Rive Rykke Rådne


1Likes
1Kommentarer
88Visninger
AA

1. Ukendelig

Foråret hyldende hånd rører blidt min fast låste hånd. Den forsvinder langs den kantet stol, som jeg er herre over, uden at føle det. Stolens metal svarer foråret igen med kulde. Med den sidste besøgende, sommer, tog den asfalten bunden med og efterlod en skov uden vand. Bladene fra træ falder nu ned fra træerne, og dækker mit skød. Jeg kigger ikke på bladene, selv ikke da bordet ankommer. Den runde kant tager pusten fra mig og blæser bladene væk. De rapkæftet øgler tager plads ved aftalernes og uenighedernes tomme overflade. Luften over bordet er klar. Øglernes store munde sender tomme, men flotte, post-fly til hinanden. Tomheden skyldes deres indre lufthavns nærighed og svindel. En af øglerne sender et fly afsted, som er udstyre godt humørs berøvende terrorister uden ansigter. Det forvandler bordet til skyttegrave. Hvorfor skulle vi også ha’ flere øgler blandt os?

Den hårde stol holder mig ret op. Da jeg ikke selv har vinger, sender jeg ikke fly ud. Men det ønsker jeg heller ikke. Det her varer aldrig lang tid før dagen er forbi.

Jeg skubber bordet væk og tager fat i den kedelige tids rat. Min underholdning på turen hedder Vejle, Kolding, Haderslev og Åbenrå. Da jeg tager fat i bildøren håndtag for sidste gang, der bevæger mine læber sig ikke en eneste gang. Skovens kulde rammer mig bag fra, i det jeg åbner døren. Jeg kan se min søn i skovens horisont. Han bliver mindre jo tættere, han kommer på mig. Min søn prøver at bestige stolens livs forladte overflade. Jeg kigger på ham og går ind i huset, som kun har en smule tryghed at tilbyde mig. Min kones håb stirrer på mig; for det var håbet, som sendte ham ud til mig. Med følelserne på afstand omfavner jeg hende og de mekaniske ord: Jeg elsker dig.  

Aftens bordets varme når ikke ind til skoven. Det eneste, som når til mig, er alkoholens sødme. Smagen af lammelsen, er det eneste jeg har med mig til drømmens bløde lagner. Her er stedet, hvor jeg kan hvile. Min eneste tanker er her: gid det snart bliver vinter. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...