Faldet af Julen

Nisselandsbyen, Yggdrasil, angribes af en flok sælsomme drager, der truer menneskeheden op til jul.

- Vinder af 'Bedste Collab' i 'Julekonkurrencen' -


21Likes
90Kommentarer
3336Visninger
AA

2. 1. December

Det var tid.

Fra midnatsklokken slog første december emmede nissernes landsby, Yggdrasil, af jul. Morgenklokken ringede og landsbyen vågnede; den blev oplyst af julelys og julelanterner, der som kronbladene på en julerose blad for blad bredte liv til byen.

Sne lå som hvide tæpper over nissernes huse. Deres huse var unikke og udstrålede hver deres magi.

Brostensbelagte stier grenede sig omkring i hele byen fra hus til hus – for så at samles omkring det store forsamlingshus, som nisserne muntert bevægede sig op mod. De smilede og vinkede indimellem glædeligt til hverandre, og den kærlige atmosfære drev selv de ældre nisser til både at gøre gadedrengehop og i kor synge julesange af deres lungers fulde krafter.

 

Imellem de voksne nisser løb der også nogle små rundt. Nissebørnene, der ikke kunne arbejde endnu, havde fået deres varmeste vintertøj på: En tyk, rød eller grøn trøje med en hørfarvet vest over, sorte bukser og støvler og de holdt hovedet varmt med en rød hue, der var trukket godt ned over ørerne.

Hylende og grinende havde de hurtigste allerede startet dagens første sneboldkamp, mens nogle stadig forsøgte at slippe væk fra deres kærlige nissemor, der lige skulle sikre sig en ekstra gang, at  alle nissebørn var varme og veltilpasse.

Smilende og fløjtende fortsatte forældrene med at gå mod forsamlingshuset og efterlod trygt deres drenge og piger sammen med de andre børn.

 

Siden det var starten på julemåneden, havde Julemanden i traditionen tro kaldt dem alle sammen til sig. I fællesskab skulle de nemlig indpakke julens første gave, som ville gå til det barn i verden, der havde allermest brug for at mærke glæden. Mindet om de tidligere år fik nisserne til af glæde at danse rundt om stjernestøvsgejseren foran forsamlingshuset.

Gejseren var, hvad der producerede al magien, der gjorde nisserne til nisserne og fik rensdyrene til at kunne flyve. Med et frossent bassin rundt om buede gejseren op fra isen og dannede et gigantisk hul med det fossende stjernestøv slynget op i luften. Det glitrede i lyse sølvskær; bragte liv ind i nattemørket.

 

I sin tid – ja, for flere hundrede år tilbage – var det dragerne i Norden, som havde tildelt menneskene gejseren. Det skete i og med, at dragerne i en snestorm var blevet ledt på afveje og styrtede ned, og menneskene i landsbyen tæt ved havde taget sig af dem, da de blev fundet sårede på isen. Efter de var blevet raske, havde de som tak spyet en kæmpe mængde stjernestøv ned i et hul, og siden da havde det fungeret som en gejser, der sprøjtede med stjernestøv og skabte magi. Sunde igen havde dragerne forladt stedet med det samme, og var aldrig vendt tilbage igen. Før nu.

 

Store skygger, som ikke før var set, lagde sig over Yggdrasil. Nisser fra alle værksteder løb udenfor, undrende over, hvor disse skygger kom fra. Der blev hvisket og tisket blandt nisserne, men ingen kunne komme op med en forklaring på dette mærkværdige fænomen.

 

“SE!” En nisse pegede op mod himmelen, og med ét spredte panikken sig. Drager var fløjet ind over byen. Pludselig begyndte den største af dem at spy med isnende koldt sølvglitter, og de andre drager fulgte trop og spyede med både kanel og fyrværkeri. Alle nisser søgte dækning inde i værkstederne, men det varede ikke længe, før glitteret samlede sig i et lag af is og knuste tagene, så de faldt sammen om hovederne på nisserne. Alle måtte flygte udenfor igen, hvis de ville undgå at blive mast under en bjælke eller blive spærret inde. Et par af nisserne løb mod stalden, hvor alle rensdyrene boede, og de slap rensdyrene fri, så heller ikke de blev spærret inde. Kanelstøvet kom i kontakt med gløder fra fyrværkeriet, og snart stod der flammer op fra husene og værkstederne.

 

Julemanden forsøgte at få samling på sine nisser og rensdyr, men tilsyneladende var ikke alle nisser at finde udenfor. Da alle drager synes at være forsvundet fra himmelen over dem, spottede Julemanden en nisse siddende på ryggen af den store sølvglitterspyende drage, men han tiede - der var nok kaos i landsbyen i forvejen.

 

Der var nisser gemt i snedynger, nisser gemt i ruiner og nogle få nisser liggende bevidstløse. Juleglæden var væk og erstattet med kaos. Der stank af brændt kanel og fyrværkeri. Nisserne hostede, mens de løbende forsøgte at finde deres familie og sikre sig, at alle var okay. På vejen stoppede nogle af sygeplejerske-nisserne for at lægge de bevidstløse i stabilt sideleje, men de var hurtigt videre igen.

Alle hastede rundt, da et skrig fik alle til at stoppe op og kigge i retningen af lyden. En ældre nisse var faldet på knæ foran det frosne bassin. Kilden til skriget var fundet...

 

Hans ansigt blev hvidt, og en lille lyshåret nissepige nærmede sig forsigtigt. Yggdrasil var stille - ventende. Pigen var den eneste, der bevægede sig.

“Er du kommet til skade?” Pigen talte klart og tydeligt, mens hun forsigtigt aede ham på ryggen.

Den gamle nisse svarede ikke; pegede blot på bassinet foran ham. Bassinet af is var krakeleret og kunne revne når som helst.

“Gejseren sprøjter nok lige om lidt igen, skal du se,” svarede pigen og smilte beroligende. Hun kunne ikke være mere end 12 nisseår.

“Nej... Den vil ikke...” Den gamle sukkede fortvivlet, og en tåre gled ned af hans kind. “Dragerne ødelagde den... Vi nisser kan ikke bygge den igen...”

“Hvorfor kan vi ikke det? Vi bor jo i den gladeste by på Jorden?” En ung nisse, der kun lige var trådt ind i arbejdsalderen, tog et par skridt frem mod dem.

“Dragerne skabte den, og uden dem kan den ikke blive genskabt. Vi har ingen magi... Vi kan ikke nå alle forberedelserne...” Det sidste var kun en hvisken.

“Hvad mener du?” Den unge nisse trådte endnu et skridt tættere på, og nissepigen rynkede forvirret på næsen.

Prustende rejste den gamle sig op og kiggede langsomt på alle dem, der stod i en cirkel rundt om ham, før han lod sit blik falde til ro på den unge nisse.

“Det betyder, at vi bliver nødt til at aflyse julen.”

 

 

Lukas. I. C. deltog i skrivningen af dette kapitel.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...