Faldet af Julen

Nisselandsbyen, Yggdrasil, angribes af en flok sælsomme drager, der truer menneskeheden op til jul.

- Vinder af 'Bedste Collab' i 'Julekonkurrencen' -


21Likes
90Kommentarer
3338Visninger
AA

12. 11. December

“Så så,” sagde Samuel for tredje gang, mens han vuggede Leyre frem og tilbage. Hun var næsten lige så bleg, som sneen var hvid, og tårerne trillede lige så stille ned ad hendes kind. De havde plettet Samuels julesweater godt og grundigt.

Sweateren havde et broderet rensdyr og forskellige julehjerter på, men det kunne dog knap ses for dragekrudtet og snefnug. Sweateren mindede Leyre om Rudolph.

Midnatsklokken havde lige slået i Samuels lomme, og han tog det op. Noget stjernestøv dryssede lige så stille fra den. Milo sad ved siden af Leyre på hug og skovlede stjernestøvet op fra hendes lomme. Han fik så idéen om at drysse det ned over hende - måske kunne det hele hende?

“Tror du, det vil hjælpe?” spurgte Samuel forsigtigt. Milo trak på skuldrene.

“Vi har snart prøvet alt.”

 

Milo strøg stjernestøvet over Leyre, imens Samuel krydsede sine fingre for, at dette ville hjælpe. Leyre fik mere og mere farve tilbage i ansigtet, Samuel tog fat i hendes hænder, som stille fik mere varme i sig.

“Leyre?” Drengene så afventende på hende. Nogle små lyde kom fra hendes læber og hun åbnede svagt sine øjne - drengene åndede lettede ud.

 

De tre nisser blev siddende i et par timer og snakkede frem og tilbage, inden de besluttede sig for at gå mod den store park, som de kunne se derfra. 'Central Park' stod der på porten, ved det der synes at være indgangen. Det var som at træde ind i et helt andet univers; ingen store veje med larmende biler, ingen høje bygninger, og desværre ingen julepynt.

Nøgne træer stod dækket i den hvide sne, ja, alt var faktisk malet helt hvidt. Leyre pegede med et begejstret blik hen på en stor mængde mennesker, der skøjtede rundt.

“Kan vi ikke nok skøjte lidt?” Spurgte Leyre; hendes stemme fyldt med håb.

“Vi har ikke tid. Vi må finde dragen først,” erklærede Samuel og så med et skævt smil hen på den triste nissepige: “beklager.”

 

Efter at have gået rundt i parken med tunge skridt og rumlende maver, var rensdyrene begyndt at komme med brokkende lyde. De havde alle slået sig ned for at spise frokost, dér på den snedækkede græsplæne, omgivet af de store træer, menneskebørn, der legede rundt, og med udsigt til en af de mange smukke søer, der endnu ikke var tilfrosset. Leyre, Samuel og Milo havde brugt flere timer på at planlægge fangsten af dragen. De var konstant på vagt overfor det mindste - selv nu, hvor de roligt spiste deres mad.

En puslen bag buskene fik dem alle til at stivne - Leyre sank den mad hun havde i munden, Milo drejede skarpt sit hovede i retningen af lyden, og Samuel lagde forsigtigt maden ned i taskerne. Det var nu; det var de alle sikre på. Uden at veksle ét eneste ord, gjorde de sig hver især klar til at fange dragen. De tre nisser indtog deres aftalte positioner og ventede blot på, at dragen skulle vise sit sortskællede og guløjede jeg igen.

 

Samuel stoppede op og bredte sine arme ud for at stoppe Milo og Leyre.

“Jeg har mest forstand på drager.”  Han sendte dem begge et blik, før han betragtede dragen. På afstand gik dragen i ét med søen. Alligevel kunne man se det glimte her og det ved søens ene bredde.

“Når en drager udstråler blå farve, betyder det at den er trist. Farverne afhænger nemlig af dens humør, som I nok ved.” Samuel lagde en forsigtig hånd over Leyres skuldre som for at signalere, at hun skulle tage den med tro og ikke tage dragens opmærksomhed.

“Årh, den stakkel,” råbte hun, men blev snart afbrudt af vandet, som sprøjtede op, idet dragens hale piskede op af vandet. Samuel nåede knap at vende sig, før han af halen blev kastet ind i den nærmeste busk. Samuel afgav ingen livstegn. Leyre kunne mærke sit hoved gå i sort.

“Jeg ved intet om drager. Milo,” hviskede hun håbløst.

 

Dragens stikkende, gule øjne syntes at tale til ham, det tager intet at fange mig, ingenting. Den var rød. Vrede?
Milo tænkte sig om. Dragen må have valgt denne sø af en grund... Han så sig omkring og betragtede søen. Sne havde lagt sig i store dynger omkring den.

Sne!
Milo samlede straks sne sammen i en bunke. Han råbte derefter efter dragen. Endelig landede dragen i dyngen. Den skiftede farve til lilla. Ro?

Leyre vågnede fra sin chok og kom sne i tasken. Dragen stak snuden deri og forsvandt straks.

 

“Leyre, har du en idé om, hvor vi kan slå lejr i nat?” Milo kiggede forhåbningsfuldt på Leyre.

“Øh, nej, jeg har aldrig nogensinde været i den her by før,” svarede Leyre med en hovedrysten.

“Jeg tror ikke, at vi kan bliver i byen.” Samuel satte sig hårdt og rystende ned på en nærtstående bænk og holdt om sin højre . Straks var Leyre over ham.

“Er du okay, Sam?”

“Ja, ja, jeg har det fint,” løj han og skubbede hendes fremstrakte hånd væk. Leyre sukkede.

“Det er jo tydeligt, at du er såret, Sam.” Leyre forsøgte igen at hjælpe ham, men endnu engang slog han hendes hånd væk.

“Jeg har ikke-” Han blev afbrudt af sit eget smertens gisp. Leyre tog hans hånd på skulderen væk. Den var dækket af blod.

“Samuel, du er da kommet til skade? Dragen ramte dig,” udbrød Leyre højt. Forsigtigt tog hun hans trøje af ham og så riften, der strakte sig fra højre skulder og ned til venstre side af maven. Leyre gispede, men fortsatte med at blotlægge såret.

“Er det slemt?” Samuels ansigt var trukket sammen i smerte.

“Nej, det kunne have været værre.” Leyre kiggede medlidende på ham. Det var langt fra sandheden, hun fortalte. Riften var omkring en centimeter dyb, og den ville efterlade et ar, men han ville uden tvivl overleve.

Hurtigt rev hun bunden af sin egen trøje og bandt stofstrimlen sammen med én magen til fra Samuels røje. Den nu lange stofstrimmel bandt hun rundt om såret på hans skulder, og resterne fra hans trøje bandt hun rundt om hans torso.

 

“Venner, Stjernestøvskompasset blev ikke ramt af dragens hale, vel?” Milo stod et stykke væk fra dem og vendte og drejede kompasset i sine hænder.

“Det tror jeg ikke. Hvorfor?” Leyre svarede hurtigt, for hun var travlt beskæftiget med at sikre Samuels forbinding.

“Der er ikke kommet en ny destination.” Milo kiggede alvorligt op og fangede Leyres blik.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...