjte efter, at assistenten havde givet mig dem, og jeg havde taget dem på. Niall var allerede i fulde drag på vej ud og var ved at vælte omtrent 5 gange på vej. Hollie forsøgte at hjælpe ham, men det gik ikke genialt.

Zoey og jeg var begge okay til at skøjte, hvilket gjorde det hele lidt nemmere. Vi var ikke det kærestepar, som skulle hjælpe hinanden vitterligt meget på glat is. Vi skøjtede i et lille stykke tid indtil, at jeg stødte ind i en.

Vi begge væltede, men det var ikke noget vildt styrt. Jeg mistede bare balancen og trak hende med ned.

"Se dig for," sagde pigen frustreret. Hun løftede sit hår væk fra sit ansigt og fik øje på mig. "Harry Styles?" sagde hun efterfølgende med et smil på læberne. 

Da jeg fik øje på, hvem det egentlig var, var jeg ved at rulle med øjnene, men i stedet for påklistrede jeg et smil. "Summer Sparks, sjovt at møde dig herude," sagde jeg med et smil og hjalp hende op og stå på begge ben igen.

"Det må være skæbnen," grinede hun. Jeg nænnede ikke helt at besvare det spørgsmål. "Du fandt mig aldrig til festen i søndags. Hvor blev du af?" spurgte hun mig om.

Jeg rakte ud efter Zoeys hånd, som jeg efterfølgende flettede fingre med. "Jeg havde lige andre ting at tage mig til," sagde jeg med et smil. "Men god jul, Summer," sagde jeg hurtigt og skøjtede videre med Zoey.

"Skulle du have været sammen med Summer til festen?" spurgte Zoey om, da vi havde skøjtet lidt videre.

"Måske. Hun foreslog det bare, men jeg fandt en vigtigere person," sagde jeg. "Det gør vel ikke noget?"

Zoey rystede hurtigt på hovedet. "Hvis det havde været i High School, var det måske en anden sag. Men vi heldigvis ikke i High School længere. Og det var jo mig, du endte op med, ikke?" sagde hun drillende og skøjtede væk fra mig.

Jeg rystede på hovedet, for jeg skulle åbenbart fange hende nu. Men alligevel smilede jeg stort. Hvis det her ikke var definitionen af lykke, så anede jeg ikke, hvad lykke egentlig var.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...