Finding Home | Harry Styles

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 24 nov. 2017
  • Opdateret: 24 dec. 2017
  • Status: Færdig
Små lommepenge og trælse arbejdsopgaver er ikke just det, der løfter julehumøret for den nittenårige Harry Styles. Efter at have færdiggjort Hayesville High School, blev han tilbage i Hayesville og så sine venner drage mod college og blev efterladt mutters alene. Julen kalder og sneen falder, men det er tvært imod fest og rabalder for Harry, der må stå ved siden af scenen og se andre udleve sangerdrømmen, imens han fejer gulvet. Og når kærligheden begynder at smuldre mellem fingrene, er det ikke nemt at bevare fatningen - det eneste, han har brug for, er et sandt julemirakel. | 2'eren til "Finding Her" i juleudgave (det er ikke nødvendigt at have læst 1'eren). Vinder af den bedste fanfiction julekalender 2017.

21Likes
19Kommentarer
7254Visninger
AA

11. "Already Gone"

 Harrys synsvinkel d. 9. december 2016 

Jeg satte de sidste glas på plads fra opvaskeren og kiggede lidt rundt i køkkenet. Det hele var rent, hvilket betød, at der lige om lidt ville være fyraften. Patricia og jeg havde aftenvagten, hvilket egentlig havde været ganske fint. Det havde været en stille og rolig aften på trods af, at det var lørdag.

"Er du færdig derude?" spurgte jeg Patricia om, da hun kom gående ind i køkkenet. Hun nikkede hurtigt og hang sit forklæde op, hvorefter jeg hang mit eget op. "Skal vi så ikke smutte?" spurgte jeg hende om med et lille smil. 

"Det lyder som en strålende idé," sagde hun og gik ud i baglokalet, hvor hun tog sin jakke og sit halstørklæde på.

Jeg stillede mine arbejdersko på hylden og hoppede i stedet for i mine støvler. Vinterjakken røg på og jeg tog ligeledes en hue på for at holde varmen ude i kulden. Vi gik ud af døren og låste derefter døren.

Det sneede en smule og for en gang, føltes det faktisk rigtig som jul.

"Det her er lidt en crazy idé, det ved jeg godt," startede jeg ud og fangede Patricias blik. Vi skulle næsten den samme vej hjemad, hvilket var en perfekt anledning til at spørge, om hun ikke ville synge med mig på søndag. "Jeg har hørt dig synge ude i køkkenet, og du lyder faktisk ret god. Og jeg tænkte derfor, om du måske ikke ville komme i studiet med mig på søndag? Zoey er nemlig forhindret," sagde jeg med en nervøs stemme. Patricia var mit sidste håb.

"Så jeg er en erstatning for Zoey?" spurgte hun om og kiggede på mig med et seriøst blik. Jeg nåede kun kort at rynke med øjenbrynene, før hun grinede af mig. "Selvfølgelig vil jeg det, Harry! Jeg er da fuldstændig ligeglad med, om jeg er en erstatning. Det er mit held, at hun ikke kan." Jeg blev en smule overrasket over hendes svar, men alligevel smilede jeg stort.

Nu kunne jeg dukke op på søndag og synge duetten med Patricia, som Tristian så forhåbentlig ville kunne bruge til noget. "Du er min life-saver, Patricia," sagde jeg og slog en arm om hende. Resten af turen hjem snakkede vi frem og tilbage, og da vi nåede Patricias lejlighed, sagde vi hurtigt farvel, og jeg forsatte turen hjemad mod mig.

10 minutter senere var jeg hjemme og stod inde i stuen hos Niall. Han havde næsten overtaget vores hjem, hvilket min mor var helt okay med. Hvis man spurgte mig, så ville man få et andet svar.

"Har du fået udrettet noget fornuftigt i dag?" spurgte jeg ham om, da jeg smed mig i lænestolen. Jeg fandt min mobil frem og gik automatisk ind på Instagram.

Niall løftede kort blikket fra sin mobil og kiggede over på mig. "Hvad får dig til at tro, at jeg ikke har udrettet noget fornuftigt?" spurgte han om med en snert af flabethed. "Hollie ringede," indskød han lidt senere, hvilket fik mig til kigge over på ham med et spørgende blik. Men han var fuldstændig koncentreret af et spil på hans mobil og glemte helt, hvad han var i gang med at sige.

"Og? Jorden kalder Niall. Hvad sagde hun?" spurgte jeg nysgerrigt om.

"Hun ville bare lige aftale, at vi skulle følges til Vinterballet," sagde Niall afslappet, men da jeg rynkede på brynene, vidste han godt, at jeg ikke forstod, hvad han snakkede om. "Du ved, Vinterballet? På Hayesville High School? Hvor alle studerende der er gået ud i sommers er velkommen? I stedet for Home Coming?" sagde Niall, og fik mig til at lyde dum.

"Er det allerede næste weekend?" spurgte jeg om, og Niall nikkede hurtigt, hvorefter han rettede blikket mod sit spil igen.

Jeg sukkede kort og rettede selv mit blik mod mobilen. Jeg scrollede igennem Instagram og på en eller anden mærkelig måde, endte jeg inde på Zoeys Instagram. Jeg scrollede lidt igennem hendes feed med et smil på læben. Gosh... Jeg var stadig hamrende glad for hende. Efter at have stirret på et billede af hende fra i sommers, gik jeg ind under hendes taggede billeder. 

Jeg bed specielt fast i, at hun var blevet tagget på et billede, hvor hun sad sammen med en anden fyr. Jeg klikkede mig ind på hans profil og kiggede grundigt på billede. Liam Payne, hed han. Beskrivelsen til billedet var Grunden til jeg kommer igennem college, er takket denne pige. Mine bryn rynkede sig lidt sammen, og jeg kiggede igen på billedet af den såkaldte Liam og Zoey. 

En pludselig jalousi faldt over mig og jeg vidste allerede på forhånd, at det var fuldkommen latterligt. Jeg blev jalousi over et billede. 

Jeg rejste mig op og gik ud i køkkenet for at ringe til Zoey. Det var ikke for at konfrontere hende omkring billedet, men jeg havde en anden årsag til at ringe til hende: Vinterballet.

Der gik et lille stykke tid, før der blev svaret, men da der blev svaret, var der en masse støj i baggrunden. Høj musik var medgørende til denne støj. "Zoey?" prøvede jeg at sige højt for at overdøve larmen.

"Zoey? Nej, desværre," sagde en stemme, der tilhørte en mand.

"Kan jeg snakke med Zoey så?" spurgte jeg om uvidende om, hvem jeg egentlig snakkede med. 

Det var sikkert til en eller anden dum college fest, hvor Zoey havde formået at miste sin mobil. Det bildte jeg mig selv ind i hvert fald.

"Beklager, makker. Zoey er ret optaget lige nu," sagde han med et grin gemt bag sin stemme.

Jeg kiggede forvirret rundt i køkkenet og vidste ikke helt, hvad jeg skulle gøre af mig selv. "Kan du ikke sige til hende så, at Harry har haft ringet til hende og hun meget gerne må ringe tilbage igen?"

"Harry?" spurgte han om. "Så du er Harry. Eksen," grinede han lidt. Mit ansigt var et kæmpe spørgsmålstegn lige nu. Kendte ham mig? "Jeg er Liam. Liam Payne, rart endelig at møde dig." Og det var selvfølgelig ham, som jeg lige havde set på billedet med Zoey, som jeg nu stod og snakkede med. Jeg rystede på hovedet af hele situationen.

"Bare fortæl Zoey, at jeg har haft ringet," sagde jeg bestemt og lagde på. Jeg skulle ikke bruge mere af min tid på at snakke med ham.

En eller anden tilfældig vrede byggede sig op inde i af mig, og jeg var en anelse usikker på, hvor den kom fra. Men en ting var helt sikker: Jeg håbede ikke på, at Zoey var kommet over mig og nu brugte sin tid på at feste sammen med en, der hed Liam.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...