New Rules

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 13 nov. 2017
  • Opdateret: 13 maj 2018
  • Status: Igang
Maggie har brugt de 2 sidste år af sit liv, på at komme oven på igen, efter at havde fået knust sit hjerte voldsomt. Da hun igen kan mærke glæden komme tilbage, sender hendes far, hende hen til hendes mor. Det eneste sted hun ikke kan klare, ikke nok med at hun skal møde hendes gammel flamme være dag, skal hun også klarer gruppens nye mellem, Justin, som er lige lovlig nærgående, og betyder mere for hende, end hun ville indrømme.

34Likes
52Kommentarer
16578Visninger
AA

11. SHE DID WHAT?!!!

Kapitel 9

Musiken fyldte mine ører, og fik mine skuldre til at slappe af. Mørket og musiken havde en berolig effekt på mig, selvom den var på fuld styrke. Det distraherede mig, efter sådan en dag som i dag var det lige det jeg havde brug for.

Justin bevægede sig i en retning, der bringer mange minder frem. Ingen af dem gode. Selvom jeg næsten ikke kender ham, får han mig til at smile, og grine- lidt for meget. Det havde kun en slutning, og for mit eget bedst burde jeg stoppe det nu.

En lille stribe lys oplyste, mit stadig ikke u pakket værelse. Jeg satte mig hurtigt op og tog høretelefonerne ud. Få sekunder efter blev lyset tændt, jeg knep mine øjne sammen, og fokuserede på skikkelsen der undskyldende kigge på mig.

Ryan stod lænet op af dørkammen og et smil var placeret på hans læber. Men ikke det selvsikre eller flirtende smil, der næsten var det eneste hans venner brugt. Det var et smil, bare et smil. Det fik mig til at kunne lide ham. Bare fordi der var et hunkøn tilsted behøvede man ikke at være et totalt fjols.       

Sådan var Justin heller ikke, men jeg kunne stadig ikke se ham sammen med de andre drenge. Han var noget for sig selv.

”Din pizza er kommet”

Jeg nikkede kort. Som den eneste havde Ryan lyst hår, med et par få mørke totter. Jeg stirrer længe på hans hår. Måske skulle han til at farve det men fortrød i sidste sekund. Men i stedet for at rette de få totter der var farvet lod han det bare blive som de var. Jeg kunne godt lide det, det fik ham til at skele sig ud fra miden.

Han vendte sig om men stoppede med hånd på dørhåndtaget. Han drejede hurtigt rundt, igen. Og kiggede på et sted over mine øjne.

”Du ved.. Jeg er ked af det der sket med Chaz og dig”

Jeg gav ham et det-er-okay smil. Mens jeg prøvede at ignorere klumpen i min mave.

”Og det med Jasmin” Han gav mig et roligt smil og vendt sig om. Jeg stoppede ham hurtigt.

”Hun sagde det ikke” Det tog mig et par sekunder at regne ud hvad han snakkede om, og han var allerede ude af døren, da jeg skulle til at forhøre ham.

Jeg mærkede hvordan farven fra mit ansigt langsomt forsvandt. Jeg knyttede min hænder og mærkede en voldsom følelse overtage min krop. Vrede. Jeg havde følt vrede før. Det var en normal følelse, som alle og en hver vel havde oplevet, nogen mere end andre.

Men der var noget anderles ved den vrede, der nu fyldte det hele. Jeg følte mig svigtet, og havde samtidig lyst til at smadrer noget. Den havde åbenbart også taget min hjerne, for jeg tænkte ikke over hvad jeg havde gang i før. Jasmins navn havde forladt min læber.

 

Jeg er virkelig ked af at det blev så kort. Jeg skylder jer et langt et næste gang. Hvilket jeg lover det kun kommer til at gå en uge eller mindre til. xD

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...