Selfiebørn

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 9 nov. 2017
  • Opdateret: 15 feb. 2018
  • Status: Igang
Mette Thybo bor i Skive. Hun er 16 år gammel. Hun lever for memes, snapchat og der findes heller ikke noget bedre end instagramfiltre. Mange filtre. Selvom #nofilter nogengange er at foretrække, hvis altså bare lige lyset falder rigtigt. Søde fyre på tinder er også meget spændende, selvom hun er for ung til tinder. Niels Ejbo fra Aakjærskolen er fjorten år gammel. Han kan godt lide Nadja omme fra 8.c. Han er nok bare ikke sådan rigtigø god nok til at snakke med hende. Han er måske ikke sådan god nok i det hele taget. Men så er der den her meget sjove internetgruppe, “Skives Bedste Patter”, hvor det handler om at få likes på billeder, man har taget af pigers bryster, og den med flest likes vinder, og der kan han pludselig være god nok. // Bidrag til Mirror Mirror konkurrencen nr. 2, sociale medier. // Indeholder groft sprog, realistiske voldsscener, samt scener omkring psykologisk misbrug, der kan vække anstød eller triggers. //

31Likes
196Kommentarer
13502Visninger
AA

54. (53)

Jeg har en langærmet hættetrøje på, under en i forvejen tætsiddende jakke, og jeg har hætten slået stramt og tæt omkring mit ansigt. Der er ikke nogen, der må genkende mig. Hvis der rent faktisk er blevet delt nøgenbilleder - og det bliver jeg mere og mere sikker på, at der er -, så ved folk, der ser mig, hvem jeg er, og det har jeg ikke lyst til. Det har jeg virkelig ikke.

   Jeg kan ikke mærke noget. Kun maven. Der strammere mere og mere ulideligt, jo længere op ad Frederiksdals Allé, jeg bevæger mig, og jo tættere på Posthustorvet, jeg kommer. Ellers er jeg hul. Rådden. Alt i mig er rådnet.

  Jeg stiger på bussen. Glider rejsekortet over terminalens blå øje. Mine fingre ryster, så det er svært at holde sådan ordentlig fat i rejsekortet. Jeg synes det prikker køligt henover panden. Lidt som blikke, der glider hen mod mig, glider over mig, og jeg spejder efter Signe. Hun sidder det samme sted som hun har siddet de sidste tre dage. Over trappetrinnene og til venstre, lige bag den der gennemsigtige væg af plexiglas. Hun kigger imod mig. Jeg går derover. Hun fjerner tasken fra sædet, og sætter den ned til fødderne. 

  Det klistrer på en kold, slimet måde på huden mellem mine fingre. Den der summen af kildrende blikke svæver fra panden, over kraniet, om til baghovedet og kryber ud i nakken. 

  Jeg når op til Signe. Hun kigger på mig med sit lyseblå, lidt grønlige, blik. 

  "Hey," siger hun. Lidt forsigtigt.

   "Dav." Jeg sætter mig. Kollapser faktisk mere ned på sædet, for det er pludselig som om, at mine ben forsvinder. Jeg kan i hvert fald overhovedet ikke mærke dem. Jeg kollapser på sædet i et fladt dump, og sidder bare lidt og stirrer. Så kigger jeg på Signe. 

  "Tak," siger jeg bare.

  Bussen rykker igang. Glider ud fra kantstenen og ud på vejen og mod krydset. Signe viser mig sin ene øreprop. Hun smiler. Jeg har egentlig ikke sådan bidt mærke i det før, men Signe har faktisk et virkelig uskyldigt smil. Sådan et hvor hendes blege kinder bliver lidt lyserøde, og hvor hun får sådan nogen tynde, udspilede poser under øjnene. 

  Smilet giver mig lyst til at græde. Mine øjne har allerede kuldegysninger.

  "Har du hørt The Funeral? Det er Band of Horses. De er vildt gode." 

  "Øh, næ, det har jeg egentlig ikke, men det ka' jeg komme til."

  "Ja. Dét kan du. Her." 

   Jeg tager imod hendes øretelefon. Vrider den lidt ind i højre øre. 

  Hun starter musikken.

  Da vi skulle på lejrskole i 7'ene klasse, delte mig og Michelle også øretelefoner. Jeg lyttede først lidt til hendes musik. Så byttede vi om, så hun sad og lyttede lidt til mit. Det var en tur på en halvanden time, men mig og Michelle har altid fulgt hinanden hvad angår musiksmag, så det var en halvanden time, der blev slået ihjel med varme melodier, vi begge elskede. 

   Vi elskede dem.

  Jeg elskede dem.

  Jeg elsker dig, Chelle. 

  Undskyld. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...