New Rules

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 13 nov. 2017
  • Opdateret: 13 maj 2018
  • Status: Igang
Maggie har brugt de 2 sidste år af sit liv, på at komme oven på igen, efter at havde fået knust sit hjerte voldsomt. Da hun igen kan mærke glæden komme tilbage, sender hendes far, hende hen til hendes mor. Det eneste sted hun ikke kan klare, ikke nok med at hun skal møde hendes gammel flamme være dag, skal hun også klarer gruppens nye mellem, Justin, som er lige lovlig nærgående, og betyder mere for hende, end hun ville indrømme.

34Likes
52Kommentarer
16565Visninger
AA

4. New friends and old

Kapitel 2

Lige efter, jeg blev født, gik mine forældre fra hinanden. Min mor fik hurtigt, forældremyndigheden, over mig. Så min far kunne koncentrere sig om sin forfatter karriere, det var ihvertfald det de sagde. Selv troede jeg, at han var så ked af det, at han ikke kunne tag sig af mig.

 Et halvt år efter, fandt min mor en ny mand. De blev hurtigt gift, og fik et barn.

Jeg blev sendt tilbage til min far, da han var færdig med sin første bog. Der boede jeg til jeg var 12. og tilbage til min mor igen.

Jasmin og jeg, havde aldrig haft et tæt forhold, men vi var i familie. Vi var forskellig som ild og vand, det virkede som om, vi havde mere end en far, som forskel.

Jeg har aldrig tænkt over, hvordan Jasmin havde det, efter jeg rejste. Jeg havde været så, fokuseret, på at komme væk, så hurtigt som muligt. At jeg aldrig havde givet det en tanke. Heller ikke hvordan hun ville reagere, når jeg kom tilbage. Måske skulle, jeg have gjort det.

Hendes lille pige ansigt, var fuldstændig forsvundet. Hun havde vokset, hendes rødblonde hår var blevet langt, det klædte hendes smalle ansigt.

”Smut så jeg kan komme forbi” snerrede hun, og gav mig et puf, i siden. Jeg flyttede mig automatisk. Hun smækkede hårdt badeværelsets døren i, hvilket fik mig til at spjætte.

”Er alt okay, der oppe?”

Jeg sank før jeg råbte tilbage.

Jeg havde ikke regnet med at hun ville komme løbende og kramme mig. Men et hej, ville have været godt. Jeg tørrede langsomt mit hår, lagde håndklædet, på min seng, og tog det samme tøj, jeg havde på i går.

Klumpen, fra i går, havde voksede sig meget større. Jeg måtte være stærk. Vise at jeg var ovre ham, selv om jeg en gang imellem godt kunne tvivle. Han fik så nemt magten over en, fik en til at føle sig special, indtil han pludselig fjernede det hele, og fik en til at føle sig dum.

”Vi kører nu”

                                                                   …….. 

Folk forlod klassen hviskende. Jeg bed mig hårdt i læben, og ignorerede mit navn, der blev gentaget igen, og igen. Folk havde åbenbart ikke glemt mig, og især ikke min flugt.

 

Jeg larmede ekstra meget, og tabte med villige et par bøger, for at trække tiden ud.

”Dejligt, du er tilbage Maggie” jeg kiggede op og så fru Johnson, stå ved døren, med et par bøger under armen. Jeg smilte tilbage og trak tasken hen over min skuldre. Hun var helt klart den eneste der var glad over det.

Mine skridt gav genlyd, på den tomme gang. Det nyttede ikke, at vende om nu. Nyttede ikke at bryde sammen.

Døren gik op, med et blidt skub. Jeg mærkede et dusin øjne blive rette mod mig, da jeg trådte ind.  Jeg prøvede at kigge alle andre steder hen, end der hvor jeg viste han sad. Men som en magnet, blev mit blik trukket der hen.

I starten, så han overrasket ud. Han havde tydeligt vis ikke hørt rygterne. Men hans blik ændrede sig hurtigt til selvtilfreds. Som om han forventede, at jeg ville omfavne ham, og vi kunne danse natten lang i regn vejr. 

Jeg holdt fast i hans blik i et par sekunder, længere end nødvendigt, sørgede for at se kold ud, ikke vise nogen af de mange følelser, der bankede indeni. Jeg vendte mig rundt, og satte mig ved bordet længst væk.

Hans ansigt var som brændt fast på min hornhinde. Han lignede sig selv, måske en smule for meget. Intet tydet på at jeg havde været væk. Det irriterede mig, at jeg tænkte sådan. Han havde ikke savnet mig, det var klart. Hvorfor skulle han det?

Jeg gispede forskrækket, da jeg opdagede pigen ved siden af mig. Om det var hendes udseende eller bare hendes til stede værelse, der forskrækkede mig, var svært at bedømme.

En pige med skrigene pink hår, og en øjenskygge der var lige så speciel, sad og smilte, fra den anden side af bordet, som om vi havde været venner i flere år.

Jeg gav hende et halv smil, tilbage, og prøvede at skjule forvirringen.

På den gammel skole havde jeg siddet alene i 2 år. Det her var anderledes, men havde forvente, at jeg kunne gå en uge, uden at skulle snak med folk. Åbenbart ikke.

”Hej, jeg hedder Eva, og jeg er ny” hun stirrede intens på mig, men med et smil, som for at skjule, at det lignede hun ville dræbe mig.

”Maggie. Er også ny” svarede jeg og kiggede væk. Og fortrød straks at jeg ikke, havde taget mad med, så jeg havde en undskyldning, for ikke at kigge på hende. Hun nikkede svagt, og pakkede hendes madpakke ud. Hun lignede ikke typen, der havde madpakke med.

”Eller jeg er lige, flyttet tilbage” rettede jeg, uden at tænke over det.

”Mhhh, okay.” hun holdte en kort pause, og studerede mig, før hun forsatte. ”Kender du så navnene, på dem der?”

Hun pegede kort mod et bord, og var tydeligvis ikke bange for at fortælle hele kantinen hvem vi snakkede om. Jeg følte hendes blik.

”Hvorfor?” spurgt jeg, pludselig meget mistænkelig.

”Jeg har skiftet skole nok gange, til at regne ud at det er dem, der styrer skolen. Og jeg er klog nok, til at vide, at det ville hjælpe mig, at vide deres roller”

”Ja, klog er du” svarede jeg og prøvede at lette den tunge stemning, jeg lige havde lavet.

Jeg vendte mig om, og begyndt modvilligt at fortælle. Jeg havde brug for venner, og Eva virke som et godt valg lige nu.

”Hende i den grønne, hedder Kamille. Hun er der bare fordi hun er smuk, men undervurder hende ikke. Hun har ingen hjerne, men venner har hun masser af”

”Drengen i den røde hættetrøje, hedder Ryan, bare hold dig fra ham.

”Også har vi Jasmin, dronning af skolen, sig noget forkert til hende, og en "Kill her" plakat, ville fylde skolen i morgen”

” Chaz, kongen af skolen”

Jeg smilte til hende, og rakte ned efter min taske. Hans navn, havde startet en storm i min mave. Jeg var så dum, hvordan kunne jeg føle sådan, for den største nar på skolen.

”Du mangler en...”

Jeg lagde tasken ned igen og vendte mig om. Rigtigt nok, der sad en til ved bordet. En dreng med brunt pjusket hår, og markerede kindben. Han så godt ud, men det var vel også en af kravene, ved bordet.

Jeg kiggede væk igen, han var af samme materiale som de andre, ingen grund til at glo på ham. Ingen grund, til at ødelægge mit hjerte mere.

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...