Selfiebørn

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 9 nov. 2017
  • Opdateret: 15 feb. 2018
  • Status: Igang
Mette Thybo bor i Skive. Hun er 16 år gammel. Hun lever for memes, snapchat og der findes heller ikke noget bedre end instagramfiltre. Mange filtre. Selvom #nofilter nogengange er at foretrække, hvis altså bare lige lyset falder rigtigt. Søde fyre på tinder er også meget spændende, selvom hun er for ung til tinder. Niels Ejbo fra Aakjærskolen er fjorten år gammel. Han kan godt lide Nadja omme fra 8.c. Han er nok bare ikke sådan rigtigø god nok til at snakke med hende. Han er måske ikke sådan god nok i det hele taget. Men så er der den her meget sjove internetgruppe, “Skives Bedste Patter”, hvor det handler om at få likes på billeder, man har taget af pigers bryster, og den med flest likes vinder, og der kan han pludselig være god nok. // Bidrag til Mirror Mirror konkurrencen nr. 2, sociale medier. // Indeholder groft sprog, realistiske voldsscener, samt scener omkring psykologisk misbrug, der kan vække anstød eller triggers. //

31Likes
196Kommentarer
13520Visninger
AA

8. (7)

Mellem halv tolv og tolv begynder der sådan at komme rigtig mange mennesker ind på Havana. Vi sidder stadigvæk ved det samme bord. Der er karuseller i mit hoved, ikke bare en, men rigtig mange, og de drejer og de drejer. Men det er bare skide skægt. Selvom jeg har lidt kvalme. Vi har rigtig fået drukket. Jonas er virkelig sjov. Han får mig til at grine. Han fortæller gode jokes. Jeg kommer på hans snapstories, og han kommer på mine.

   Nogen af deres venner kommer over til os, og vi går fra at være fem til at blive ti, så vi er nødt til at blive delt op i to seperate borde. Det er meget sjovt, egentlig, for den her vennekreds har det åbenbart med at dappe, når de hilser på hinanden - Sådan, at smide armen henover den ene skulder, og skjule ansigtet i albuehulen imens, og jeg prøver at dappe tilbage, fordi det er herre grineren, og jeg elsker dabbing, men det får mig bare til at vælte en øl, så den bruser og skummer udover bordkanten. 

   "Ej, hov, ups!" siger jeg bare, og fniser. "Jeg er så klodset, altså." 

  Michelle er faldet i snak med en af de andre drenge. Hun har slet ikke set det. Han ser også meget sød ud. Måske bliver hun scoret i aften. Det vil være ret imponerende, for i al den tid, jeg har kendt hende, der er hun bare ikke til at score, for hendes standarder er høje, er de nemlig så. Ja de er. Rigtig høje. Ligesom et ... 

  "... højhus," siger jeg, og så fniser jeg igen. Jeg har bare lyst til at fnise af alt og alle. Et billede af et højhus svømmer over mit blik, men højhuset ligner lidt sådan et, som man vil se i en spejlsal. Den er konkav og buer udad og ser herre grineren ud. Chelles standarder er ligesom et højhus. Chelle. Cherry. Hun er et kirsebær, og hun er mit kirsebær, og vi holder sammen (hashtag) for fucking ever. Chelle the cherry. Chelly. Chellecherry. 

  "ID?" 

  Der står pludselig en vagt ud for vores bord. Hvordan fanden er han kommet derover? Han var her ikke for to sekunder siden, er jeg sikker på. 

  "Er du en ninja?" spørger jeg ham, og jeg smiler imens. Han ser ud til at have nogle sygt store muskler. Gad vide om man kan røre dem. Er de ægte? Det er sikkert balloner, og de piver sikkert, hvis jeg trykker på dem. Ballon. Ballonstiv. Jeg er ballonstiv. 

  Nej, du er ej, Mette Thybo, du er bare "Nede med det hele", men du er sgu da ikke stiv, eller b-ballonstiv, er du? 

  Vagten ignorerer mig. Hold kæft hvor er han kedelig. Han er lækker, men kedelig. Michelle viser ID'erne frem. Han tjekker dem, og det synes jeg han gør lidt for længe, men så rækker han det tilbage og går videre. 

  Klokken er pludselig halv et. Hvor er Michelle? Åh. Hun står og danser. Sammen med en fyr. Hendes lange hår sidder løst nu, og det vifter gennem luften. Så mange farver. Der er lidt røg i luften. Musikken er for fuld blæs. Jeg vender mig om mod Jonas. Han griner højt af noget, en af hans kammerater har sagt. 

   Jonas, du er faktisk smaddersød.

  "Kom!" Jeg rejser mig op, og jeg slingrer lidt, og det er svært for mig at stå på to ben. Verden snurrer lidt. Jeg synes, at jeg har lidt kvalme. Jeg griber fat i Jonas, og hiver ham med. "Vi skal ud og vi skal fucking danse! Lige nu! Lige nu!" 

  "Det' fandeme i orden!" svarer Jonas, og vi danser. Lys blænder op og dæmper ned, alt efter, hvor meget tåge, der glider indover. Tåge. Der er tåge, sådan, over det hele. Jeg er tåge. Men jeg er tåge, som kildrer. Det er sjovt. Det er rigtig rigtig sjovt. 

   FINT RENT TØJ JEG HAR DET GODT JEG HAR DET LÅGSUS

  Jeg glider mine hænder nedover mine bryster, og jeg prøver lidt at synge med. "HAR DET GODT HAR DET LÅGSUS!" Jeg bræger, det lyder sikkert forfærdeligt, men jeg er ligeglad. Alt er lige meget. Jeg rykker tættere på Jonas. Han dabber et par gange. Jeg prøver også, men kommer til at slå mig selv i øjet. Det får mig bare til at flække forover og grine så meget, at jeg får tårer i øjnene, og så er vi igang igen. Jeg finder min telefon frem. 

  "KOM SÅ, JONAS, SELFIETID!" 

  Men jeg skal se lækker ud. Jeg synes, mine kinder er lidt for røde. Mit hår kruser nedover ansigtets sider. Men min øjenskygge glimter. Du skal se lækker ud, Mette, ikke, du skal se lækker ud, du skal se så lækker ud, at du har lyst til at fucking knalde dig selv. Filter. Ja. Du skal have filter på, nofilter er som regel vejen frem, men nogen gange, der må man gerne snyde lidt, ligesom, og "SMIIIIL!" og klik og billedet er på.

  Så danser vi videre. Vi rykker tættere og tættere på hinanden. Hvorfor banker mit hjerte så meget? Og hold kæft, du ser altså hammer godt ud, Jonas. Han køber en drink til mig. Vodka og appelsinjuice og energidrik. Og det er en god blanding. Den har lidt sådan en barberspritsbitterhed over sig, men ikke for meget, og så er der der det sursøde, og jeg sluger løs af den. Verden er dejlig. Det bedste sted at være. Og jeg føler mig lidt våd. Jeg er på p-piller, så jeg kan ikke mærke min mens. 

  Og når man er på p-piller, så må man gerne knalde, for så bliver man ikke gravid. 

  Man må gerne knalde, Jonas. Man må gerne knalde Jonas. Min skede føles helt stram og stiv. En spændt elastik. Ligesom vagtens ballonmuskler. Jeg er ikke ballonstiv, jeg er 

  "elashtik-stiv! Jeg er fucking ... ela... elastikstiv!" råber jeg til Jonas, og griner af mig selv. 

  "Det er nice, ikke?" siger han bare. 

  Vi danser meget tæt nu. Det kribler igen i mine fingerspidser, som om der er små dyr derinde, men den kriblen er virkelig dejlig, og jeg kan også mærke den i kinderne. 

   Så er der nogen, der griber fat i mig, og jeg ved ikke hvorfor, men jeg synes, at jeg kan mærke skællet hud, der prikker, og lugte rådden frugt og jeg kan også se ham der den skumle mand kigge på mig, han vil gerne røre mine bryster men det må han ikke, nej, for han er klam og gå væk fra mig, gider du ikke godt gå væk fra mig eller jeg tilkalder politiet, men det er bare Michelle. 

  "Chelleeeeee! Eeeeeey!" siger jeg, og smiler, men så synes jeg, det bliver meget underligt, for hendes øjne er totalt røde og hun har sorte streger nedover kinderne. Hun er også bleg. Hun ligner lidt en dæmon. 

  "Vi skal hjem! Nu!" siger hun, og hendes stemme er kvækkende, lidt som en frøs. 

   Hun griber fat i min hånd, og trækker mig, men jeg vil ikke med. Nu har jeg det jo ligeså sjovt, ikke? "Nahej." Jeg vrister mig fri. "Jeg gider sgu da ikke hjem! Den er ikke engang et!"

   Men Michelle griber fat i mig igen, og hendes fingre bliver stramme om mit håndled. Hun skærer tænder. "Vi skal hjem! Vi skal bare ... "

  "Så tag hjem, hvis du skal være så kedelig, men jeg har det sjovt!" siger jeg, og vrider mig igen fri af hendes greb.

  Hun kigger på mig med sine røde, blodskudte øjne. "Fint!" siger hun så, men hvorfor fuck lyder hun så vred? Hun vender ryggen til mig og går væk med hurtige skridt, og forsvinder om i den anden ende af Havana. Jeg kigger efter hende. Jeg synes, at væggene virker lidt lange, meget længere end de var, da vi kom ind, det er jeg sikker på, men selvom væggene er lange, så er de også skæve, og loftet virker meget lavt, og gulvet skråner. Jeg vender mig om mod Jonas, og på et øjeblik har jeg glemt Michelles røde øjne. Hvis hun skal være kedelig, så lad hende være kedelig. Not my problem. 

  Der bliver også spillet One less Problem af Ariana Grande i anlægget. Og ja. One Less Problem Without You, Chelle. Hvis du skal være så skide kedelig, så gå hjem og vær kedelig! 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...