Lucias udsending

En tur ved stranden. En flaskepost. En kryptisk besked.

Snart hvirvles Nicolai ind i en kamp mod mørket sammen med en stædig prinsesse, der nægter at tro på ham.

Inanja planlægger at slå mørket en gang for alle, men Nicolai har andre planer. Planer om at holde liv i håbet om, at hans søster stadigvæk er til at redde.

Deltager i Skriv en julehistorie-konkurrencen med Valgmulighed nr. 2) Julehistorien skal foregå (delvist) i et andet univers & maratonjulekalender-konkurrencen. Coveret er lavet af AXXA.


4Likes
3Kommentarer
1114Visninger
AA

1. 1. december: I min søsters minde

 

Luften i rummet var så tung, at Inanja måtte hive efter vejret. De 12. rådmænd foran hende sad og diskuterede sagen om mørket.

“Vi må hidkalde hjælp,” sagde Hanosti, en lidt ældre herre med hvidt hår, han var den fjerde rådmand. De andre elleve så på hinanden.

“Men hvem?” spurgte Kalliot, den sjette rådmand, og så rundt på de andre. Ingen af dem mødte hans blik.

Inanja rakte hånden op. Ikke ret højt, bare sådan lidt.

“Må jeg komme med et forslag?” spurgte hun og alle rådmændene så hen på hende, som om de først havde opdaget hende nu.

“Vi kender hende alle sammen…” hun holdte en dramatisk pause, “Sankt Lucia, lysets budbringer.”

Der var så stille blandt de forsamlede, at man kunne høre slottet knirke. Inanja var faktisk ret sikker på, at hun kunne hører at væggen, hendes stol var placeret op af, knirke.

“Erh-hem,” rømmede Osablit, den 1. rådmand, sig. Også han var hvidhåret. Faktisk var de alle sammen hvidhårede. “Men De ved da, at Lucia døde for mange år siden, frøken?” Han så på hende med sådan et blik der bare sagde “Vi ved bedst, du er bare et lille barn der ikke ved noget”.

Inanja trak den bog op, som hun havde siddet med på skøddet.

“Jeg har fundet den her bog, der fortæller alt om Sankt Lucia. Og hvis bogen taler sandt, efterlod hun sig noget. Noget der bliver givet til den, der fødes den trettende december.”

Hun sukkede og fortsatte: “Desværre skriver bogen intet, om hvad det er, der bliver ført videre.”

 Rådmændene så på hende, og så begyndte diskussionen om, hvordan de skulle få fat på Lucias udsending. Diskussion bølgede frem og tilbage mellem rådmændene. Inanja så til med blankt ansigt. Rådmændene besluttede sig for at bruge en besværgelse, der ville føre en flaskepost til den verden, som Lucia tog hen til. 

Efter mødet gik Inanja til sit værelse med den tunge bog under armen. Hun tog et stykke papyrus og en fjerpen frem og lagde begge dele på på skrivebordet. Hun tog fjerpennen op og efter nogle minutter i stilhed, begyndte hun på at skrive. Hun åbnede bogen og kopierede profetien fra bogen ned på papiret, så papyrussen knitrede under den elegante fjerpen.

Lidt efter var papiret fyldt ud, og hun tog en flaske og proppede papiret ned i den. Så overrakte hun flasken til en tjener, som gav den til den kongelige troldmand, som fortryllede flasken til at følge tage ud efter Lucias budbringer. Troldmanden gav den til en ny tjener, som gav den til en soldat, som gav den til sin general, som satte en prop godt fast i flaskehalsen, så vandet ikke ville opløse blækket, og kylede den så langt ud over havet, han kunne.

Den ramte vandet med et plask og et plop og blev liggende vuggende frem og tilbage et stykke tid. Så dirrede den, drejede en halv omgang rundt og skød afsted i en lige retning væk fra øens hovedport.

Det var en rolig dag, men flasken flød meget hurtigere, end strømmene kunne have ført den. Hvis en fisker havde set den, ville han have undret sig over, hvordan den flød mod strømmen. Men ingen så den på grund af troldmandens magi.

Mens den sejlede afsted, pegede flaskehalsen fremad, så den lignede en and, der prøver på at lette. Men lette gjorde den dog ikke.

Den flød i mange timer, hvor den hele tiden med samme hastighed sejlede mod syd.

Pludselig begyndte strømmen at blive meget stærk. Men den førte bare flasken den vej den skulle, så for flasken gjorde det ingenting.

Strømmen opførte sig som en hvirvelstrøm, men det var ikke nogen hvirvelstrøm. Det var et stort, rundt ingenting, som flasken var på vej ned i. Hvis flasken havde haft følelser, ville den nok havde følt sig meget skræmt, men det havde den ikke, så den drejede bare rundt og rundt og rundt og rundt og rundt… til den pludselig blev suget længere ind i det store ingenting og trukket ned af med en voldsom kraft.

Det var en lang tube, der egentlig var for kantet og for rund til at være en tube. Den var alle farver, men samtidig ingen farver. Noget, en lyd, fyldte luften, en svag nynnen eller en sang, som lød som små klokker og som en lille piges stemme. Men der var også noget hult over den, som om det var en piges stemme, men så alligevel ikke.

Pludselig blev flasken skudt ud af den underlige tube og landede i et hav. Den flød nu mere stille, men også alt for hurtigt til at det kunne være naturligt. Den flød hen mod land, en strand.

Samtidig gik en dreng rundt på stranden. Han havde mørkebrunt hår, der skjulte sig under en grøn kasket med hvide sider, og han havde drejet den, så skyggen vendte bagud. Hans øjne var blå, en lys turkis farve, og ufokuserede, som om han var et andet sted langt fra den december kolde virkelighed. Han var høj og ranglet og så næsten ud, som om vinden kunne blæse ham væk.

Men selv ikke den isnende blæst kunne ikke rive ham ud af hans tankeverden.

I dag var det præcis et år siden, hans søster var forsvundet. Hvis han bare havde passet på, ville de have kunnet fejret julen, men i stedet traskede han hen langs kysten i håbet om at… ja, i håbet om at finde hende, måske.

Et pludseligt vindstød blæste hans kasket af og et øjeblik var hans mørkebrune hår frit som legetøj i vinden. Så fik han fat i kasketten og fangede sine vilde lokker under den.

Han så ud over havet, hvor det kraftige vindstød var kommet fra. Han øjne søgte ned af. Han blinkede overrasket, da han så flaskeposten. Han satte sig på hug og samlede flasken op. Det var en klassisk ølflaske, bortset fra nogle gyldne spiraler, der slyngede sig ned fra flaskehalsen. Noget raslede inden i flasken, og så fik han øje på papiret inden i den.




   

  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...