Twins of mystery

Forældre døde. Sendt ned til en anden galakse for beskyttelse.
Hun kan risikere at miste livet hvert øjeblik...
Ingen ved hvem hun eller hvad hun er - hverken hendes adoptivforældre eller hendes venner.
Hope er nødt til at leve blandt mennesket for beskyttelse - så De Højere magter ikke får fat på hende på grund af hendes kræfter og misbruger dem. Men en ting hun ikke ved er, at for hvert øjeblik der går, vil det blive svært for både hende og de personer hun elsker, for i det øjeblik hun falder for den forkerte person, er alt... sat på spil.

6Likes
10Kommentarer
2726Visninger
AA

26. Kapitel 24

Kapitel 24

Vil du være min kæreste?”

 

“Hvil dig lidt, så snakker vi imorgen.”

Haylie nikkede til det jeg sagde og gav mig et kram før jeg gik ud af værelset. Vi var kommet hjem til Travis hvor jeg havde fulgt Haylie i seng på gæsteværelset.

Det var underligt at være her igen - det vækkede minder.

Da jeg kom ned til stuen var det kun Travis, der sad på sofaen og kiggede på mig. “Hvor er de andre?” spurgte jeg og kiggede rundt.

“De skulle vist hjem og hente noget af dit tøj til Haylie.”

Jeg nikkede kort og bevægede mig hen mod Travis. “Kan vi snakke?”

Han gjorde tegn på at jeg skulle sidde ned, så det gjorde jeg. Hverken for tæt på eller for langt væk. “Er du bange for mig?” Spurgte jeg ham om og var ret nervøs, for det var ikke sådan her han skulle finde ud af hvem jeg var.

“Nej,” sagde han. “Men jeg er sur, skuffet og ked af det.”

Det overraskede mig. Rettere sagt gik det bag på mig at han snakkede sådan. Hvordan kunne han ikke være bange for mig?

Jeg havde brugt mine kræfter foran ham.

    “Jeg er sur fordi du ikke fortalte mig noget da du havde muligheden for det. Sur fordi jeg kaldte dig for så mange grimme ting imens du bare så på og lod som om at jeg havde ret. Jeg er skuffet fordi at jeg troede du stolede på mig-” “Jeg stoler også på dig Travis,” svarede jeg, men han stoppede mig op og fortsatte, “og jeg er ked af det fordi jeg ikke har kunnet hjælpe dig eller være ved din side da du havde brug for det.”

     Hvis jeg ikke havde nævnt at jeg var overrasket, så var jeg det nu.

“Wauw,” mumlede jeg og kiggede væk. “Jeg troede at du ville hade mig.”

Travis tog min hånd i sin og smilte til mig. “Hope, du er mere værd end du tror, og jeg behøver ikke vide alt om dig for at elske dig, for det er nok at se på dig.”

Jeg blinkede et par gange. “Elsker?”

Han nikkede og satte sig tættere på. “Hope Walden, jeg elsker dig sku.”

     Jeg ville sige noget, men som altid, så nåede jeg ikke at reagere før han havde kysset mig. Jeg lukkede øjnene lidt efter og lagde armene rundt om ham for derefter at sætte mig op på hans skød.

Det var vildt at han havde sagt de tre ord som så mange piger gerne ville høre, men aldrig fik hørt på grund af alle de dårlige typer af fyre som de havnede sammen med.

Jeg var bare virkelig glad for at Travis var min.

Han var en fantastisk person og hans udseende sagde spar to.

 

“Få jer et værelse.”

     Jeg spjættede lidt, så jeg var ved at falde ned, men Travis holdt godt fast om mig. Haylie stod og grinede af os hvorefter hun rystede på hovedet. “I har ikke set mig.” Hun forsvandt hurtigt igen.

Jeg kiggede på Travis og han på mig hvorefter vi begge to begyndte med at grine.

“Skal vi gøre som hun sagde?” spurgte han om og blinkede til mig. Jeg rødmede og bed mig i læben.

“Mhm,” sagde jeg bare og rejste mig op. Han tog mig i hånden og vi gik op på hans værelse.

Jeg betragtede alle de ting han havde på værelset. Hans vægge var mørke og han havde en guitar hængende.

Jeg smilede lidt da jeg slap hans hånd og kørte fingrene hen ad alle de cd’er han havde. Lidt efter kunne jeg mærke Travis lægge armene rundt om min mave og kyssede mig på kinden, derefter ned af min hals. Jeg grinede lidt da det kildede.

Han trak sig væk og krammede mig. Han var varm og virkelig behagelig at kramme.

“Jeg elsker også dig,” sagde jeg som en hvisken og forblev i hans favn til han trak sig lidt væk. Hans smil gjorde mig blød i knæene.

 

“Jeg vil være sammen med dig Hope og jeg er ligeglad med hvad eller hvem du er. Vil du være min kæreste?” Jeg nikkede til det han sagde og denne gang var det mig, der kyssede ham. Jeg havde ikke lyst til andet at være sammen med ham - uanset konsekvenserne.

    Da jeg vågnede næste dag var jeg alene i sengen. Travis var der ikke.

Jeg kunne høre vandet løbe ude på badeværelset, så jeg regnede med at han var i bad. Tanken om igår fik mig til at smile og jeg måtte indrømme, at det var den bedste nat i mit liv. For at sidde sammen med Travis var noget af det behageligste i mit liv.

Vi havde siddet og snakket hele natten - om mig. Jeg fortalte ham alt omkring mig selv, om Haylie og Klaus.

Om mine forældre som jeg ikke havde mødt. Det var rart at tale ud om det.

 

“Godmorgen.”

    Jeg spjættede lidt og kiggede over mod døren til badeværelset da var gået op, og Travis stod der med et håndklæde rundt om sit liv. Jeg dækkede for øjnene med mine fingre. “Godmorgen. Hvorfor har du ikke noget på?” Han grinte af mig. “Det er ikke noget du ikke har set før.”

    Han havde ret. Jeg fjernede langsomt min hånd og kiggede på ham med et skævt smil. Hans pjuskede hår og blå øjne - mere tiltrækkende kunne han ikke være. Det var nok det jeg elskede mest ved hans udseende.

     “Måske du skulle dække dine øjne til igen? Du nedstirrer mig,” mumlede han med et kort grin og kom hen til sengen.

    Jeg himlede med øjnene og kunne ikke lade være med at smile. “Jeg har lov til at kigge på dig. Du er min…” “Din hvad?” spurgte han kækt om og lænede sig ned for at kysse mig. Jeg gav ham et kort kys og kiggede ham i øjnene.   

 

“Min kæreste.”

     Han smilte stort og skubbede mig ned i sengen igen for derefter han trække dynen over os. “Du er flabet,” var det sidste han sagde inden han kyssede mig halsen.

    Det bankede pludselig på døren. Jeg skubbede Travis væk fra mig og fjernede dynen hvorefter jeg fik rejst mig op og gik hen til døren. “Hvem er det?”

“Mig,” hørte jeg Haylie sige på den anden side af døren. Jeg kiggede på Travis, der blinkede til mig og forsvandt ud på badeværelset igen. Det fik mig til kort at grine og ryste på hovedet.

     Jeg åbnede døren og blev mødt af min kære søster, der med et skævt smil stod op af dørkarmen.

“Det smil kender jeg godt,” startede jeg ud med og viftede med hånden, “det kan du godt glemme alt om.”

    Hun trak mig med ud på gangen og ind på hendes værelse. Hun lukkede døren og lagde hænderne på siden. “Så du siger til mig at der ikke skete noget imellem jer i går?”

    Jeg kiggede lidt væk og bevægede min fod. “Altså..” “Hope, jeg er din søster. Du kan fortælle mig alt!”

Det fik mig til at løfte et øjenbryn og kigge på hende med armene over kors. “Okay så..” Jeg kastede ud med armene og smilte lidt. “Der skete måske noget..”

“Jeg vidste det!”

    Jeg skreg da jeg kiggede til siden og så at Tyler komme frem. “Hvad fanden?” var det eneste jeg kunne komme med. Hvad lavede Tyler her? Og så på Haylie’s værelse.

     “Du kan ikke narre mig Hope,” sagde Tyler med et kæmpe smil og et blik, der sagde alt for meget.

“Hvordan er du kommet herind?” Spurgte jeg ham om og kiggede håbløst på ham.

     Døren blev åbnet og ind kom en forvirret Travis. “Jeg hørte et skrig og.. Tyler?” Han stoppede op og kiggede på Tyler med et mærkeligt blik. “Hvad laver du her?”

“Det spørger jeg også om?” spurgte jeg med rynket pande mens jeg kiggede fra Haylie til Tyler. Haylie begyndte at rødme, hvor Tyler kom hen i mod mig og Travis. “Som jer har vi også et privatliv”,var det eneste han sagde og lagde sine hænder på mine skulder og begyndte at puffe mig hen imod døren. Det næste jeg hørte var at han lukkede døren efter han havde skubbet os ud af værelset. Travis brudte ud i grin.
Jeg kiggede fra døren til Travis. “Er der noget som jeg har misset?” spurgte jeg grinende.  Han plantede et hurtigt kys på min mund og sagde: “Jeg aner det ikke. Men Lad os få noget morgenmad, ikke? Smutter lige ud og køber noget brød fra bageren”.

 
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...