Twins of mystery

Forældre døde. Sendt ned til en anden galakse for beskyttelse.
Hun kan risikere at miste livet hvert øjeblik...
Ingen ved hvem hun eller hvad hun er - hverken hendes adoptivforældre eller hendes venner.
Hope er nødt til at leve blandt mennesket for beskyttelse - så De Højere magter ikke får fat på hende på grund af hendes kræfter og misbruger dem. Men en ting hun ikke ved er, at for hvert øjeblik der går, vil det blive svært for både hende og de personer hun elsker, for i det øjeblik hun falder for den forkerte person, er alt... sat på spil.

6Likes
10Kommentarer
2736Visninger
AA

3. Kapitel 1

Kapitel 1 

 

Selv ord kan forebygge ubehag mellem to mennesker.”

 

 

Jeg kunne stadig høre hendes ord, der rundede i mit sind. Både hendes ord og det kaos, der foregik omkring os alle, selvom jeg ikke rigtig var gammel nok til at huske det hele, var det som om at dén aftens hændelse kom til mig i brødstykker. Det der sårede mig mest af det hele var at jeg hverken kunne huske noget til min mor eller far - kun hendes ord. Det sidste hun sagde til mig før hun sendte mig ned til jorden.

    Mit blik faldt på to egern der var oppe på det træ jeg sad under. Jeg kiggede nøje på den ene der løb efter den anden. Den ene var helt sikkert en hun og den anden var en typisk han, der jagtede hunnen. Nogen gange ville jeg ønske at mit liv var lige så simpelt som deres var - de var skabt programmeret, vi havde fornuft, men hvorfor forsvandt den fornuft hele tiden?

    Et slag i hovedet fik mig til at bande og vende mig om idet jeg så Tyler stå med et tilfredsstillet smil på sine læber. For et øjeblik himlede jeg med øjnene og ønskede at han bare for en gangs skyld kunne komme hen til mig normalt uden alt det pjat. Men whatever, jeg smilede af ham og gjorde tegn til at han skulle komme hen.

Lige meget hvor irriterende Tyler kunne være, så var han altså min bedsteven.

    ”Hey Ty,” sagde jeg og klappede på bænken ved siden af mig og først da han satte sig, gav jeg ham et kram.

“Sommerferien nærmer sig. Vi skal ud og score,?” sagde han og slog sin ene skulder ind mod min.
“Hvorfor siger du dog det?” spurgte jeg ham om, og tænkte på om jeg mon skulle glæde mig lidt mere end jeg egentlig gjorde. For mig betød det jo ikke noget, skole eller ferie. Min hverdag var det samme.

Dog vidste Tyler intet om det, så det havde jeg ikke i sinde at ændre på. Ikke foreløbigt.
    “Fest, piger - i dit vedkommende drenge,- sex, Hope.
Du har snart brug for at komme ud.”
“Tyler, hold nu op,” sagde jeg med en klagende stemme, der efter min mening lød irritabelt.

“Valentine holder fest i aften og du skal med. Jeg tager ikke imod et nej.” “Men,” lagde jeg ud med, men blev hurtigt afbrudt af Tyler’s blik.  “Ingen men’er.” Jeg kunne aldrig sige nej til ham.

jeg løftede mit ene øjenbryn og prøvede på ikke at lyde for krævende. “Der er ingen andre fester, der overgår Valentines.” Jeg grinede og rystede på hovedet af ham, “Det har du ret i, og ingen er alligevel så ellevild som hende,” kommenterede jeg.


 

Hvordan Tyler overtalt mig til at komme med til festen var endnu en gåde, men nu sad jeg her i bilen og var på vej til Valentines fest. Mine hænder legede med rattet imens jeg kørte og jeg begyndte med at nynne til en sang, der spillede i radioen.

Da Valentine tidligere sendte adressen til mig glemte hun at understrege, at villaen hun lejede lå femogfyrre minutter væk fra byen. Heldigvis var mine forældre stadig på arbejde og kom først hjem sent om aftenen, hvilket måske gav mig muligheden for at smutte tidligere da de ikke havde nøgler. Der var held i luften da de sendte en sms hvor de forklarede mig, at deres nøgler lå på kontoret derhjemme.

    Jeg kørte ind af indkørslen ved Tyler’s hus da jeg først skulle hente ham.

Jeg dyttede på hornet og tændte for radioen.
Noget koldt luft trængt sig på, og gav mig kuldegysninger. Jeg kørte mine hænder op og ned på mine arme for at få noget varme. Dernæst hvor jeg kiggede op på forruden, så jeg noget frost ud i kanterne som var begyndt at tage til.  
   “Hva’ så”, skar Tylers stemme igennem, samtidig med at bildøren som smækkede i, og gav mig et chok. Jeg kiggede på ham. Hans glimt i øjet forsvandt og noget undrende dukkede op i hans blik. “Hvad? Er du okay?”, spurgte han. “Ja, ja - lad os bare komme afsted..” sagde jeg og kørte ud af indkørslen. Radioen spillede og stilheden tog over os.

Det var som om, at vi begge to var opslugt af forskellige ting.

På en måde var det behageligt; på en måde var det underligt.

“Er du sikker på, at der ikke er noget galt?” spurgte han om og kiggede på mig. Jeg nikkede og smilede roligt, “Ja. Jeg tror bare, at jeg skal vænne mig til, at sommerferien bliver fyldt med Valentine’s småsnak og fester.”

Tyler grinede og kørte en hånd gennem håret. “Den pige er helt væk. Mon hun ikke snart finder sit livs kærlighed, så vi kan tage en slapper?”

Jeg himlede med øjnene. “Man skulle tro, at du var meget bedre. Du er lige så væk i fester og piger, som hun er i drenge.”

Han trak på skuldrene og mumlede et, “I love it.”

Efter en lang køretur parkerede jeg ved siden af alle de andre biler. Fra lang afstand kunne jeg ane Val’s bil, så hun var kommet noget tidligere. Et suk røg ud af min mund før jeg trådte ud af bilen og lukkede den bag mig. Der gik få sekunder før nogle hænder kildede mig ud i siden, og fik mig til at grine. “Se det, jeg vil se. Et smil”, sagde Tyler. Jeg slog hans hænder væk, og kiggede på ham. “Men jeg gider ikke,” brokkede jeg.  Tænk at jeg overhovedet havde lokket mig selv med til en fest, hvor jeg ikke rigtig kendte til nogen. Udover Valentine. Plus Tyler. Hvad skulle jeg så gøre når de blev fulde? Være den, der kører dem hjem. Meget hyggeligt.

    Lugten af alkohol og røg omfavnede mig med en kvalmende følelse. De skrøbelige midler havde aldrig været en del af min verden og det havde jeg heller ikke tænkt mig at lade det blive. Jeg havde på en eller anden måde altid haft selvkontrol når det kom til drenge, ellers blev de bare skræmt væk - for noget i deres øjne viste rædsel og de vendte hurtigt hovedet væk fra mig idet vi fik øjenkontakt. Jeg havde aldrig anset hvorfor de gjorde det, men det gjorde mig nu ikke noget, for udover det, var drenge ikke mit speciale.

    “Hoooope,” hørte jeg min veninde synge mens hun kom hen til mig. Noget sagde mig, at hun allerede var en del beruset, og da hun krammede mig kunne man heller ikke undgå lugten af alkohol. “Du er helt væk,” sukkede jeg af hende og trak mig væk fra hende mens jeg udstødte et adr. En grimasse fra Tyler af var nok til at få hende til at grine, højt ville jeg mene. Jeg pufftede til Tyler, men han vinkede bare til mig og forsvandt over til en flok piger. Player. Jeg kunne ikke tyde Valentine’s blik da hun tog fat i min arm og trak mig gennem menneskemængden.

    Jeg havde altid undret mig over vores venskab. Valentine var min bedste veninde og hun var den største festabe jeg nogensinde havde set og det der gjorde det underligt var, at vi nok var de mest forskellige mennesker, der fandtes. Vi havde slet ikke den samme personlighed, og jeg havde da også fået en del spørgsmål fra folk om hvorfor vi egentlig var bedst veninder.
Det samme spurgte jeg mig selv om - lige nu og her.

Hvorfor var jeg, Hope Quinn Walden, bedste veninder med Valentine Dowsem og hvorfor elskede jeg den festabe så højt? En gåde jeg altid ville undre mig over og som jeg havde meget svært ved at svare på.

    Mens hun trak mig med sig, hyldede hun med de andre berusede mennesker, der var i mængden. Allerede her tænkte jeg bare på, at aftenen måtte slutte hurtigst muligt ellers ville jeg ikke overleve.

“Så er vi her. Det her er min skønne veninde Hope.” præsenterede hun mig over for nogle drenge, der stod og snakkede med andre piger. De vendte sig om og udløste et smil idet de rakte hånden frem for at byde mig velkommen. Jeg tog dem hver især venligt i hånden og sendte dem et kort smil, før mit blik igen faldt på Hope.

“Jeg er allerede træt af at være her,” mumlede jeg og kiggede seriøst på hende, så hun forstod alvoren i det. Jeg var virkelig ikke i humør til det her og det skulle hun vide, men det eneste hun gjorde var at rulle med øjnene og viftede hånden som et ‘jaja’

 

“Val? Kan jeg ikke gå?” hviskede jeg i hendes øre så hun kunne høre det i forhold til den høje dunkende musik der fyldte lokalet og udgjorde en slags tinnitus i mit øre. Dog rystede hun ihærdigt på hovedet og kiggede på mig med sine - nu holder du op - blikke. “Du skal stadig møde Wren,” sagde hun sagte og kiggede rundt. “Wren, A’hvad? Hvem i alvedern er d-” “And there he is.”

Jeg vendte mig om og skulle til at se rundt, da en person tumlede ind i mig.

    Da jeg kiggede op mødte jeg et par grå øjne, der nysgerrigt kiggede ind i mine. “Undskyld,” sagde han og rakte mig hånden. “Jeg er Wren. Wren Holdes.” Jeg rakte hånden modvilligt frem og tog imod den. Okay. Han var jo ikke grim, men heller ikke så overdrevet lækker som Valentine påstod over en sms tidligere da hun sendte mig adressen, og han var bestemt ikke min type.

Man kunne ikke se andet end dansende kroppe, hvilket forøgede den brækfornemmelse jeg i forvejen havde. Det var ikke fordi jeg ikke kunne komme til sådanne steder, men det var mere det, at der foregik så meget fortiden, lige til at blive sindssyg over.

    “Hope Walden,” sagde jeg endelig og Valentine grinede hysterisk ved siden af mig, “Jeg har allerede sagt det søde. Der er gået to minutter siden,” hviskede hun til mig. Jeg grinede lidt og trak på skuldrene. “Sorry.”

Jeg kunne sagtens mærke hans nysgerrige blik ude af øjenkrogen mens jeg udvekslede et blik med Valentine. “Så, hygger I jer piger?” spurgte han os begge mens han kiggede på mig.

Valentine fnisede til ham og svarede:

”Det ville være sjovt hvis Hope her kunne tage sig sammen og hoppe i sine festsko!“
“Nåh, men grib et krus øl hver og så kan det være vi ses senere hen, piger “

    Efter at han var forsvundet ind imellem de dansende mennesker der var omkring, begyndte Val at fnise og grine hysterisk som en ny forelsket pige.

“Såh, hvad synes du?” spurgte hun ellevildt.
“Jeg tror, at det mere mig der burde spørge dig om det, siden du hviner så meget over ham, Val” grinte jeg af hende. Hun trak genert på skuldrene og skubbede mig ud af mængden og ud til boden. Hen til det klamme væske folk nu til dags hældte i sig og blev helt væk. Hold op hvor jeg lød som en gammel kvinde.

    Efter hun stak et krus ind i hånden på mig synes jeg det var svært at holde trip i hendes tempo, så jeg valgte at sige til hende at jeg gik på toilettet og stak af udenfor i baghaven hvor jeg fandt en tom plads på græsplænen nogenlunde væk fra de berusede mennesker.

   Jeg kunne stadige ikke fatte at jeg var kommet til festen da jeg ikke rigtig var en festabe ligesom Val. Jeg kunne have været hjemme lige nu og var sikkert i gang med endnu et afsnit af How I met your Mother med et varmt krus kaffe i hånden, men næh nej. Jeg skulle komme til denne fest hvor jeg ikke kendte nogen.

     Jeg blev revet ud af mine tanker ved at nogen rømmede sig.

Da jeg løftede hovedet op mødte jeg et par grå øjne. Det var ham fyren, som hun tidligere havde hilst på. Wren hed han.

“Hey,” sagde jeg og kiggede ud over græsplænen. Da han ikke svarede sendte jeg et blik ved siden af og så at han havde sat sig ned ved siden af mig.

”Du er virkelig ikke den festlige type, vel?” spurgte han og lod et grin passere ud. Jeg rystede på hovedet og smilede lidt. ”Nej, jeg har aldrig kunne lide det.” Det lod til at han ikke vidste hvad han skulle sige og for et øjeblik sad vi i tavshed inden han brød den ved at sige, ”Jamen hvorfor er du så overhovedet kommet?” Hans nysgerrighed kunne tydeligt høres. Jeg trak let på skuldrene og spurgte mig igen for over hundrede gang det samme. “ Jeg tror vel bare jeg kom for Val‘s skyld i aften” svarede jeg endelig efter jeg havde tænkt mig om, “hun har jo et indre crush på dig.”

“Det lyder til at I et ret tætte!” sagde han lidt halvsløj og en følelse af ubehag begyndte at sprede sig i mig samtidig med at lugten af øl blev kraftigere fra hans side af, da han rykkede tættere mod mig. Jeg havde lige fortalt ham at Valentine havde et crush på ham og han ignorerede det fuldstændig. Jeg lagde instinktivt min hånd op til min hals og tog fat om amuletten jeg havde rundt om. Der var et eller andet over ham.

“Vi har kendt hinanden siden vi var fem,” svarede jeg ham henkastet og lod mit blik falde ned til mine ben. Nu hvor jeg sad og snakkede med Wren, lagde jeg mærke til hvor lidt jeg egentlig kendte til eleverne på min skole. Det var ikke fordi at det var en speciel stor skole, men alligevel undlod jeg at lære folk at kende - dels fordi jeg ikke interesserede mig i hvad de gik rundt og lavede, hvilket faktisk kunne være et stort problem hist og pist.

    “Flot amulet,” sagde han pludselig og rakte ud efter den, men jeg skubbede ihærdigt hans hånd væk. Han rynkede panden og sagde undskyld, men hans øjne fortalte mig det helt tredje. Det virkede ret skræmmende. “Jeg tror, jeg smutter nu… det er ved at blive sent” sagde jeg, mest fordi at det var ret ubehageligt at sidde med ham og jeg kendte ham heller ikke. Jeg rejste mig op at stå og ville gå, men han rejste sig hurtigt op og greb fat om mit håndled. Hårdt.

    Jeg vendte mig om. “Hvor skal du hen?” spurgte han. Jeg fik aldrig chancen til at svare da han trådte et skridt nærmere og lod armene glide rundt om livet på mig hvorefter han skubbede mig ind til ham og var helt klar til at kysse. Jeg slog ham så hårdt på brystet at han vaklede et par skridt bagud. Jeg tog hånden op og pegede af ham.”Du skal slet ikke vove på at prøve!” råbte jeg af ham og vendte ryggen til og skred.

Hvorfor troede alle mænd de havde en eller anden form for magt over kvindekønnet?
De troede virkelig at de kunne få alt hvad de ville have.

   Først da jeg hev håndtaget ned til bildøren kom jeg i tanke om Valentine. Skulle hun vide hvad der var sket? En ting var klart og det var, at jeg burde skrive til hende at jeg tog hjem og at det var alt hvad jeg kunne magte for i aften. Efter at have sendt en sms til Tyler om, at jeg tog hjem, trykkede jeg speederen i bund og kørte hjemad.

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...