Hvem er jeg?

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 12 nov. 2017
  • Opdateret: 17 nov. 2017
  • Status: Igang
-Kommer senere-

Til Mirror mirror konkurrencen mulighed 1

0Likes
0Kommentarer
225Visninger
AA

1. Prolog/forhistorie

Forhistorie/prolog

”Hej, Emma”, skriver Amalie. Den sædvanlige besked, hun sender mindst en gang om dagen. Jeg svarer hende som regel hver gang. Amalie er en af mine gode veninder, men de sidste par dage har intet været det samme. Jeg har været meget indelukket. Min tvillingebror, David, har været væk i 3 dage nu. Mobilen brummer mellem mine hænder igen. 
”Hallo, Emma?! Hvorfor svarer du mig ikke?!” Står der. Endnu engang fra Amalie. Amalie ved ikke det med David. Ærligt talt, så tør jeg ikke fortælle hende det. Ingen fra klassen ved det. Jeg lukker beskederne ned, og finder Instagram frem. Tårerne triller ned af mine kinder, da jeg finder et billede af mig og David. I noget tid kigger jeg bare på billedet. På Davids blå øjne. Efter 2-3 minutter redigere jeg billedet til sort/hvid. 
”My heart is broken. Please come home”, skriver jeg til billedet. Jeg tænker lidt over det. Egentligt burde jeg ikke dele det. Men jeg gør det alligevel. Med en forsigtig finger trykker jeg ”Del”. Instagram loader lidt tid. Da billedet er lagt op, letter der en lille sten fra mit hjerte. Men samtidig får jeg en klump i halsen. Mange fra min klasse følger min Instagram. Så når jeg kommer i skole i morgen, er der fare på færre. For hvis en fra klassen ser det - ja så ved alle andre fra klassen det også. Jeg sidder lidt i mine egne tanker. Lidt efter lyder der banken på min værelsesdør. 
”Kom ind”, siger jeg lavt. Egentligt vil jeg bare være for mig selv. Døren går op, og ind kommer min lillesøster, Freja. Med blikket på min mobil, hører jeg, at døren bliver lukket. Håber på, at jeg er alene igen. 
”Er du okay?” Spørger Freja. Hun er åbenbart ikke gået. Lidt efter bliver der lagt en hånd på min skulder. Jeg ser op. Lige ind i Frejas øjne. 
”Kan du ikke bare gå? Kan du ikke se, jeg er ked af det?” Snerrer jeg. Freja træder et skridt tilbage. Hun ser rimeligt overrasket ud. 
”Øhm okay? Jeg går nu”, siger hun forsigtigt. Jeg kan tydeligt se, at Freja blev ked af det. Med tunge skridt går hun ud af mit værelse. Stakkels Freja. Måske var jeg lidt for hård mod hende. Det ligner slet ikke mig, at være sådan. Jeg kan slet ikke kende mig selv. Med et suk rejser jeg mig op, og går hen til mit spejl. Pigen i spejlet ligner ikke mig. Hendes lange lyse hår er pjusket. Øjnene er røde. Hendes tøj sidder skævt. Og hele kroppen ryster. Intet er det samme. David er væk. Hvor er han? Jeg ser på min mobil igen. Der er kommet en SMS ind. 
”Du er slet ikke dig selv, Emma. Tag dig sammen”, står der i SMS’en. Fra et ukendt nummer…

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...