Det sidste ønske

Jeg ved ikke hvordan vi skal klarer julen. Nye elever der ikke ved hvordan dette kvarter fungere. Deathwatch er en smerte et hvis sted. Og far er MIA.

4. Julehistorien skal indeholde kærlighed

1Likes
0Kommentarer
364Visninger
AA

3. Tredje december

Der er iskoldt i værelset og det er nok det der vækker mig. Jeg åbner det højre øje på klem og kigger rundt. Jeg ligger mellem Cody og Wolffe, som begge sover fast til trods for temperaturen i værelset. Jeg læner mig over Cody og tjekker klokken på min mobil. Lidt over fem. Jeg kravler lydløst over ham og gyser da mine fødder rammer det kolde gulv. Var varmen gået i huset? Jeg tager en trøje på fra Wolffes skab og ned for at tjekke det. Jeg går ned af gangen og er på vej ned af trapperne da Bly dukker op fra sit værelse. ”Rex?” spørger han og gaber. ”Jeg tror at varmen er gået. Jeg er på vej ned for at tjekke.” Han blinker et par gange, men følger så efter mig. Jeg prøver at tænde på en kontakt, men strømmen er vist også gået.

 

Alt nedenunder er iskoldt og jeg ligefrem en ninja på vej over gulvet. ”Fuck det er koldt.” siger jeg og Bly mumler enigt. Vi går ned i kælderen og åbner elskabet. Bly holder lygten op og jeg prøver at få strøm tilbage i huset. ”Hvorfor skal det være så indviklet.” knurrer jeg og tjekker alle sikringer. Virker til at jeg fat den rette sikring for med et kom strømmen tilbage. ”Sådan Rexy.” siger Bly og slukker lommelygten. ”Gad vide hvad angår varmen.” siger jeg og begynder at gå op. ”Lad det være de andres hovedpine.” siger Bly og følger efter mig. Vi skilles oppe i gangen på andet etage. Jeg smider trøjen for at kravle ind mellem de to andre og presser mig op mod Wolffes varme krop. Det vækker ham. ”Shit, du er iskold.” siger han og ser ned på mig. Cody vågner op ved Wolffes høje stemme. Han ruller selv tættere på os og gyser også. ”Hvor har du været?” spørger Wolffe og sukker. ”Strømmen var gået. Bly og mig gik ned for at undersøge sagen. Vi ved dog ikke med varmen.” mumler jeg før jeg falder i søvn.

 

Næste gang jeg vågner ligger de to andre og snakker. Jeg har mit hoved hvilende mod Wolffes bryst og mine ben er flettet sammen med Codys. ”Stone skal nok ringe til varmefirmaet. De kommer og kigger på det mens vi nok er i byen.” siger Wolffe og Cody sætter sig op, derefter strækker han sig. ”Klokken er ni. Vi burde komme op og få dine brødre ud af fjerne, hvis vi skal nå ind Coruscant.” siger han. Jeg læner mig frem og slår armene om hans hals og benene glider rundt om hans talje. ”Rex.” siger han med latter i stemmen. ”Fint.” Jeg kysser hans kind før jeg flygter ud af rummet. Vandet er ikke varmt og det er nok det hurtigste bad jeg har taget. Iført cowboybukser og varme strømper går jeg rundt og banker på døre. Mine søskende er hurtigt ud af sengen. Udsigten til at komme ind Coruscant har dem klar på få minutter. Morgenmad er også overstået på få minutter, men nu kommer en del der er et rent kaos.

 

”Rex. Hvor er mine vanter?” ”Stone. Vi mangler trøjer.” Alt er kaos. Et kaos som ikke er dårligt, men rettere hyggeligt. Det kaos som opstår når man skal et sted hen og glæder sig. Jeg står midt i det hele og rækker jakker ud til deres ejere. Boba står mellem Thorn og Thire. I sikkerhed fra at blive væltet mellem deres muskuløse kroppe. ”Fox. Echos vanter ligger på hylden over dig. Vil du tage dem?” jeg drejer min krop så jeg kan råbe op ad trappen. ”Bly. Trøjer til turen.” ”Ja, ja.” Jeg trækker selv min anorak på og tager huen ned. Wolffe, Stone og Gree går ud for at starte bilerne. Jesse og Hardcase er allerede ud og ruller sig i sneen. ”Drenge.” kalder Ponds og ser ud af døren. Jesse har flere hansker på den hånd som er syet. Bly kommer ned af trappen med en stak varme trøjer i forskellige størrelser og fortsætter ud af døren. Vi træder ud og Cody låser døren.

 

Vi kører ud af kvarteret. De andre i min familie leder an mens vi følger efter. Ponds, Stone, Boba og Bly i en bil. Wolffe, Cody, Thire, Thorn og mig i Wolffes minivan. Gree, Fox, Echo og mine to tvillingebrødre I den sidste bil. Skyerne er mørke og ser ud til love sne. Jeg sidder foran og læner mig mod karmen. Turen er kort og vi kommer ind klokken 11. Jeg træder ud af bilen og indånder den kolde luft. ”Kom nu Rex!” Boba styrter over P-pladsen og jeg følger roligt efter. De andre børn styrter også afsted. Jesse og Hardcase er mere tilbageholdende, men de er også ivrige efter se byen. Kal og Walon kommer op på siden af mig. ”Tror du at vi kommer herfra uden slik?” spøger Walon og jeg ryster på hovedet. Jeg ser forbi ham og ser Sev på krykker, støttet af Boss og Niner. ”Husk. Dette er Deatchwatch’ by. Vi kan ikke starte en kamp her i byen.” siger Kal formanende og jeg grynter før jeg haster efter Boba og Echo.

 

Gågaden er pyntet op og de mange mennesker virker til at være i julehumør. Der er boder med slik, mad, varme drikke, æbleskiver og så meget mere. Boba sidder oppe på Jaings skuldre og Echo er på min ryg. Jesse og Hardcase er hele tiden i nærheden af vores store gruppe. Kvinderne går sammen med deres ægtefæller og Ordo er specielt vagtsom. Besany kan føde når som helst, og med de problemer som vi har fået med Deatchwatch er Ordo ekstra beskyttende omkring hende. ”Se. Nisser!” Boba presser sin næse mod et vindue. Et eller andet får mig til at hive ham væk og ind bag mig.

 

”Fett. Rex ikke?” Tre fra Deathwatch dukker op og jeg krænger læberne tilbage. Echo kommer spurtende hen og stiller sig ved siden af mig. Jeg krydser armene og stirre på den yngste mand. Vizlas søn. ”Hvor er din Buir henne?” spørger han kækt, men fryser da løbende trin kommer hen. ”Aner det ikke, men jeg tog resten af min familie med.” svarer jeg køligt og smiler skævt. ”Kriff.” mumler en af mændene. ”Jace. Vi har ikke en chance.” ”Hold kæft.” ”Vizla ville have vores hoveder hvis du kommer til skade, og hvis kampen involvere Fetts aliit.” ”Dette er ikke ovre.” Jace Vizla vender sig og forsvinder i mængden. ”Hils de far fra os.” kalder Scorch. ”Rex’ika.” Jeg vender mig om og onkel Kal omfavner mig. ”Det kunne være gået værre” mumler jeg og hviler mit hoved kort mod hans skulder. Efter vi har sundet os fortsætter vi gennem byen. Wolffe har en arm om min talje. ”Wolffe.” Comet kommer hen efterfulgt af Sinker og Boost. Comet er på tvillingernes alder. Boost er på min, og Sinker er et år yngre end Wolffe. ”Deathwatch er aktiv i dag.” mumler Sinker og skæver sig over skulderen. ”Tro mig. Det fandt vi ud af.” mumler han og jeg skuler frem for mig.

 

Det hjælper at være en stor gruppe på udflugt. Scorch løber efter Boba. Scorch bliver selv efterfulgt af Atin og et haltende Sev. ”Tror at vi kan finde din far?” spørger Gree og jeg trækker på skuldrene. Vi har mange poser efterhånden. Jeg håber at Boba kører sig selv træt og falder i søvn i ordentlig tid. Skolen starter i morgen, og ingen orker det rigtig. Jeg har alle gaverne og juleslik. ”På et eller andet tidspunkt skal vi altså lave konfekt.” siger Cody som går på min anden side. ”Så skal vi bare holde det gemt.” mumler jeg og stirre tilbage på mine ældste fætre. Jaing og Mereel sender os de mest uskyldige blikke, men man kan se at de er skyldige. ”Rex. Se hvad vi fik af julemanden.” Boba kommer hen og holder en slikstok op for mig til se. ”Hehe. Det var pænt af ham. Du må hellere spise den før dine fætre ser den.” siger jeg og Boba putter den hurtigt i munden. På vej tilbage mod bilen kan Boba ikke gå mere. Boss og Niner skiftes til at bærer ham. Det tager tid at pakke bilerne. Klokken er allerede fire, men vi er nød til at pakke det godt så der er plads til alle. Vi fylder en bil med de yngste. Jeg går hen til en pølsevogn og køber vores mad. Alle er sultne og brændte mandler mætter ikke nok når man har vores kropsbygning. De hugger maden i sig mens de pakker. Alle madvarerne i onkel Walons bil. Dette ikke spiselig i onkel Kals og julegaverne i de biler som tilhører Commanders. Jeg sætter mig ind i midten bagi. Boba læner sig op ad mig. ”En begivenhedsrig dag?” spørger jeg og han nikker. Cody dukker op på den anden side af og jeg læner mig op ad ham. ”Det er vist ikke kun de yngste som er trætte.” mumler Bly fra forsædet og Wolffe klukker.

 

Jeg bliver blidt rusket vågn. ”Vi er hjemme.” mumler Cody. Jeg ser ned til min anden side. Opdager at Boba bliver løftet ud af bilen af Thire. Jeg lægger en træt arm om Cody og tager Wolffes tilbudte hånd. Vi placerer mine søskende og Comet foran tv’et mens vi andre pakker ud. Det ender med at jeg parkerer mig selv i den anden sofa. ”Dovne rad.” klukker Ponds og jeg sender ham fingeren. Sinker går i gang med at lave risengrød og børnene/teenagerne satte sig til bordet for at spise. ”Vi burde for hotellet op og kører igen. Det fungere som mødestedet og de ville give arbejde.” siger Cody og jeg ser op på ham med hævet øjenbryn. Han smiler kun og lægger hovedet på skrå. ”Du kan altid kører skolen på halv tid. Det gjorde din far og onkler.” Jeg sukker og lukker øjnene. ”Vi har hotellet her på gaden. Vi kunne alle hjælpe til.” siger Wolffe og sætter sig på hug ved siden af sofaen. ”Jeg ringer til Kal og Walon senere. Drengene kan nok hjælpe til. Colt og de andre kommer i løbet af næste uge, så de kan også hjælpe til.” siger jeg og ser op over ryggen da jeg hører et hvin.

 

Echo kommer løbende ind med kanel i håret. ”Har’ika!” kalder jeg og griber fat i Echo før han får drysset kanel over det hele. ”Undskyld, Ori’vod.” svarer han. ”Hold øje med dem. Jeg hjælper Echo med at få vasket kanelet ud af håret.” siger jeg til Cody og følger Echo op på badeværelset. Mens han klæder sig af går jeg ind og finder nattøj. Han står under det varme vand og nyser på grund af kanelen. Jeg slukker for vandet og gnubber sæbe i hans hår. Døren går om, men jeg tager ikke notits. ”Rex..?” Jeg vender mig og taber underkæben. Alle drenge har kanel i håret. ”Jeg kom forsent.” knurrer Cody og skubber drengene ind. ”For fanden da, drenge.” sukker jeg og skylder sæben ud af Echos hår, trækker Hardcase under bruseren. ”Var det aldrig sådan her med Jango?” spørger Cody som gnubber Echos hår tørt før han sender ham videre til Ponds. ”Nej!”

 

Efter fem hårvaske, en på hver dreng, dufter hele badeværelset af kanel. Jeg har åbnet vinduet og nu sidder vi alle og ser tv. Boost og Fox læner sig op ad hinanden. Sinker og Gree ser også ud til at have et eller andet kørende. Ungerne er puttet og nu sidder alle over 16 og ser en gyser. Jeg læner mig mod Wolffe og har Cody liggende ovenpå mig. Holidays går over skærmen. Fox har kodet sin Netflix ind så vi kan se løs. ”Jeg kan stadig ikke lide den bitch.” knurrer Bly og stirrer på en teenagepige som mobber en anden pige. ”Virkelig nedladende.” mumler jeg og masserer Codys hovedbund. Otte film er der og der er skole i morgen. Hvordan skulle jeg overleve? ”Rex?” Jeg ser op på Wolffe som hviler en hånd over mit hjerte. ”Hm?” ”Vi spurgte om hvad du ville gøre til jul. Din far ville ikke kunne komme.” ”Jeg ved det ikke. Drengene håber. Far er alt for os. Aliit før alt andet.” siger jeg og retter blikket mod skærmen. De her film er mærkelige og creepy. ”Det er er for mærkeligt. Jeg daffer i seng.” siger jeg. Drenge protestere og specielt Cody da hans pude flytter sig. ”Reeex.” ”Jeg har en skole i morgen, og jeg skal ud og se på hotellet.” Jeg går ud af rummet og op ad trapperne.

 

Jeg vågner til en vibration nær min pude. Jeg glipper med øjnene og gaber. Alt er mørkt og jeg finder to solide varme kroppe, en på hver side af mig. Jeg finder min iPhone og ser hvem der kalder. Jeg fryser og stirre på displayet. Buir. Det er hvad der står. Jeg trykker svar og tager den op til øret. ”Buir.” hvisker jeg og ser ud i mørket. ”Ad’ika. Jeg har savnet jer.” ”Buir. Hvor er du. Hvad skete der?” ”Rex’ika. Du er nødt til at lytte nu. Jeg kan ikke komme hjem forløbelig. Du er nød til at gøre noget. Sætte modstand op for vores aliit.” siger han. ”Buir.” ”Rex. Vi har brug for familie, mere end nogensinde.” Jeg er stille og lukker øjnene. ”Rex. Du er nød til at samle familien.” ”Ja. Buir.” mumler jeg. ”Attaboy. Husk at jeg elsker jer. Hils dine onkler.” ”Ja. Buir. Pas nu på.” Han lægger på og jeg lægger mig ned, efter jeg har lagt mobilen væk. Søvnen kommer ikke nemt, men til sidst falder jeg i søvn.

 

Buir = Far

Ad'ika = little one

Kriff = Fuck eller noget i den liga. Lyder pænere på deres sprog.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...