Finding Home | Harry Styles

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 24 nov. 2017
  • Opdateret: 24 dec. 2017
  • Status: Færdig
Små lommepenge og trælse arbejdsopgaver er ikke just det, der løfter julehumøret for den nittenårige Harry Styles. Efter at have færdiggjort Hayesville High School, blev han tilbage i Hayesville og så sine venner drage mod college og blev efterladt mutters alene. Julen kalder og sneen falder, men det er tvært imod fest og rabalder for Harry, der må stå ved siden af scenen og se andre udleve sangerdrømmen, imens han fejer gulvet. Og når kærligheden begynder at smuldre mellem fingrene, er det ikke nemt at bevare fatningen - det eneste, han har brug for, er et sandt julemirakel. | 2'eren til "Finding Her" i juleudgave (det er ikke nødvendigt at have læst 1'eren). Vinder af den bedste fanfiction julekalender 2017.

21Likes
19Kommentarer
7248Visninger
AA

17. "Our Love Left Us a Long Time Ago"

 Harrys synsvinkel d. 15. december 2016 

Jeg var kun få minutter væk fra Vanderbilt University. Jeg havde kørt efter min morgen vagt på Hayesville baren. Niall havde i sidste ende overtalt mig til at kæmpe for Zoey. Ja, hun havde kysset en anden, men hun sagde jo selv, at hun havde trukket væk fra ham bagefter. Og hvis jeg kunne tilgive hende, kunne hun så ikke også tilgive mig?

Bilen blev parkeret foran universitetet, og jeg trak nøglerne ud. Tøvende steg jeg ud af bilen og låste den efterfølgende. Nu skulle jeg bare finde hende, hvilket ikke ville blive nogen let opgave, hvis hun ikke var på sit værelse. Jeg havde kun været her en enkelt gang til en søskende weekend. En weekend som egentlig var for søskende, men hun havde bare fortalt, at jeg var hendes storebror. Lidt absurd, når endte med at kysse sin storebror flere gange den weekend.

Jeg fandt vejen frem til Zoeys værelse, som hun delte sammen med en anden. Jeg bankede på, men der blev ikke besvaret. Klokken var omkring seks om aftenen, så måske var de nede at spise. Jeg hev i døren og heldigvis var der åbnet. Værelset var rigtig nok tomt.

Jeg gik over på Zoeys halvdel af værelset og kiggede lidt på nogle af billederne, som hun havde hængede. Der var et par billeder med hendes familie og andre venner, men jeg smilede mest af billedet af Niall, Hollie, Zoey og jeg. Billedet vi havde taget, da vi graduerede på Hayesville. Månederne siden den dag var fløjet af sted.

Hurtigt vendte jeg mig mod døren, da jeg hørte par grinene stemmer foran døren. Døren blev lukket op og Zoey kom vadende ind af døren med en dreng bag sig. Og hvis jeg ikke tog fejl, så var det den såkaldte Liam. Jeg genkendte ham kun fra Instagram billedet.

Jeg sukkede kort. Selvfølgelig skulle hun være sammen med ham.

"Harry?" sagde Zoey forvirret, da hun så mit ansigt. Jeg sendte et lille smil.

Liam trådte frem og rakte mig hånden. "Jeg er Liam," introducerede han. Jeg smilede til ham og gav hans hånd et bestemt tryk.

"Rart at møde dig. Jeg er Harry," sagde jeg og rettede bagefter blikket mod Zoey, som stadig var forvirret. "Kan jeg snakke med Zoey alene et par minutter?" spurgte jeg Liam om.

Han nikkede. "Selvfølgelig. Jeg smutter bare tilbage til mit værelse," sagde han og forsvandt ud af døren.

Zoey forstod stadig ikke helt, hvad der foregik. "Hvad laver du her?" blev hendes første spørgsmål.

"Jeg kom for at se dig, Zoey," forklarede jeg. "Jeg kom rent faktisk for at vinde dit hjerte tilbage, og nu fjoller du selvfølgelig rundt med ham Liam. Perfekt," sukkede jeg og kløede mig i nakken.

"For at vinde mig tilbage?" sagde hun med forvirring i stemmen.

Jeg kiggede på hende med et alvorligt blik. "Ja, Zoey. Fordi jeg ikke vil give op på dig," sagde jeg bestemt. "Men du er allerede kommet videre, ser jeg." 

Hun rullede med øjnene af mig. "Sig ikke, at du er kørt så langt for at beskylde mig for at være sammen med Liam. Vi er bare venner," sagde hun og kiggede på mig med et irriteret blik. "Jeg troede desuden, at vi var forbi."

Jeg nikkede kort. "Det var vi også. Og jeg gætter på, at vi stadig er," sagde jeg med en lav stemme. "Det var en fejl at tage herned," sagde jeg og gik forbi Zoey for at gå ud af døren. Men før jeg nåede ud af døren, hev hun fast i min ene arm. Der hvor hendes hud ramte min, brændte næsten.

"Gå ikke, Harry," tiggede hun om. "Du kom her tydeligvis, fordi du havde en grund," sagde hun og prøvede at få mig til at forklare, hvorfor jeg egentlig var her, selvom jeg allerede havde sagt det til hende.

"Jeg elsker dig, Zoey. Er det ikke tydeligt nok?" spurgte jeg retorisk om med en høj stemme. "Jeg prøver at lade være, men jeg kan ikke. Jeg kan ikke," sagde jeg håbløst. "Jeg kørte fire timer for at se dig. Redde det her ud. Men når du så er sammen med Liam, og jeg ved ud vil sige, at du kun er venner med ham... Men jeg tror ikke på dig. Jeg så, hvordan han ser på dig," sagde jeg og sukkede. Det sårede mig. "Jeg kan ikke blive ved med at leve mit liv sådan her, Zoey. Jeg forsvinder ud af dit liv og begynder mit eget liv bagefter," sagde jeg bestemt.

Hun rystede på hovedet af mig. "Den ene dag siger du, at det er forbi og den næste dag siger du, at du elsker mig?" konstaterede hun af forvirring. Vi kiggede begge på hinanden i et kort øjeblik og sagde ingenting. "Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre, Harry," sagde hun med en tone af håbløshed i sig. Det hele var et kæmpe rod.

"Bare fortæl mig, at du ikke føler noget for den her Liam," sagde jeg og kiggede hende dybt i øjnene.

Hun undveg mit blik, og det fortalte mig det hele. Jeg vendte mig om for at gå ud af døren og forsatte ned af gangen. 

"Harry!" råbte Zoey efter mig. "Harry, please ikke gå," sagde hun ivrigt. Men jeg forsatte min gang ud til bilen og stoppede ikke op. Da jeg kom ind i bilen, slog jeg irriteret og af vrede på rattet.

Min plan havde ikke lykkes. Jeg havde håbet på at vinde Zoey tilbage, men hele universet kæmpede imod mig. Og måske kunne jeg havde vundet hende tilbage, men hvis hun havde begyndende følelser for en anden, så betød det intet. Hvis der havde været en knap for at slukke ens følelser, så havde jeg trykket på den knap. Smerten i mit hjerte var ikke til at tage fejl over. Det var slut mellem Zoey og jeg. For første gang var det rigtig slut.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...