Samtaler i mørket

Fik en opgave over i skolen

0Likes
1Kommentarer
37Visninger
AA

1. Samtaler i mørket

Samtaler i mørket Er mørket virkeligt så slemt? Og uden mørke, ville der så være lys? Uden frygt ville man, så kunne føle sig tryg? Og det når grenen under en knækker, og man føler næsten det giver et ligeså højt brag som en eksplosion, og bladende der former store rædselsvækkende skygger, sker det ikke også når solens vidunderlige harmløse stråler skinner ned over os? Vi tænker også at mørke er enden på lys, men kunne det ikke ligeså godt være omvendt? Men det mørke for også en til at få en fantasi, hvor der kommer en fortvivl i en. Det har der været hele ens liv helt fra man var et lille spædbarn der ikke kunne ærnære sig selv, man tænker hvad der gemmer sig ude i det mistænkelige dybe mørke. Vi ved heller ikke hvad der venter en når det eneste man kan se, er ud til ens fingerspids og måske ens ånde der frigiver sig, i det uendelige mørke. Det kan være en af grundende til at det mørke, altid skal fremstå som det onde det dårlige der altid fremtræder i vores drømme som et mareridt. Mørket er på en måde også flot og vidunderligt, den mørke kontraste farve der spreder sig ud i det endeløse mørke. Og de flotte stjerner som man har ligget og kigget på utallige gange og beundret deres flotte glimte ned mod en så man ikke føler sig alene. Og alle de gange man har hygget sig ude i mørket, og slået telt sammen familie eller nogen venner, og ristet skumfiduser på et glødende bål, mens man har snakket. Hvorfor bliver lys også altid set som lykke og glæde mens mørke er den onde og dårlige side. Som når det ser dårlig ud siger man det ser sort ud, og omvendt når det ser godt ud siger man det ser lyst ud. Men er det fair og bruge mørket som noget skummelt? For når det er mørkt står alting stille intet forening, og dyrene kan komme ud fra deres skjulesteder. Man kommer til at tænkte på at dyrene nok har det modsat de føler sig trykke i mørket. For så kan ingen se dem, og når solen skinner må de gemme sig for ikke, og blive set og spist det er brutalt og tænke over at noget så tæt på os, har det på en helt modsat måde end vi selv har det. Det fik mig til at tanke om engang på en lejrtur, hvor vi skulle sove ude i nogen hytter ude i ingenting, så vi valgte og gå ud og undersøge den store smattede skov. Som lå ved siden af, det var tydeligt og se at alle var bange for mørket. På et tidspunkt hørte vi så nogle politibiler køre forbi, ude på den lange vej med fuld udrykning, men det der nok skræmte os mest var hinanden vi fik pisket op en stemning, der nok skræmte os mere end selve politibilen med udrykning. Så spørgsmålet er om det virkelig er det mørke og kolde som skræmmer os. Eller det er hinanden, og hvorfor laver vi den stemning som skræmmer hinanden, og ikke mindst os selv. Og får det mørke til at fremstå sådan som det nu gør. Når vi kunne vise alle mørkets vidunderlige sider, som alle de flotte stjerne der skinner den kulsorte himmel op.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...