Faldet af Julen

Nisselandsbyen, Yggdrasil, angribes af en flok sælsomme drager, der truer menneskeheden op til jul.

- Vinder af 'Bedste Collab' i 'Julekonkurrencen' -


21Likes
90Kommentarer
3354Visninger
AA

10. 9. December

De havde en mission, mindede Leyre sig selv om; en vigtig mission, og der var ikke tid til at blive ledt på afveje af noget så simpelt som skønheden over en by.

 

Hele sit liv havde hun regnet med, at Yggdrasil var én kærlig by ud af mange. For hende havde Yggdrasil altid betydet fællesskab og tryghed, og hvis det blot gjaldt Yggdrasil, havde hun tænkt, hvad mon med alle de usete dele af verden?

New York City var smukt og noget for sig selv. Noget kunne være smukt og væmmeligt på samme tid, og jo tættere på byen de kom, desto større et kaos lod den til at være. Byens grå tema dominerede, hvorend hun synes at dreje indad, og byens maskiner og fabrikker malede himlen lige så grå, som befolkningen syntes at være. Blot byens udtryk gav Leyre myrekryb.

Var det hende, der havde været for naiv?

 

Samuel derimod var vild med de store forskelle både på bygningernes udseende, duftene og de mennesker, der travede afsted derudad. I modsætning til de to andre, fandt han en charme over den anderledes stil end hjemme i Yggdrasil. Der var selvfølgelig stadig pyntet fint op med julede sager på alle gader. Mange lyskæder hængt op i butiksvinduer og på små mini-juletræer; falske robot-julemænd, (der med deres små, stikkende øjne og plastik-materialiserede kroppe egentlig overhovedet ikke lignede Julemanden, men de kunne da sige ‘ho ho ho’).

Folk havde tydeligvis travlt med at købe ind til jul, for de kom slæbende rundt med store indkøbsposer og gaver, hvis glatte indpakning skinnede under gadelygternes hvidgule lys. Det var ikke helt til at forstå for Samuel, hvorfor de alle nu bar på pakker, for dem ville Julemanden alligevel komme med til dem den 24. Det var – selvfølgelig – hvis alt gik som planlagt, og de fandt dragerne og fik dem med tilbage til landsbyen. Og hHvis de for den sags skyld kunne få fremtvunget det nødvendige stjernestøv fraaf dem.

 

Milo kiggede nervøst på de høje mennesker overalt omkring dem, og han undrede sig over, hvorfor de ikke kiggede mærkeligt på ham, Samuel og Leyre. De var trods alt ikke ens med menneskene, for med nissernes hud glinsende i lys og deres lave højde, var forskellene faktisk ret tydelige.

“Sam, hvorfor lægger menneskene ikke mærke til os?”

“Det må være stjernestøvet i os, tænker jeg,” forklarede Samuel og smilte til Milo, der nikkede som svar.

“Ja, i stedet for at se en nisse, ser de et normalt menneske.” Leyre havde haft travlt med at kigge ind ad et vindue på en håndtaske, men hun fulgte åbenbart stadig med i samtalen.

 

Milo vidste godt, at nisser ikke var ens med menneskene, og at de ikke gik i det samme tøj, men det undrede ham, at menneskekvinderne kunne gå uden at falde i deres sko med tårnhøje hæle, der gik op til midt på hans egne lægge. Nogle af menneskemændene gik også med hæl, men deres var kun et par centimeter. Ens for alle var, at de bar lange frakker og halstørklæder i alverdens farver, og at de skyndte sig afsted. Når først der lyste et grønt lys i en pæl på den anden side af en vej, skyndte alle sig at løbe over i én stor klump, og flere gange fandt Milo sig selv og sine venner fanget i midten af klumpen.

 

En af de mange store skærme, der reklamerede for alt fra Coca Cola til tøj og haveredskaber, fangede Milos blik: En levende, rød ting dansede højt over hans hoved, men med dens let aflange form og store størrelse kunne Milo ikke genkende den fra noget. Han stoppede op og lagde nakken tilbage for bedre at kunne se genstanden. Nu havde den fået selskab af en lignende figur i blå, gul, grøn og brun, og efter de alle sammen havde vinket til skærmen, der pludselig blev gul med lyse striber, stod der med store bogstaver ‘M&M’S WORLD’.

“Aah, en M&M’s reklame.” Milo smilede og rystede på hovedet af sig selv. “De reklamerer vel bare for en kopi af Julemandens chokoladeknapper.”

“Huh?” Leyre vendte sig rundt og så spørgende på ham. Han rystede på hovedet og fortsatte efter Samuel, der ikke var stoppet.

 

Inden de fik set sig om stod de foran et kæmpe stort juletræ - men ikke lige så enormt som det hjemme i Yggdrasil. Træet var pyntet med de fineste lys: Blå som det dybeste hav, røde som Rudolfs næse og hvide som den reneste sne.

Alle tre stoppede de op, måbende over den anderledes måde at pynte et juletræ på. Hvor var de flettede julehjerter, alle stjernerne og musetrapperne? De smukke engle, kræmmerhuse med godter i og trommerne? Leyre kiggede forfærdet op mod juletræets top.

“D- Der er… ingen julestjerne… på toppen!” Leyre gjorde store øjne og hendes vejrtrækning steg. Hvordan kunne det passe? Menneskene vidste jo absolut intet, som i ingenting om rigtigt julepynt.

En fuldkommen julekatastrofe...

 

 

Lukas. I. C. deltog i skrivningen af dette kapitel.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...