Selfiebørn

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 9 nov. 2017
  • Opdateret: 15 feb. 2018
  • Status: Igang
Mette Thybo bor i Skive. Hun er 16 år gammel. Hun lever for memes, snapchat og der findes heller ikke noget bedre end instagramfiltre. Mange filtre. Selvom #nofilter nogengange er at foretrække, hvis altså bare lige lyset falder rigtigt. Søde fyre på tinder er også meget spændende, selvom hun er for ung til tinder. Niels Ejbo fra Aakjærskolen er fjorten år gammel. Han kan godt lide Nadja omme fra 8.c. Han er nok bare ikke sådan rigtigø god nok til at snakke med hende. Han er måske ikke sådan god nok i det hele taget. Men så er der den her meget sjove internetgruppe, “Skives Bedste Patter”, hvor det handler om at få likes på billeder, man har taget af pigers bryster, og den med flest likes vinder, og der kan han pludselig være god nok. // Bidrag til Mirror Mirror konkurrencen nr. 2, sociale medier. // Indeholder groft sprog, realistiske voldsscener, samt scener omkring psykologisk misbrug, der kan vække anstød eller triggers. //

31Likes
196Kommentarer
13466Visninger
AA

49. (48)

Slutningen af marts. Foråret er begyndt at krybe frem udenfor, og lave knopper på træerne. Jeg er stadigvæk sammen med Nikolaj. Selvom rygtet om vores skænderi inde i Fakta rigtig hurtigt spredte sig rundt til alle 9'ene klasserne på Aakjær. Nu har de slået op. Det holdte fandeme længere end nogen troede. To måneder. Hold da kæft. Selvom vi ikke slog op, og selvom vi var gode igen mandag, og alt blev lagt bag os. 

  "Jeg låner badeværelset i tyve minutter!" råber jeg gennem gangen ud til stuen. Jeg har allerede åbnet badeværelsesdøren. Jeg har min iPad i den ene hånd. Skype er åben. Der er ikke rigtig nogen der svarer, så jeg beslutter mig for bare at gå derud. 

Det her er lidt en lortedag. Jeg ved ikke helt hvorfor. Det er søndag, og jeg har sovet længe, og vejret udenfor er sådan helt blåklart, uden vind og uden skyer, så jeg burde blive glad, men det er jeg ikke rigtig. Det er lidt som om en sort sky er svævet ind i min hjerne, og har gennemvædet alle mine hjerneceller med grå regn, og derefter bare har besluttet sig for at blive der. Mit hår sidder af helvedes til, og jeg kan heller ikke få det til at sidde godt, uanset hvad jeg gør ved det. Det hjælper ikke engang at binde det op. Min hud hænger på en tung, gammel måde, der får mig til at ligne en trold. Og så føler jeg mig også bare hul og tom og er heller ikke sikker på, at jeg sådan virkelig er god nok som jeg er. 

   Det er bare en af de der dage, som jeg nok tror alle kender.

   Nikolaj insisterede på at se mig på snapchat i morges. Han var træt af jeg kun sendte billeder af min morgenmad og af mit fjernsyn. Jeg prøvede, lidt forgæves, at overbevise ham om, at det her er en grimme-dag, og derfor skal han ikke se mig, for så vil han ikke have lyst til at kendes ved mig som sin kæreste, men han blev ved med at insistere. Så jeg sendte ham et halvt ansigt. Så svarede han bare, at han syntes jeg var lækker. Jeg er ikke helt sikker på, at jeg tror på ham. 

   Derefter spurgte han mig, om jeg lavede noget. Jeg lavede ikke rigtigt andet end at stene Riverdale på Netflix, og fulgte ikke engang sådan rigtig med. Så spurgte han mig, om jeg havde lyst til at snakke med ham.

   Selvfølgelig havde jeg det.

   Det har jeg altid.    

   "Slår du ikke video på?" spørger han, efter jeg er trådt derud og har lukket døren. Jeg har et håndklæde om livet, er kun i bh. 

  "Det er måske lidt et dumt tidspunkt," svarer jeg ham, selvom jeg godt ved, at det netop er fordi jeg er på vej i bad, at han spørger mig. Han vil gerne se mig nøgen. Og det burde vel også gøre mig glad, ikke? Det er jo meget normalt at din kæreste vil se dig nøgen, og jeg ville i den grad lyve, hvis jeg sagde, at jeg ikke har det sådan med Nikolaj, for det har jeg.

  Men da han var hjemme hos mig her fra fredag til lørdag, så ... jeg havde det bare mærkeligt. Var sådan lidt bange, på en eller anden måde. Vi sad i sengen og kyssede det meste af aftenen, og fulgte ikke rigtig med i den film, Netflix viste på mit fjernsyn. Derefter lå vi ned og kyssede.

   Jeg fandt ud af, at han havde taget et kondom med. Det var nu, det ville ske, regnede han med. Hans første knald. Mit første knald. Men i det der korte, hule tidsrum imellem at vi havde ligget og snavet, og til at han begyndte at vride sine bukser af, og derefter sine underbukser, kan jeg bare huske, at jeg blev ramt af sådan en underlig, drænende frygt, jeg ikke helt kan forstå. Sådan, at jeg nærmest havde lyst til at krybe mig sammen, og som en lille pige gemme mig under sengen, indtil følelsen forsvandt. Jeg lå i trusser og bar mave. Havde stadigvæk min bh på. Vidste godt, at jeg egentlig burde tage den af, men jeg kunne ikke rigtig, for mine arme var lige pludselig blevet så fucking tunge. Bare sådan to lange sten, der var umulige at løfte fra madrassen. Nikolaj var allerede nøgen, og jeg tror sådan lidt, at han fornemmede det. At jeg bare lå der og kiggede sådan lidt op mod loftet. 

  "Øh, hva' er der?" spurgte han. Han lød usikker. Jeg kiggede på ham. Han er begyndt at få sådan ret fremtrædende brystmuskler. På trods af, han kun er seksten. Altså jeg har set drengekroppe, sådan, på film, men ... det er overhovedet ikke det samme at se det i virkeligheden, og slet ikke når det er ens kæreste.

  "Jeg ... skal vi ikke bare ligge?" 

  "Hvad mener du?" 

  Skuffelsen. Jeg kunne høre den. Sådan en tom, dyb, bundløs klang, der gjorde hans stemme hel slap. Men jeg turde bare ikke. Jeg tror ikke, at jeg var klar. Hverken til at han skulle se mig nøgen, eller til at få ham ... sådan ... ind. 

  "Bare ligge og snakke." 

  "Åh." Så kiggede han væk fra mig. Han forstod min hentydning. Men jeg kunne mærke, at han ikke var tilfreds. Den der måde, han lå lidt i tavshed, før han meget langsomt trak bukserne på igen. Måske blev han sur. Eller også blev han såret. Eller også skammede han sig. Men jeg var bare ikke klar. 

  Og jeg tror stadigvæk at jeg har det på den måde. Og det ved jeg ikke helt, hvordan jeg har det med, men jeg ved, at Nikolaj nok ikke er helt glad for det. Han siger det ikke til mig, men jeg kan bare sådan fornemme det. Han vil virkelig gerne se mig. Se sådan ... hele mig. Og det er heller ikke helt fair af mig, at jeg ikke giver ham ordentligt lov til det, nu hvor vi er kærester, er det? 

  "Jamen jeg vil altså gerne se dig!" siger han gennem iPadden. Jeg stiller ham på det sammenklappede toiletlåg, der står i en skrå retning fra brusernichens åbning. 

  "Det ved jeg godt," siger jeg. Jeg klikker min bh af. Mine bryster er lidt ømme i det. Det strammer inde bag huden, et eller andet sted inde, jeg ikke sådan helt kan udpege. Min mens er på vej. Det her plejer altid at være et af de første tegn. Og det forklarer måske også det her humør, der er sådan helt tungt og gråt. 

  "Jamen vi er jo kærester, Mette. Det er okay at kærester ser hinanden nøgne."

  "Jaer. Det ... det ved jeg godt." Jeg lægger bh'en fra mig. Jeg har ret store bryster. Jeg er nok den i klassen med de største. Jeg synes faktisk det er lidt pinligt. Og det er måske også en af de største grunde til, at Nikolaj vil se mig nøgen. Det er en tanke, der sådan ... glider gennem min hjerne i det her øjeblik. At han måske vil se mig nøgen, på grund af mine bryster ... men ... ikke på grund af mig. 

   "Okay. Hvorfor må jeg så ikke?"

 Der er den der særlige klang i hans stemme, jeg ikke bryder mig om, som gør mig usikker og gør min mave lidt mindre og lidt hårdere. Jeg trækker håndklædet af mig. 

  "Det er ikke fordi du ikke må, sådan, det ... det er bare ... bare," begynder jeg, men han afbryder.

  "Jamen okay, så sæt video på!" 

  "Jeg har ikke lyst." 

  "Okay." 

  Jeg står mellem toilettet og brusernichen. Står der bare. Kan ikke rigtig flytte mig. 

  "Men så lægger jeg altså på." 

  For helvede. 

  "Nej, jeg vil rigtig gerne snakke ... "

  "Jamen så la' mig se dig." 

  Jeg føler ikke rigtig at jeg har noget valg. Jeg kan høre det i hans stemme. Den der stramme, skarpe tone. Jeg er tilbage i sengen fredag aften, hvor jeg hører den skingre klirren fra hans livrem, imens han trækker bukserne af. 

  "Okay, to sek, så." 

  Mine arme er igen de der lange stenformationer, der er alt for tunge at løfte, og jeg har også lidt besvær med at styre mine ben, men jeg gør det alligevel, går hen til vasken, hvor jeg har lagt min telefon. 

  "Kommer du på video?"

  "Nej, men jeg gør noget andet." 

  "Noget andet?"

  Jeg åbner telefonen med mit fingeraftryk. "Hold øje med din snap."

  "Okay. Jeg holder øje." 

  Jeg finder det gule ikon med spøgelset, som blinker frækt ud til mig, imens den rækker tunge. Imens den håner mig. 

  Hvorfor fanden har jeg lige pludselig sådan en bidende lyst til at bryde sammen?

  Jeg åbner kameraet. Vender den, så den bliver et spejl. Jeg holder min frie hånd under venstre bryst. Lader brystet komme i fokus. Så tager jeg billedet. Jeg ryster så meget, at det tager alt for lang tid for mig at få trykket på send-ikonet. 

  Men jeg gør det.

  Og hele min verden bliver tyk og grøn efter jeg har gjort det, og jeg forsvinder i en død tåge, hvor jeg ikke længere rigtig kan tænke. Jeg kan godt se og jeg kan godt høre og jeg kan godt bevæge mig, men jeg kan bare ikke tænke. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...