Finding Home | Harry Styles

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 24 nov. 2017
  • Opdateret: 24 dec. 2017
  • Status: Færdig
Små lommepenge og trælse arbejdsopgaver er ikke just det, der løfter julehumøret for den nittenårige Harry Styles. Efter at have færdiggjort Hayesville High School, blev han tilbage i Hayesville og så sine venner drage mod college og blev efterladt mutters alene. Julen kalder og sneen falder, men det er tvært imod fest og rabalder for Harry, der må stå ved siden af scenen og se andre udleve sangerdrømmen, imens han fejer gulvet. Og når kærligheden begynder at smuldre mellem fingrene, er det ikke nemt at bevare fatningen - det eneste, han har brug for, er et sandt julemirakel. | 2'eren til "Finding Her" i juleudgave (det er ikke nødvendigt at have læst 1'eren). Vinder af den bedste fanfiction julekalender 2017.

21Likes
19Kommentarer
7232Visninger
AA

18. "Far Away"

 Harrys synsvinkel d. 16. december 2016 

Jeg vågnede op med en dunkende hovedpine, da døren indtil mit værelse blev åbnet. De første øjeblikke, da jeg åbnende mine øjne, var slørede. Og da jeg så Hollie og Niall foran mine øjne, vidste jeg ikke, om jeg så syner.

"Klokken er fem om eftermiddagen, Harry, vågn op," sagde Hollie bestemt og tog dynen fra mig. Hun gik over til mit skab og kastede et par bukser ind min retning eftefulgt af en sweater. Til sidst kastede hun et par strømper i hovedet på mig. 

Jeg trak dynen over mit hoved igen. "Lad mig være," sagde jeg tvært. Hollie satte sig ved siden af mig og trak dynen væk fra mit hoved igen. Niall stod bare i baggrunden og kiggede på mig med et håbløst blik. "Hvad?" spurgte jeg irriteret om, da de begge kiggede på mig med et bestemt blik.

"Du kan ikke sove hele dagen, Harry," sagde Hollie med et suk.

Et tungt suk forlod mine læber. Jeg vidste godt hvorfor, at de var her. Og jeg magtede ikke, at de skulle til at forsvare Zoey og prøve at føre os sammen igen. "Hvorfor er du her overhovedet, Hollie?" spurgte jeg om og kiggede lidt undrende på hende. "Burde du ikke være på dit fancy college?"

"Det er fredag, smarte, og der er Vinterbal i morgen på Hayesville skolen, husker du nok?" sagde hun, og da hun mindede mig om det, sukkede jeg irriteret.

"Jeg er syg," sagde jeg bestemt. Jeg magtede ikke at synge med Zoey, det kunne jeg ikke holde til. Desuden magtede jeg heller ikke være sammen med hundrede mennesker, der alle ville spørge, hvad jeg nu gik og lavede. Og når jeg svarede, at jeg arbejder på en bar, så ville de bare nikke og tænke, at jeg var blevet til en taber. Et stod nul.

Hollie ruskede i mig for at få liv i mig. "Du er ynkelig, ved du godt det?" sagde hun. 

Jeg rystede lidt på hovedet og rakte ud efter det glas vand, der stod på mit natbord. "Vil du ikke tage nogle panodiler? Fordi jeg har rent faktisk ondt i hovedet. De er i den skuffen der," sagde jeg og pegede på natbordet.

Hollie åbnede skuffen, men tog ikke panodilerne op. Hun tog i stedet for en lille fin smykkeæske og åbnede den. Inden i var en ring, som glintrede pænt. "Ikke den æske," sagde jeg og sukkede, men det var for sent. Hollie havde allerede regnet ud, hvad ringen var til. Eller hvem den var til. Niall stod overrasket i baggrunden og tog ringen fra Hollie.

Han kiggede på den i få sekunder og kiggede bagefter på mig med et måløst blik. "Du ville have friet til hende. Ville du ikke?" 

Ynkeligt og tåbeligt smed jeg mit hoved tilbage i puderne. "Ja og hvad så? Hun har tydeligvis følelser for en anden. Det er lige meget," sagde jeg og kiggede op i loftet. "Vi er færdige. For vores begges skyld så bliver der aldrig mere i mellem os." Jeg var sikker i min sag. Zoey og jeg var færdige.

Hollie og Niall var begge mundlamme. De havde intet at sige.

"Så vil I ikke være venlige at lade mig være?" spurgte jeg om. De svarede ikke rigtig udover et lille nik. De havde et begge et medfølende blik i øjnene. Niall lagde æsken med ringen på mit natbord og gik ud af døren. Hollie fulgte lydløst efter ham og lukkede døren efter dem.

Jeg rakte ud efter æsken med ringen i og nærstuderede den i få sekunder. Jeg sukkede og kastede den i den anden ene af rummet. Jeg kunne ikke bære at se på den og vide, hvad jeg havde mistet.

 

 Nialls synsvinkel 

Vi anede ikke, hvad vi skulle gøre. Hollie og jeg ønskede mere end noget andet, at Harry og Zoey kunne finde vejen tilbage, men det virkede for seriøst denne her gang. Det virkede til, at det rent faktisk var ovre.

"Hvad skal vi gøre?" spurgte jeg Hollie om samtidig med, at jeg rørte rundt i min kakao. Harry havde endnu ikke vist sig fra sit værelse efter, at vi havde vækket ham for et par timer siden.

Hollie trak lidt på skuldrene. "Måske skal vi ikke gøre noget. Det er tydeligvis ret seriøst det her, Niall. Måske burde vi ikke blande os," sagde hun, og jeg nikkede kort. "Men jeg hader bare at se dem skændes, når jeg ved, hvor meget de betyder for hinanden," sukkede hun.

Jeg nikkede og gjorde mig hurtigt enig i. "Jeg troede, at de ville komme igennem det hele," sagde jeg med et suk. "Jeg ved hvor meget, at jeg har hadet, at det er sammen, men... Det var ægte kærlighed. Det kunne jeg ikke stå i vejen for," forklarede jeg. "Der må være noget, at vi kan gøre," forsøgte jeg.

Hollies øjne lyste et kort øjeblik. "Hvad hvis vi nu sætter en fælde? Zoey kommer hjem i morgen tidlig. Hvis vi nu bare kan få dem til at mødes. På en eller anden måde," sagde Hollie med et lille smil. Hun var en sucker for kærlighed. 

"Vi bliver nødt til at fange dem i et rum, hvor de bliver nødt til at snakke sammen, det er den eneste vej frem," sagde jeg og spekulrede over, hvornår vi kunne få chancen. "I morgen aften til Vinterballet. Jeg tager mig af Harry, og du tager dig af Zoey." sagde jeg, og Hollie nikkede.

Hvis de ikke ville snakke sammen, så var vi nødt til at få dem til at snakke sammen.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...