Twins of mystery

Forældre døde. Sendt ned til en anden galakse for beskyttelse.
Hun kan risikere at miste livet hvert øjeblik...
Ingen ved hvem hun eller hvad hun er - hverken hendes adoptivforældre eller hendes venner.
Hope er nødt til at leve blandt mennesket for beskyttelse - så De Højere magter ikke får fat på hende på grund af hendes kræfter og misbruger dem. Men en ting hun ikke ved er, at for hvert øjeblik der går, vil det blive svært for både hende og de personer hun elsker, for i det øjeblik hun falder for den forkerte person, er alt... sat på spil.

6Likes
10Kommentarer
2715Visninger
AA

24. Kapitel 22

Kapitel 22

“Løgnen, der eksploderede i hånden på hende.”

 

Solens varme stråler kunne tydeligt ses på den halvt lyseblå himmel over os. Det var ved at blive aften. Dunkende bas fra noget højtspillende musik kunne høres, da vi drejede ind på den vej Valentine boede.
      “Oh shit” mumlede Wren for sig selv. Han kiggede på sit armbåndsur. “Hvordan kunne jeg glemme det?” forsatte han med mumle for sig selv. “Hvad?!” spurgte jeg og kiggede spørgende på ham. “Jeg har glemt at Valentine holder en fest for hele skolen i anledning af, at der kun er en uge til sommerferien.”  
“Det bliver jo endnu svære at tale med hende“, sagde jeg håbløst og traskede videre.
Musikken blev kun højere og  højere, for hvert et skridt vi tog og kom nærmere hendes hus.

     Jeg bankede på da vi kom derhen. Lidt nervøs var jeg, da hun åbnede døren og kiggede først på Wren og så mig. “Hvorfor er du kommet?” spurgte hun irriteret. Hun indåndede tungt og lagde kruset hun havde i sin ene hånd på bordet der stod ved siden af sig i entreen og trådte et skridt mod os og lukkede døren bag sig.
“Val, hør først inden du -” prøvede jeg, men hun afbrød mig:
“Nej Hope, du ved ikke hvad han har -” Hun stoppede sig selv, og rystede på hovedet.
Hun kom helt ud i indkørslen, hvor vi stod.

“Du er virkelig den største idiot. Jeg hader virkelig mig selv for jeg faldt for dig!” sagde hun knust og pegede på ham.
“Valentine, vi bliver nødt til at snakke”
“Snakke?” Hun kom med en tsk lyd. “Du bliver nødt til at gå. GÅ NU!” sagde hun med en hævet stemme, og pegede ud mod vejen.
Wren ville sige noget og havde endda åbnet munden, men lukkede den igen, da en anden stemme skar ind.
  “William?” var der en der råbte bag os. Jeg lukkede øjne i for et øjeblik. Hvem var det nu? Valentine så meget forvirret ud da jeg kiggede på hende, da jeg havde åbnet øjne igen. Hun så ud til vejen, og da jeg vendte mig om mødte mit syn Travis og hans nye kæreste. Hvad var det hun nu hed?  Hun kom over mod os og lod Travis tilbage ved vejkanten.Valentines øjne blev en tand større, da hun så at Travis’s nye kæreste plantede et kys på Wrens kind. “Det er længe siden. Hvordan går det?” spurgte hun helt piget og glad af en eller anden grund. Wren så til gengæld helt forfærdelig ud, han var nået til det punkt hvor han ikke kunne bunde mere, hvis sandheden ikke kom frem snart.
  Valentine kom med et frustreret latter. “Hedder du nu Wiliam?” spurgte hun vantro. “Og hvor kender I to hinanden fra?”
“Lad mig præsentere mig selv. Jeg hedder Geraldine, Williams eks.” Valentine gloede fra Wren til Geraldine for et øjeblik. Derefter tog hun sig til hovedet. “Hvad bliver det næste, ha?” spurgte hun lavmælt. Hun kiggede på mig efter og sagde: “Hope du havde ret fra starten af, han er virkelig ikke til at stole på. Gad vide hvad det næste bliver - at du måske er en sindssyg person”
“Val, tag det nu roligt -” prøvede jeg at sige stille, men Travis stemme brudte ind, og hvis det ikke havde været for hans stemme, havde jeg helt glemt at han også var her.
     “Valentine, Hope er sku heller ikke en du kan stole på” sagde han og kom nærmere. Jeg vendte mit hoved mod ham og sagde:
“Hvad fabler du om?”
“Om hvad jeg fabler om? Det jeg prøver på at sige er at de personer man elsker højt er dem som stikker os i ryggen, som jer to” sagde han og pegede på Wren og jeg. “Hvad snakker du om Travis?” spurgte Valentine.
“Jeg siger bare at du skal vælge dine tætte med omhu og især for at sikre dig at de ikke går og kysser din fyr bag din ryg”
Det her var ved at tage overhånd. Jeg prøvede at stoppe det ved at lægge en hånd på Valentine’s arm. “Val, det er ikke som du t-” “Har du kysset med Wren?” spurgte Valentine og kiggede på mig med tårefyldte øjne.

“Valentine.” Endelig sagde Wren noget for jeg fik det vildt dårligt over den måde hun kiggede på mig på. Hvis hun vidste hvad der skete var jeg ikke sikker på at hun ville reagere sådan, men igen; hvordan ville hun så reagere på mit identitet?

   “Wren, hold din kæft. Det her skulle bare være en joke for at få Hope og Travis sammen, men så finder jeg fandme ud af at din eks kæreste er sammen med Travis, tror du hedder noget andet og så har du kysset med min bedstev- Nej. Det kan jeg ikke engang kalde hende mere.” Valentine kiggede på mig og først da jeg så hendes kinder blev våde af de tårer der trillede ned kom jeg til mig selv og tog et skridt tættere på Valentine. En joke? Så de havde ikke slået op og på grund af mig slog de op?

“Valentine, tro på mig. Der er intet imellem mig og Wren.”

“Hvorfor kyssede I så?” Travis blandede sig og kiggede irriteret på mig. Jeg åbnede munden, men vidste ikke hvad jeg skulle sige.

På grund af dig din idiot.

Jeg kiggede på Wren. Han kiggede på mig og rystede så på hovedet.

Med et højt suk vendte jeg mig om og lagde en hånd på min pande. Han vidste at jeg ville fortælle det ligeud, men han stoppede mig. Hvorfor? Jeg ville ikke miste Valentine.  

   Hende pigen, Geraldine hed hun nok, kom over til mig og kiggede på mig med det største smil jeg længe havde set. “Så meget for en bedsteveninde, hva? Du får ikke Travis eller Wren, det skal jeg nok sørge for,” sagde hun stille hvilket fik mit pis på krog. “Hvem er du til at snakke sådan?” “Travis’ kæreste,” sagde hun lige ud og smilet på hendes læber forsvandt.

Mit hjerte hoppede over. Kæreste? Jeg vendte mig om og kiggede på Travis som kiggede på mig, hvorefter jeg kiggede på Valentine. “Valentine, du bliver nødt til at lytte til hvad jeg har at sige.”

Hun rystede kraftigt på hovedet og satte sig ned på kantstenen hvor hun gemte ansigtet mellem hænderne. “Jeg kan forklare,” sagde jeg og satte mig ned foran hende.

Lige da hun løftede hovedet troede jeg at hun ville snakke til mig, men det næste sekund kunne jeg mærke en hånd på min kind.

Hun havde givet mig en lussing.

“Valentine!” hørte jeg Wren råbe og han tog fat i min arm for derefter at trække mig op. Jeg kunne ikke holde tårerne tilbage. Det var min skyld. Jeg havde fortjent det.

 

“Du er godt nok den kælling Travis snakkede om.”

 

Der flød det over. Jeg vendte mig om mod Geraldine og gik hen til hende hvor jeg tog godt fat rundt  om hendes hals hvor jeg skubbede hende ind i muren bagved.

“Hope, slip hende!”

Travis kom hen til os og tog fat i min hånd, men jeg kiggede vredt på ham. “Hvis hun tror jeg er den kælling du har fortalt hende om, så skal hun også se den kælling.”

    Jeg strammede lidt mere og hun så ud til ikke at kunne trække vejret. “Hvis du nogensinde prøver på at snakke grimt til mig igen, så kommer det til at gå værre.”

   Igen tog Travis hårdt fat om min hånd, så jeg lukkede øjnene og fokuserede på mørket. “ARH!”

Jeg åbnede øjnene og så Travis ligge på jorden med hånden om sit andet håndled. “Hvad fanden gjorde du?”

   Jeg vendte mit blik om mod Geraldine og slap hende, så hun hev efter vejret. “Du vil ikke møde mig igen.”

Hope.

   Jeg kiggede på Wren da han snakkede til min tanke. Ja?

Tag Travis med væk herfra og spørg ikke hvorfor.
Hvad?
Bare gør det.

   Jeg rystede først på hovedet og kiggede væk, men jeg kunne fornemme noget. Mit blik røg på Travis der havde rejst sig op og stod med Geraldine fordi hun stadig havde svært ved at trække vejret.

Jeg gik hen til ham, tog hans hånd og begyndte med at trække ham væk med mig.

“Hvad laver du?” spurgte han og prøvede på at vride sin hånd fri, men jeg holdt godt fast.
“Ti stille og kom med. Det er vigtigt.”

    Jeg vendte mig så om mod Valentine før vi gik.
“Du er min bedsteveninde Valentine og uanset hvad du tror om mig, så er du det.”

Derefter gik vi.

 
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...