Det du ikke kan skjule

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 12 nov. 2017
  • Opdateret: 12 nov. 2017
  • Status: Færdig
Udgivet i håb om at stoppe andre før det er for sent.
Det er svært at tilgive folk, men der er sværrest at tilgive sig selv.

0Likes
0Kommentarer
112Visninger
AA

1. Det du ikke kan skjule

Det du ikke kan skjule.

-Af Laura B. Schmidt.

Hvilken person jeg har behandlet dårligst i løbet af mit liv?

Det er jeg over hoved ikke i tvivl om.

For mange folk er det sikkert et rigtig svært spørgsmål. Det kan jeg egentlig også godt forstå at folk syntes. Det er jo ikke noget man plejer at tænke over. Du lægger for det meste skjul på de dårlige ting du har gjordt. Dem er der ingen grund til at fremhæve, og desuden vil ingen kunne se på dig, om du har behandlet nogen dårligt tidligere i dit liv. Derfor glemmer du det også selv efterhånden. Du kan sagtens fortsætte dit liv, hvis du har været en dårlig person. Ingen behøver at få noget af vide. Ingen kan se på dig, at du har gjordt dumme ting. Det er kun din samvittighed der er tilbage.

Eller hvad? Jeg er ikke i tvivl om at jeg har været en rigtig dårlig person. Jeg har virkelig været dum. Jeg har gjordt ting, man ikke burde gøre. Jeg ved godt hvem jeg har behandlet dårligst. Det burde alle andre ikke vide. Alle andre burde ikke vide, at jeg har været så dårlig en person, at jeg har været så dum og gjordt så dumme ting. Det burde de jo ikke kunne se på mig.

Men det kan de. Alle kan se, at jeg har været en dårlig og dum person. Alle kan se , hvem jeg har behandlet dårligst.

Det er nemlig mig selv. Jeg er både den dumme og offeret. Jeg er begge ting. Skal folk så trøste mig, hjælpe mig og være omsorgsfulde? Eller skal de skælde mig ud, straffe mig og få fordomme om mig?

Jeg har tvunget mig selv til at kaste op, stukket min finger ned i min hals, så jeg ikke kunne få luft, og efter nogen tid brækkede mig.

Jeg har brugt afføringsmidler til at tømme min mave med, så min mave forblev flad.

Jeg har løjet over for alle og enhver, om alting.

Jeg har tvunget mig selv til at løbe mindst otte kilometer hver anden dag, selvom jeg ingen kræfter havde.

Jeg har lavet over 500 mavebøjninger, 1000 squats, 100 armbøjninger, 200 rygbøjninger og 500 sprallemænd hver dag.

Jeg har levet af gulerødder, bladselleri og vand.

Jeg har frosset helt vildt, og alligevel spist isteringer som om der ikke var nogen i morgen.

Jeg har taget iskolde brusebade, for at forbrænde de få kalorier jeg havde indtaget.

Jeg har skåret mig selv i håndledet flere gange.

Jeg har bokset på en boksepude til mine knoer begyndte at bløde, og jeg fortsatte, så mine hænder var et stort sår hele tiden.

Mine mandage har været de dage jeg absolut intet spiste. Jeg stod op, tog i skole til kl 15:15, babysittede børn til kl 17:00, lavede lektier til kl 17:30, cyklede til guitar og spillede guitar til kl 18:30, lavede karate til kl 20:15, gik i bad og i seng. Ingen mad.

Jeg har smidt rigtig meget mad ud.

Jeg har gemt mad i mine ærmer.

Jeg har haft selvmords tanker.

Jeg har slået mit hoved hårdt ind i væge.

Og jeg har gjordt så mange flere dumme ting.

Alt sammen gik ud over mig selv. Nu kan jeg ikke komme ud af det her lort igen. Jeg kan ikke passe den mindste størrelse der findes af bh'er. Jeg kan kun gå i løbebukser, da normale bukser er for store. Jeg har en hel blå rygsøjle. Jeg er blå omkring øjnene. Jeg får blackout hele tiden. Jeg bliver nødt til at købe tøj i børneafdelingen eller gå i for stort tøj. Jeg har mistet min menstruation. Mit hår falder af. Mine tænder klapre. Jeg har fået angst. Mit ocd er blevet værre. Mit liv har forandret sig, og jeg sidder fast.

Jeg har behandlet mig selv dårligst. Og det kan alle se.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...