Finding Home | Harry Styles

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 24 nov. 2017
  • Opdateret: 24 dec. 2017
  • Status: Færdig
Små lommepenge og trælse arbejdsopgaver er ikke just det, der løfter julehumøret for den nittenårige Harry Styles. Efter at have færdiggjort Hayesville High School, blev han tilbage i Hayesville og så sine venner drage mod college og blev efterladt mutters alene. Julen kalder og sneen falder, men det er tvært imod fest og rabalder for Harry, der må stå ved siden af scenen og se andre udleve sangerdrømmen, imens han fejer gulvet. Og når kærligheden begynder at smuldre mellem fingrene, er det ikke nemt at bevare fatningen - det eneste, han har brug for, er et sandt julemirakel. | 2'eren til "Finding Her" i juleudgave (det er ikke nødvendigt at have læst 1'eren). Vinder af den bedste fanfiction julekalender 2017.

21Likes
19Kommentarer
7288Visninger
AA

5. "Hold On"

 Harrys synsvinkel d. 3. december 2016 

Jeg var kommet op i et dumt skænderi med Zoey i går aftes. Vi havde haft en fortryllende dag, og jeg havde nydt at være i hendes selskab igen. Det var som om, at vi aldrig havde forladt hinanden. Alt var bare ved det gamle. Indtil jeg så nævnte noget yderst dumt: Hvorfor hun ikke havde fortalt, at hun ville komme, så jeg idet mindste kunne have rykket mine arbejdsvagter. Og jeg gjorde et lille nummer til et stort nummer. Typisk.

Hollie stak hovedet ind af døren og så over mod mig. Jeg sad sammenkrøbet i min seng. "Lad mig gætte. Du har hørt det hele?" spurgte jeg om og hvilede mit hoved på puden bag mig. Mit blik var mod loftet. Jeg ville ikke møde Hollies blik og jeg ville bestemt ikke konfrontere det bebrejdende blik, som hun havde i sine øjne. Det vidste jeg, at hun ville have. Hun mente sikkert, at jeg havde gjort noget dumt igen.

"Du er så svag, Harry, virkelig," sagde hun, hvilket forbavsede mig lidt. Hun satte sig på min seng og kastede en pude på mig. "Seriøst, Harry? Kunne du ikke bare have holdt din mund?" spurgte hun om med en ophidset stemme. Hun lød langt fra tilfreds.

"Hvad vil du have, at jeg skulle gøre? Hun dukker op ud af det blå og forventer, at jeg har tid til at være sammen med hende. At jeg kan ryde hele mit skema for at være sammen med hende? Nogle af os har rent faktisk arbejde. Vi får ikke forlænget weekend fra det yderst fantastiske college," sagde jeg i en lang smøre. Jeg hvilede ikke længere mit hoved på puden. Jeg sad oprejst og kiggede for en gangs skyld mod Hollie. Hun så nærmest såret ud.

Men så rystede hun på hovedet. "Tag dig sammen, okay? Du bliver nødt til at kæmpe for hende, Harry! Ja, vi går på college og gæt hvad? Der er femhundrede fyre, der sikkert ville ønske at være i din plads og være sammen med Zoey dag ud og dag ind! Men nej, hun holder sammen med dig. Fordi i er soulmates. Det er ikke High School mere, Harry. Vågn op!" råbte Hollie og rejste sig fra sengen. Hun var tydeligvis ikke helt færdig med at snakke endnu og tilføjede derfor yderligere: "Dig og Zoey... I er fantastiske sammen. Men hvis du kun vil sidde på din dovne røv herinde og have ondt af dig selv, så mister du hende, Harry. Det er ikke nemt og pænt, men du kan ikke give op på hende," færdiggjorde hun og rejste sig op af sengen. Før hun forlod værelset, stoppede hun op og vendte sig igen mod mig. "Jeg misunder den kærlighed I to har sammen, Harry. Vær nu ikke en kujon og miste den."

Jeg sad tilbage med en mærkelig følelse i maven. Hollies ord ramte mig. Måske hårdere end jeg ligefrem havde forventet.

* * *

Jeg stod foran Zoeys dør. Hvor jeg havde stået femhundrede gange før. Hvor jeg havde kysset hende i regnen. Og alligevel var det så pokkers svært at ringe på dørklokken. Rystende fik jeg placeret min ene finger på ringeklokken og presset den ganske kort ind.

Sneen dalede ned og der lagde sig store snefnug i mit hår. 

"Harry?" sagde Zoey forbavset, da hun åbnede døren. "Kom indenfor," sagde hun i et hurtigt træk og trådte til siden. Jeg baskede sneen af mine sko og trådte indenfor i det velkendte hus. "Hvad laver du her?"

Jeg tog jakken af og hængte den op, før jeg besvarede hendes spørgsmål. Skoene blev stillet ved siden af de mange andre sko. 

"Jeg ønskede inderligt, at det var dig. At det var dig, der kom i morges og ville forsøge at redde det her ud mellem os. Men igen var det Hollie. Hollie, der forsøgte ivrigt at løse vores problemer," sagde jeg i en skarp tone. 

Zoey rynkede sine bryn sammen. "Det var dig, der blev sur på mig i går, Harry? Hvad ville du have, at jeg skulle gøre? Undskylde for at komme hjem, fordi jeg havde savnet dig som bare helvede? Hvorfor skulle jeg undskylde for det?" sagde hun frustreret og trådte længere ind af mod stuen. Jeg fulgte langsomt efter hende.

"Det føles bare som om, at vi går i ring, Zoey." Min stemme var svag. Jeg vidste ikke, hvor dette ville føre hen.

Hun rystede på hovedet af mig. "Hør. Jeg valgte dig, Harry. Jeg valgte dig fremfor Niall i High School. Jeg vælger dig hver dag fremfor alle andre. Hvorfor er det så svært for dig at forstå? At jeg elsker dig?" Der var ingen glæde at finde i hendes øjne. De var matte og frustreret. "Elsker du mig ikke længere?"

Spørgsmålet kom bag på mig, men jeg rystede hurtigt på hovedet af mine instinkter. "Zoey. Jeg elsker dig. Det har jeg gjort næsten siden, at jeg mødte dig for første gang. Du var et mysterium for mig. Jeg ved, at det har været en lang rutsjebane, men jeg har aldrig stoppet med at elske dig," sagde jeg med en følsom stemme.

Vi stod og kiggede på hinanden i et par få sekunder, før Zoey brød ud i grin og jeg også brød ud i grin.

"Hvad er det overhovedet vi diskuterer om her?" spurgte Zoey håbløst om og måtte tørre en tåre væk fra hendes grin, der kom fra frustration og latter. 

Jeg trak på skuldrene og trak hende ind i et kram. "Undskyld," mumlede jeg mod hendes hår og placerede et kys på hendes hår efterfølgende. "Undskyld, fordi jeg var sådan en nar."

Hun trak lidt væk fra mig og kiggede op mod mig med et lille smil. Jeg forsvandt langsomt væk i de hasselnødfarvede øjne, der nu var fulde af lys og kærlighed. "Jeg elsker dig. Jeg vil altid elske dig."

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...