Finding Home | Harry Styles

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 24 nov. 2017
  • Opdateret: 24 dec. 2017
  • Status: Færdig
Små lommepenge og trælse arbejdsopgaver er ikke just det, der løfter julehumøret for den nittenårige Harry Styles. Efter at have færdiggjort Hayesville High School, blev han tilbage i Hayesville og så sine venner drage mod college og blev efterladt mutters alene. Julen kalder og sneen falder, men det er tvært imod fest og rabalder for Harry, der må stå ved siden af scenen og se andre udleve sangerdrømmen, imens han fejer gulvet. Og når kærligheden begynder at smuldre mellem fingrene, er det ikke nemt at bevare fatningen - det eneste, han har brug for, er et sandt julemirakel. | 2'eren til "Finding Her" i juleudgave (det er ikke nødvendigt at have læst 1'eren). Vinder af den bedste fanfiction julekalender 2017.

21Likes
19Kommentarer
7233Visninger
AA

24. "Just a Little Bit of Your Heart"

 Zoeys synsvinkel d. 22. december 2016 

"Jeg sagde bare ja og lige pludselig... Hollie, tror du jeg er forlovet?" spurgte jeg hende om med et nervøst glimt i øjnene.

Hollie kiggede på mig og trak kort på skuldrene. Hun vidste ikke helt, hvad hun skulle svare. "Jeg ved det virkelig ikke, Zoey. Hvorfor spurgte du ham ikke bare om ringen? Hvem sagde, at det nødvendigvis var en forlovelsesring?"

Jeg sukkede. "Jeg troede jo selv, at det var en forlovelsesring. Det var derfor, at jeg sagde ja og bagefter overfalede ham med et kys," fortalte jeg og kiggede ned på ringen, som stadig var i æsken. 

"Men hvad er problemet så?" spurgte Hollie om og hun havde egentlig ret. Hvad var problemet egentlig? Jeg elskede jo Harry til månen og tilbage igen og mere end det, selvom vi havde været igennem nogle hårde tider for nylig. Men det havde jo kun gjort os stærkere.

"Jeg er nitten år, Hollie. Jeg går på college," sagde jeg, selvom det ikke var nogen undskyldning for ikke at gifte mig med Harry. "Tænk hvis vi bliver det par på college, som er forlovet. Forlovet." Bare tanken om det virkede hele absurd. Var jeg ved at binde mig fast til Harry? For evigt?

Hollie satte sig lidt bedre til rette i sofaen. Vi var hjemme hos Harry, men da de begge arbejdede, havde vi huset for os selv. De ville først være hjemme om et par timer.

"Okay, prøv og hør her. Hvis du er i tvivl om det her, Zoey, så er det vigtigt, at du fortæller Harry det. Jeres forhold skal bygge på tillid, så det er okay at sige, når I er i tvivl. Men samtidig... hvis du er i tvivl, er Harry så den eneste ene?" spurgte hun om, og satte mig i et svært dilemma.

"Harry er en af de bedste ting, der nogensinde er sket for mig. Tanken om et liv uden ham? Den eksisterer ikke," sagde jeg og kiggede på Hollie med et lille smil. "Jeg elsker ham." 

Hollie smilede. "Så tror jeg også, at du selv kender svaret."

 

 Harrys synsvinkel 

Jeg havde været ved at panikke flere gange. Var Zoey og jeg forlovet? Jeg havde jo egentlig ikke friet til hende, men hun fandt ringen og sagde bare ja. Den var selvfølgelig tiltænkt til hende, men jeg ville gerne have ventet et par måneder, før jeg friede. Jeg var ikke i tvivl om, at Zoey var den eneste. Men var vi for unge? Vidste vi ikke bedre?

Hollie havde sagt, at Zoey var ovenpå mit værelse, da Niall og jeg kom hjem fra arbejdsdagen. Jeg bankede på døren til mit værelse, selvom det var mit eget. Langsomt trykkede jeg ned i håndtaget og åbnede døren. Mit hjerte bankede, men da jeg så Zoey sidde på sengekanten med ringen i hånden, faldt det en smule til ro.

"Hey," sagde hun, da hendes øjne ramte mine. Jeg satte mig på sengen kanten ved siden af mig. "Er vi forlovet?" spurgte hun om med et nervøst smil på læberne.

Jeg trak lidt på skuldrene. "Er vi?" spurgte jeg om. Jeg anede det ikke.

"Hør, det er ikke, fordi jeg ikke vil," startede hun langsomt ud. "Jeg elsker dig. Det er jeg ikke i tvivl om. Og jeg ser en fremtid med dig. Du er altid i billedet. Men jeg ved ikke, om jeg er klar til det her, Harry," sagde hun. Hendes stemme rystede næsten.

Jeg satte mig ned på begge knæ foran hende og fat i hendes hænder. Men den ene hånd løftede jeg dog hendes ansigt, så jeg kunne se på hende. "Hey, det er helt okay. Vi er teknisk set heller ikke forlovet. Jeg har jo ikke spurgt endnu?" sagde jeg med et smil på læberne for at muntre hende lidt op. "Jeg elsker dig Zoey og jeg er ikke tvivl om at en dag, så vil jeg spørge dig. Det behøver ikke være lige nu. Måske i overmorgen. Måske om et par måneder. Eller om et år. Men vi behøver ikke at stresse. Så længe jeg har dig, så er alt okay," sagde jeg og smilede til hende. Hendes øjne lyste op.

"Hvad har jeg gjort for at fortjene dig?" sagde hun med et smil på læberne og lænede sig frem for at kysse mig. Jeg mødte glædeligt hendes læber.

"Held i kærlighed, uheld i spil," grinede jeg lidt. "Det er nok derfor, at vi begge er forfærdelig dårlige til at spille kort."

Zoey nikkede hurtigt og snoede sin arme omkring min nakke. "Lov mig det her er for evigt," sagde hun.

"Jeg lover dig det."

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...