Finding Home | Harry Styles

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 24 nov. 2017
  • Opdateret: 24 dec. 2017
  • Status: Færdig
Små lommepenge og trælse arbejdsopgaver er ikke just det, der løfter julehumøret for den nittenårige Harry Styles. Efter at have færdiggjort Hayesville High School, blev han tilbage i Hayesville og så sine venner drage mod college og blev efterladt mutters alene. Julen kalder og sneen falder, men det er tvært imod fest og rabalder for Harry, der må stå ved siden af scenen og se andre udleve sangerdrømmen, imens han fejer gulvet. Og når kærligheden begynder at smuldre mellem fingrene, er det ikke nemt at bevare fatningen - det eneste, han har brug for, er et sandt julemirakel. | 2'eren til "Finding Her" i juleudgave (det er ikke nødvendigt at have læst 1'eren). Vinder af den bedste fanfiction julekalender 2017.

21Likes
19Kommentarer
7238Visninger
AA

13. "Hiding From the Truth"

 Harrys synsvinkel d. 11. december 2016 

"Du ser presset ud, Champ," sagde Hollie, da jeg kiggede på hende i webkameraet. Jeg nikkede hurtigt til hendes udtalelse. "Så hvordan hænger det hele egentlig sammen?" spurgte hun om.

Jeg ignorerede lidt hendes spørgsmål og sprang i stedet for til et spørgsmål, som jeg gerne ville have svar på. "Hvem er Liam Payne?" spurgte jeg om. Hollie rynkede lidt med brynene, da hun kiggede ind i kameraet.

Vi havde allerede snakket i gode 12 minutter på Skype og for første gang, sad Hollie helt mundlam. Uden ord. "Liam hvem?" forsøgte hun, men jeg vidste godt, at hun ikke fortalte sandheden - og hun vidste godt, at hun var utrolig dårlig til at lyve. "Han er bare en af Zoeys venner," sagde hun afslappet.

"Og burde jeg være bekymret for ham?" spurgte jeg om.

"Harry, jeg ved godt, at jeg ikke er den mest erfarne indenfor dating, men hvis man holder en pause i forhold, er det så ikke tilladt at hænge ud med sine andre venner? Drenge venner?" spurgte Hollie om, og jeg vidste jo godt, at hun havde ret.

Og derfor sukkede jeg. "Jeg ved bare ikke, om jeg lavede en kæmpe fejl med hende, Hollie. Hvorfor skulle jeg overhovedet holde en pause med hende?" Jeg vidste godt, at jeg stillede utallige spørgsmål til Hollie, som hun overhovedet ikke havde chancen for at besvare. Men jeg elskede, at hun alligevel prøvede.

"Nu ved jeg ikke helt, hvordan det foregik, men hvad det lød til, så skulle du vel have en chance for at finde dig selv?" forklarede Hollie med et usikkert blik i øjnene. Jeg rettede lidt på computerskærmen og kiggede derefter igen ind i kameraet for at lytte til Hollie og hendes visdom. "Men du kan jo stadig få hende tilbage. Du skal bare sige det til hende, makker," sagde Hollie og fik det til at lyde utrolig simpelt.

Men problemet var, at det slet ikke var så simpelt igen. Hvis jeg dog bare kunne skrue tiden tilbage og lave om på det hele... "Okay. Det her er et retorisk spørgsmål. Hvis jeg nu for eksempel havde skrevet en kærlighedssang med dig og bagefter sang den sammen med en anden pige, ville du så blive sur?" spurgte jeg om en smule nervøs.

"Om jeg ville blive sur? Nok nærmere utrolig skuffet. Og måske lidt sur," sagde Hollie efter at have tænkt sig om. "Vent," sagde hun ud af det blå. "Har du gjort det mod Zoey?" spurgte hun om.

"Åhr, Hollie, jeg bliver desværre nødt til at smutte nu. Jeg skal snart på arbejde," sagde jeg hurtigt og prøve at afvige fra situationen. "Du må have det godt. Vi ses forhåbentlig snart!" Jeg smilede til hende stort, imens hun prøvede på at protestere. Men jeg lagde opkaldet på og lukkede derefter computeren.

Niall kom gående ind i køkkenet og sukkede håbløst, da han så, at jeg ikke længere snakkede med Hollie. "Kunne du ikke bare have ventet 5 minutter? Så kunne jeg også have snakket med ham," sagde han i en tvær tone samtidig med, at han hældte en kop kaffe om.

"Er du egentlig flyttet permanent ind i det her hus?" spurgte jeg om siden, at han var her dag og nat. "Og hey, har du forresten ikke den der date senere?" 

Niall satte sig tungt ned på stolen og drak lidt af sin kaffe. "Alt for mange spørgsmål. For det første jeg har ret til at være her, for det andet, så jo, det har jeg," forklarede han. Jeg rystede lidt på hovedet af ham.

"Hvad tager du så på senere? Til daten?" spurgte jeg om og hentydede lidt til, at han ikke så helt skarp ud i tøjet i dag. 

"Du ved... Jeg vil ikke overtænke det, fordi det jo bare er kaffe. Så..." sagde han lidt tøvende og kiggede opgivende ned på sit tøj.

Jeg nikkede langsomt. "Så du vil bare have det tøj, som du har på nu, på til daten? Som du tilvældigvis tog på under en solformørkelse i et land uden spejle?" spurgte jeg ham om og dissede samtidig hans tøjvalg. Niall var muligvis ikke helt skarp i tøjet altid, men min hjælp så kunne vi komme langt.

"Vældig sødt sagt af dig, Harry," sagde Niall mere opgivende end før.

"Lyt lige på mig, Niall. Det er din første date efter, at du var hjerteknust af Zoey og for at minde dig om det, så er det altså over et halvt år siden. Du skal videre. Og det kommer du i dag. Denne date kommer til at definere det næste kapitel i dit datingliv," fortalte jeg med et medfølende smil på læben. Niall nikkede langsomt og anerkendende til, hvad jeg sagde. Jeg rakte ud efter et par solbriller og rakte ham dem. "Tag de her solbriller på," beordrede jeg og smilede stort, da han gjorde det. "Du ligner Brad Pitt på en tankvogn. I den der film Fury. Har du nogensinde set Fury?" spurgte jeg Niall om. Han rystede bare på hovedet. "Nåh. Men held og lykke med din date. Husk, den er smaddervigtig."

Jeg gik ud af køkkenet med et tilfreds smil på læben. Måske skulle jeg bare hjælpe andre i stedet for at være så fokuseret på at hjælpe mig selv, når det tydeligvis ikke gik så godt med at hjælpe mig selv.

Niall kom gående ind efter mig i stuen. "Bare så du ved det, så har du lige givet mig et råd, som lød på at tage solbriller på, når det sner udenfor," sagde han og grinede lidt af mig. 

Jeg trak lidt på skuldrene af det, selvom jeg godt vidste, at det måske var en dårlig idé. "De får dig til at ligne Brad Pitt. Du burde være glad for at få min råd," prøvede jeg at overbevise ham. "Men på den side... Lad vær med at tage brillerne på."

Vi begge grinede lidt og satte os foran fjernsynet. "Skal vi spille FIFA?" spurgte Niall om, og jeg smilede lidt.

"Game on."

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...