Det sidste ønske

Jeg ved ikke hvordan vi skal klarer julen. Nye elever der ikke ved hvordan dette kvarter fungere. Deathwatch er en smerte et hvis sted. Og far er MIA.

4. Julehistorien skal indeholde kærlighed

1Likes
0Kommentarer
365Visninger
AA

1. Den første december

Mit navn er Rex Fett. Søn af Jango Fett, men min mor har aldrig været i billedet. Jeg har fire brødre. Jesse, Hardcase, Echo og Boba. Jeg er den ældste. Mange af fars venner har selv sønner. Jeg hænger tit ud med de ældre drenge på gaden. Vi er alle tæt knyttet og hjælper hinanden så meget vi kan. Far er 53 år. Jeg er sytten. Jesse og Hardcase er begge 15, Hardcase er 2 timer ældre end Jesse. Echo er 11 og Boba er 5.

 

 

”Rex’ika.” Jeg vækkes af stemmen og en blid rysten. ”Buir.” mumler jeg træt og gnider mine øjne fri fra søvn. ”Ad’ika. Jeg har brug for din hjælp med dine brødre.” siger han blidt. Jeg strækker min muskuløse krop og kommer ud af sengen. Trækker en top over hovedet og følger gabende efter min far. Mens han går ind og henter Boba, går jeg ind på de andres værelse. Indtil videre bor vi i en lille lejlighed. Men snart flytter vi ind i et hus hvor der er mere plads til os. Det skønne er at den første december er en fredag. ”Kom så Vode. Vi skal i skole.” mumler jeg og hiver fat i tvillingerne, Jesse og Hardcase. Echo ser op på mig og rækker armene op. Jeg himler med øjnene, men samler min lillebror op. Vi går ud på badeværelset hvor far er i gang med at klæde Boba på. Boba stirrer på os og mumler et eller andet på Mando’a.

 

Boba og os andre fire er kun beslægtet via far. Mor var fars første kærlighed, men hun døde kort efter Echo blev født. Far fandt en anden kvinde, men hun skred efter hun fødte Boba. Vores halvbror har altid troet at han var bedre, men ingen af de andre kan rigtige lide ham fordi han er så arrogant.

 

”Boba.” Fars skarpe tone får ham til at tie mens vi andre gør os færdige ude i gangen. ”Men det er sandt Buir.” ”De er dine brødre.” Ser ud til at endnu et skænderi er på vej. ”Smut over til Kix og Fives.” mumler jeg til mine søskende der alle er ude af døren efter de har taget deres ting med sig. Boba kommer stormende ud og går ind på sit værelse. Døren smækker mens jeg går hen til far. ”Rex..” Han hviler en hånd mod min nakke og trækker mig ind til sig. ”Han har det svært Buir.” mumler jeg og han sukker. Jeg kan mærke at han kigger rundt. ”De er over hos deres venner.” ”Du tager over til Commanders?” Jeg nikker. Commanders er en flok gode venner der bor i et hus skråt overfor. Jeg kender dem alle og er gode venner med dem. ”Vi ses i aften.” mumler han og kysser min pande.

 

Jeg går ud af lejlighedskomplekset og går over gaden. Sneen er faldet tungt de sidste par dage og det er isglat. Da jeg når over på den anden side går jeg op til hoveddøren og låser op. Ser ud til at de ikke er oppe endnu. Jeg tager jakken og støvlerne af for derefter at tage trapperne to trin af gangen. Jeg åbner den første dør på andet etage og kigger ind. Cody ligger og sover med ryggen mod mig. Jeg smiler halvt og lister ind. Går om så jeg kan se hans ansigt og lægger mig ned. Han giver en grynt og trækker mig ind til sig. ”Codes. Vi har skole.” siger jeg, men alligevel smiler. ”Kom op. Jeg vækker de andre.” Jeg kravler over ham og går ud. ”Reeex.” Jeg kigger mig over skulderen og griner. Cody ser på mig med gyldne øjne og jeg giver ham et blink.

 

Hans venner er Wolffe, Gree, Bly, Fox, tvillingerne Thorn og Thire, Stones og hans kæreste Ponds. De er ni unge mænd i dette store hus, men alligevel er her rent og lækkert. Thorn og Thire ser kort på mig før de er ude af sengen da jeg vækker dem. Stones og Ponds er oppe også. De fire andre er lidt trickiere at vække. Bly og Gree deler værelse, for at vække dem hiver jeg dynerne af dem. Fox er nem, en flaske iskold vandflaske på maven, men Wolffe. Han er den man skal være forsigtig med. Han er den ældste. 24 år og allerede hjemme fra krigen. Grunden er det der skete med ham. Jeg sætter mig på sengekanten og stryger en hånd over hans kind. Han drejede hovedet og så på mig. Jeg kendte Wolffe fra før han tog i krig, men nu. Jeg stirrer ind i det eneste øje han har tilbage. Det andet er væk og der er ar omkring det ødelagte øje. Jeg hviler en hånd mod det og han hviler næsten umærkeligt kinden længere ind mod min håndflade. ”Wolffe.” mumler jeg og han lukker øjnene. Et suk kommer fra mig og jeg bøjer med ned og kysser hans ene mundvige. Jeg kommer på benene og går ud. Efterlader Wolffe til at komme ud af sengen i sit eget tempo.

 

Jeg går ned i køkkenet og begynder at lave morgenmad til de andre. Jeg har det med at hjælpe med det meste selvom jeg ikke bor her. Jeg ved hvor alt er så når de andre kommer ned, er maden på bordet. Ponds og Stone er altid ved siden af hinanden. Thire og Thorn skubber hinanden og griner. Cody kommer hen og kysser mig på kinden. Den sidste, og mest overraskende, er Wolffe også dukker op. Vi sidder alle rundt om bordet og snakker. ”Det er skønt at det er fredag.” siger Ponds med mad i munden. ”Babe.” Stones ser på sin kæreste med legende afsky og han får kun et smil til gengæld. ”Hvordan går det hjemme?” spørger Thire og ser hen på mig. Jeg ser ned i min tallerken og skubber æggene rundt. ”Rex’ika?” ”Far har problemer med jobbet. Han er væk længere tid af gangen og vi har problemer med huslejen og mad til os alle.” mumler jeg. Der mumles rundt om bordet. ”Hvad med dine onkler?” ”Ba’vodu Kal og Walon har selv travlt. Kal har ti sønner og tre børnebørn og Walon har travlt med sine fire. Sev er ved at komme sig fra en skade i rygraden og han har en stor regning at betale.” Jeg begynder at rydde af og snart er vi alle ude af døren. Wolffe er på overlov indtil det med hans skade var afklaret så han bliver hjemme.

 

Skolen er ikke stor i vores by. Vi er kun forstaden til Coruscant, men vi elsker vores hjem. Skolen har omkring 300 elever. Alle fra nulte op til niende. Vi triller ind på parkeringspladsen og mange af de ældre elever stiger ud af bilerne. Idet Thorn standser bilen stiger vi alle ud og går op mod skolen. ”Rex.” Jeg drejer hovedet og ser på mine yngre brødre der kommer løbende med deres venner. ”Hvad skal vi lave efter skole?” spørger Echo og jeg forbander vores far. ”Det finder vi ud af, når far har ringet, ok?” spørger jeg og de tre yngre ser på hinanden. ”Buir arbejder over igen?” spørger Jesse og ser slukøret ud. ”Jeg ved det ikke verd’ika.” Jeg glider en hånd over hans korte hår. Echo sænker blikket, men jeg tager fat om hans skuldre. ”Lad os nu bare komme igang. Jo før vi kommer i skole, jo før får vi weekend.” Mine og deres venner følger efter os og i samlet flok træder vi ind på gangen. Elever står klædt i varmt tøj og enkelte har nissehuer på. Mange er fra forstaden og kender hinanden.

 

”Kom med.” Echo tager fat i mig og trækker mig afsted. Længere ned af gangen står nogle af de ældre fra vores kvarter. Blandt dem er Scorch. Onkel Walons yngste søn. Scorch ser op og da jeg stopper ved siden af ham. ”Fætter.” siger han til mig og rufler op i Echos hår. ”Scorch.” Echo vifter hans hånd væk griner. ”Hvordan har Sev det?” spørger jeg og vi begynder at gå hen ad gangen. Scorch giver et suk fra sig. ”Han nægter at tale med nogen. Han har også svært ved at bede om hjælp.” Scorch kigger på Gree og de andre ældre. ”Hvordan klarer Wolffe sig?” De fleste i min familie ved at jeg har et tæt bånd med de fyre. ”Han har stadig mareridt, men han var idet mindste oppe i morges da Rex vækkede ham.” ”Han har en helbredende effekt.” Jeg himler med øjnene og mine yngre brødre løber forbi da klokken ringer ind. ”Vi ses i pausen.” siger Bly og skynder sig mod idræt sammen med Cody, Thire og Thorn. Ponds følger med mig og Scorch til samfund og analyse mens de andre går til matematik.

 

Klassen er ved at være fyldt, men vi tre når at få et bord sammen ved det store vindue ud til banerne. Vi finder vores noter frem og vores skriveredskaber. Hvad læreren egentligt hedder ved jeg ikke, men alle kalder ham Jinn. Han egen søn går på anden skolen og hans far sidder i denne bestyrelse. ”God morgen og velkommen til den første dag i december.” Vi lytter alle og skriver ned da han begynder en debat om terrorisme og deres mening. ”Hvad med Dusørjægere. Der er en del Mandalore-kvarteret.” Der er en ny dreng i klassen, kommer ind fra byen og han kan ikke lide vores kvarter. Han drejer sig i sædet og stirre på os tre. Jinn rynker brynene og ryster på hovedet. ”Vi er alle afhængige af og hvordan vi opbygger vores liv her. Mandalore-kvarteret er bygget på familier og venner som holder sammen. Rex Fett er søn af kvarterets ’leder’.” ”Udover buir,” Jeg ser på den nye dreng med hævet øjenbryn. ”Så er mine onkler også derude med deres sønner. Scorch er min fætter. Ordos søn er her også sammen med Fis datter og Darmans søn.” De er alle tre i første klasse, men kan allerede genkende mig, hvis der nu skulle ske noget skal de følge med mig.

 

Timen snegler sig afsted, men endelig ringer det ud og vi er ude af døren før du kan sige Glædelig Jul. Kantinen er stor og har plads nok til alle. Den nye dreng står med et par andre elever og gør store armbevægelser. De andre elever ser ud til at kede sig. ”Rex.” En arm kommer op om min skulder og jeg drejer hovedet. ”Hr. Dooku ville gerne se os på sit kontor.” Jeg kigger på Cody og følger efter ham. Vi er begge muskuløse og bærer os selv med elegance trods det forrige. ”Hvad tror du han vil?” spørger jeg og går op ad trapperne. ”Dit gæt er ligeså godt som mit. Det er dig der har den enorme familie.” Jeg ryster fnysende på hovedet, men Cody har ret. Jeg har en del familie. Vi kommer op og går hen til Dookus kontor. Cody tager føring og banker på. ”Kom ind.” Vi træder ind.

 

Dookus kontor er stort og har masser af plads. Selve personen sidder bag sit skrivebord, bag ham står Jinn. Jeg stiller mig på Codys højre side. ”Jeg er glad for at I kom.” Dooku læner sig bagover og folder sine hænder på bordet. ”Sir?” ”Vi står med en stor flok elever fra en skole i storbyen. De skal prøve at være i denne del af byen hvor man må kæmpe for at få sin respekt.” Jinn folder hænderne på ryggen og ser kort på os. ”I to ved hvordan man skal vise dem vejen. Vis dem hvordan dette køres.” Jeg ser på Cody med rynket bryn. ”De fleste herude er børn af militæret. De har godt af at blive affejet, mener vi alle.” Cody ser på mig og trækker kort på skuldrene. Hvis det skulle være på den måde kunne det sagtens lade sig gøre. ”Det kan vi godt, Sir. Rex har det helt rette måde at vise dem hvordan vi handler ting herude.” ”Ja, det tror jeg gerne. Hans Aliit er stor.”

 

Vi sidder i kantinen og venter på min familie. Scorch dukker op sammen med vores fætres børn, mine søskende og resten af vennerne. ”Hvorfor kalder du til et familiemøde. Det store er på søndag.” siger Ordos søn og tipper hovedet ud til siden. ”Der kommer nye elever på besøg. Inde fra storbyen.” siger Cody og der opstår en knurren. Ingen kan rigtig lide folk udefra. ”Alle elever bedes kommer ned i kantinen.” ”Så er det godt vi allerede er her.” mumler Hardcase og sætter sig ned på en bænk. Jeg hviler mig op ad bordet med krydset arme. Andre elever dukker op og ser hen mod vores gruppe. De andre fra vores kvarter kommer hen og sætter sig ved de andre borde. Rektoren, lærerne og bestyrelsen er de sidste sammen med cirka 50 andre, ukendte elever. ”Velkommen til Kamino. En fin skole.” Jeg kan hører mumlen fra gruppen og sender et par andre ældre elever et blik. ”Nu får vi og se.” En dreng træder ned og ser sig overlegent omkring. Han standser foran et par af de yngre elever. ”Flyt jer.” Hans gruppe dukker op bag ham og jeg ryster på hovedet da de yngre sender mig et spørgende blik. ”Nej.” ”Nej?” ”Rex siger at vi ikke behøver.” Nu har jeg opmærksomheden. ”Hvem tror du lige at du er?” ”En der kender reglerne på stedet.” siger jeg roligt og smiler skævt. ”Velkommen til forstaden.” tilføjer Thire med en klukken og krydser armene.

 

De næste to timer snegler sig igen afsted. Jeg sidder og skriver analyse på en film jeg så i går aftes. Efter anden time ville vi have fri. Alle så frem til weekenden og især mig. En hånd kører gennem det korte blonde hår og jeg lukker øjnene kort i. En bog knalder i bordet og jeg skifter blikket op. De to nye drenge. Den ene arrogant og den ledende dreng. ”Rex Fett. Ældste søn af Jango Fett.” De sætter sig ned overfor og smiler grumt. Jeg læner mig tilbage og hæver et øjenbryn. To kroppe glider ind på hver side af mig. Stones og Ponds hviler sig mod bordet og hviler deres blikke på de to nye. ”Stones, Ponds. I husker disse to?” spørger jeg roligt. Begge ældre nikker, men går tilbage i deres bøger da læreren kommer forbi. ”Vi skal nok få fat i dig.” knurrede den ene og forsvandt med den anden.

 

”De hvad?!” Wolffe er kommet for at hente os, men vi står og snakker med mine andre fætre. Ordo står med et rasende udtryk og de andre ser også utilfredse ud. ”Det var forventet.” siger jeg roligt og hviler mig mod deres bil. Mereel gnider sin tinding og sukker. ”Nevø.” Jeg vender mig mod den velkendte stemme og smiler. Onkel Kal og onkel Walon kommer hen imod os. Boba følger lydigt efter den sidste og ser på mig med bekymret øjne. ”Ba’vodu. Hvor er buir henne?” Normalt er det altid far der henter Boba og et blik mellem det fortæller mig nok. Far ville være væk. ”Hvor længe?” spørger jeg og Kal smiler næsten sørgmodigt. ”Han kommer hjem på søndag til familiemiddagen. Vi kan holde øje med Boba, men de tre andre..” ”I kan overnatte hos os. Vi har masser af plads.” siger Fox hurtigt og smiler til Echo. Jeg klør mig i nakken og slikker mine læber. ”I har ingen værelser tilovers.” siger jeg og Cody trækker på skuldrene. ”Wolffe har plads nok til tre mand. De tre hr kan have mit værelse.” ”Hele weekenden?” Alle vennerne nikker. ”Så er det afgjort.”

 

Hjemme pakker jeg kun toiletsager, ekstra tøj, og med hjælp Ponds og Thire, får jeg slæbt dynerne over. Drenge får arrangeret sig inde på Codys værelse. Tvillingerne i hans seng og Echo har fået en madras ind. Cody og jeg har begge fået en feltseng som vi har slået op inde hos Wolffe. Mine brødre sidder og spiller et brætspil nede i stuen. Wolffe er i gang med at lave maden. De andre pynter op. Jeg står i døråbningen mellem stuen og køkkenet. Kan vi se en julefilm i aften?” Echo kommer styrtende hen og slår armene om min talje. ”Ja. Spørg Thire og Ponds om de har nogen.” Han er væk igen og erstattes af Wolffe som hviler en hånd på min skulder. Jeg ser på ham og smiler. ”Det er hyggeligt at I bliver her. Også selvom jeres far er væk.” siger han og kysser min tinding. ”Det er dejligt at vi må blive. Der er temmelig klemt hos onkel Kal. Og vi ville være i vejen over ved onkel Walon.” Ovnen bipper og Wolffe slipper mig for at gå hen og ordne farsbrødet. ”Mister Wolffe.” Jesse kommer ud i køkkenet og ser op på den arret mand. Wolffe kigger ned på min bror. ”Hvad er der stump?” spørger han smilende. ”Må vi bed om risengrød?” spørger han med sin sødeste stemme og Jeg kan ikke lade være med at smile. ”Jeg tænkte nok at du ville spørge så det har jeg lavet. Wolffe peger hen på gryden og Jesse løber jublende ud af køkkenet.

 

Borddækning er Foxs job i dag og mine søskende er ikke ligefrem hjælpsomme. De løber hylende rundt og efterlader Fox til at undgå dem. Til sidst får jeg fanget dem og placeret foran faldskærmen.  Der kører juleshow ligenu og drengene bliver hurtigt opslugt at showet. Jeg hjælper Fox med at dække bord og de andre sætter sig i sofaerne for at se tv med mine søskende. Wolffe kommer ind med maden og en herlig duft breder sig i stuen. Jesse og Hardcase sidder hurtigt ved bordet og langer til fadet. Echo kommer gående med Ponds og Stone. Han sætter sig mere roligt og venter på at jeg øser hans mad op. Efter de har deres begynder vi andre at øse vores mad op. Mine søskende sidder for den ene bordende mellem Thire og Cody. Jeg sidder mellem Cody og Wolffe. På den anden langside sidder Thire, Thorn og Fox. I den anden bordende sidder Ponds og Stone. Julemusik kan høres mens vi spiser. Wolffes mad er den bedste, udover fars selvfølgelig. Siden Wolffe lavede den rydder vi andre op. Ponds sætter en julefilm på og hjælper os andre. ”De ser Home Alone.” siger han da jeg sender ham et spørgende blik. Jeg har forbudt gyserfilm og far er enig. Kan huske da mine ældre fætre så en. Onkel Kal sov ikke alene i en uge, og ingen af de seks ældste er små.

 

Efter vi er færdig med at rydde op sætter vi os alle og ser filmen. Echo ligger på maven mellem Jesse og Hardcase der begge sidder i skrædderstilling. Fox sætter sig på gulvet med dem. Bly og Gree dukker op fra deres arbejde og sætter sig udmattet hvilende op ad den sofa som Ponds og Stone ligger på. Thorn og Thire sidder i den anden lille sofa. Jeg sidder hvilende op ad Wolffe med mine ben i Cody skød. Jeg har ikke tal på hvor mange gange jeg har set filmen. Det morer mig altid hvor nemt Kevin snyder de to røvere. På et eller tidspunkt i filmen falder Echo i søvn. Krøllet op mod Jesse der hviler sig op ad Hardcase. Jeg døser selv hen og vækkes af Wolffe der flytter let på sig. Jeg kigger mod tv’et og ser at rulletekster ruller over skærmen. Jeg kommer på benene, strækker mig og gaber. Bøjer mig ned og samler Echo. Han slår armene og benene om mig. De to andre er allerede væk, men ligeså er Bly og Gree. Jeg går op på det etage hvor værelserne. Ud fra badeværelset træder de mænd bærende på mine søskende. Jeg giver dem et taknemligt smil og går ud på badeværelset for at gøre den yngste klar til seng. Echo vågner op da jeg rusker ham blidt.

 

Mens han børster tænder hiver jeg mit tøj af og smider den ind på deres lånte værelse. Jesse og Hardcase ligger allerede i de mærkeligste stillinger. Jesse ben er rejst mod sengegærdet mens Hardcase ligner en pølse. Echo kommer ind og kryber under dynen på madrassen. Jeg går selv og bliver færdig. Vi er alle trætte og har meget lyst til at sove. Som om jeg allerede sover bliver jeg færdig og ruller mig sammen på min seng. Jeg kigger ud af vinduet og op på stjernerne. Et smil glider over mine læber og denne dag slutter med et suk fra mig. Jeg hører knap nok at de to andre kommer ind og i seng.  

 

 

Buir = Far

Ba'vodu = onkel

Aliit = familie

Ad'ika = little one (Bruges i alle aldre)

 

Hvis jeg har glemt nogen så skriv.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...