Selfiebørn

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 9 nov. 2017
  • Opdateret: 15 feb. 2018
  • Status: Igang
Mette Thybo bor i Skive. Hun er 16 år gammel. Hun lever for memes, snapchat og der findes heller ikke noget bedre end instagramfiltre. Mange filtre. Selvom #nofilter nogengange er at foretrække, hvis altså bare lige lyset falder rigtigt. Søde fyre på tinder er også meget spændende, selvom hun er for ung til tinder. Niels Ejbo fra Aakjærskolen er fjorten år gammel. Han kan godt lide Nadja omme fra 8.c. Han er nok bare ikke sådan rigtigø god nok til at snakke med hende. Han er måske ikke sådan god nok i det hele taget. Men så er der den her meget sjove internetgruppe, “Skives Bedste Patter”, hvor det handler om at få likes på billeder, man har taget af pigers bryster, og den med flest likes vinder, og der kan han pludselig være god nok. // Bidrag til Mirror Mirror konkurrencen nr. 2, sociale medier. // Indeholder groft sprog, realistiske voldsscener, samt scener omkring psykologisk misbrug, der kan vække anstød eller triggers. //

31Likes
196Kommentarer
13345Visninger
AA

44. 43

 VIBORGVEJ

ØSTSKIVE: AFTEN

 

Klokken er kvart over ni, da Malthe kommer hjem. Niels bliver siddende i sofaen. Han burde måske rejse sig op og sige hej, men ... det vil også være sådan lidt akavet og mærkeligt, ville det ikke? Så han forbliver siddende. Telefonen fastlimet til sin hånd. Hjertet banker, og det der kolde sug er igen begyndt at sluge hans mave.

   Malthe opdager ikke lige Niels i første omgang. Han skal igennem stuen, forbi fjernsynet og Niels sofaplads, for at komme over til værelset. Det er først der, han lægger mærke til ham. Han drejer hovedet mod Niels, går et par skridt videre, og så går det op for ham, hvad han har set, og han svinger hovedet i Niels' retning endnu engang, voldsommere end før, og øjnene bliver opsvulmede. Han stopper øjeblikkeligt sin gang.

   "Hva' fuck?

  Niels smiler, et bredt smil, og han løfter håndfladen i en vinkegestus. "Hey." 

  "Hva FUCK?" gentager Malthe igen, højere, men nu smiler han også. Hans smil er bare sådan lidt forvirret i det. Det ved Niels ikke, om han skal tage som noget godt eller skidt. "Hva' fuck laver du her?" 

  "Øh, kom sådan ... bare forbi." 

   Han har ikke lyst til at snakke om mor. Især ikke til Malthe. Det er nok ikke en god idé. 

  "Javel," siger Malthe. Han kigger sig over skulderen, og mod køkkenet. Kigger tilbage på Niels. Peger mod værelset. 

 "Jeg skal lige ind og hente min madpakke." 

  "Okay." 

  Så går han. 

  Ulla dukker atter op i stueåbningen.

   "Har du tænkt dig at blive til i morgen?" spørger hun. Hun læner sin ene hånd mod væggen. "Vi har en ekstra madras." 

  "Det ved jeg ikke. Måske. Hvornår går folk i seng?" svarer Niels. Han kan høre Malthe hvisle rundt inde på værelset. Det ligger i forlængelse af stuen. Mod øst. 

  "Inden klokken 12." Hun kigger forbi Niels. Løfter stemmen. "Ikke, Malthe?"

  "Jo, jo!" lyder det henkastet fra Malthe. Ulla smiler igen. Niels er bare ikke sikker på, at smilet er helt ægte. Det er han ikke rigtig sikker på, at nogens smil er. 

  "Bare føl dig hjemme." 

  "Tak."

  Det gør han bare ikke. Han er nok ikke rigtig velkommen. Han har jo for pokker da ikke været her, siden ham og Malthe var tretten. Hvordan kan man så føle sig hjemme? 

  Måske var det dumt at komme.

  Han hører Malthes hæse skurren, da han står og griner med Peter inde i Fakta. 

  Det var måske rigtig dumt at komme.

  Malthe kommer ud fra værelset, igennem stuen, han har en firkantet madkasse i hånden, en stor og blanksort en. Han kigger ikke engang på Niels. Går bare. De bløde addidasbukser hvisler næsten lydløst. Han drejer til højre, siver ud i køkkenet. 

  Niels kigger i telefonen igen. Luften er tung. Lungerne er også lidt kolde. Ligesom den der følelse, da han spurgte Malthe, om han måtte komme med dem i Fakta. For Malthe er det bare en selvfølge, at folk spørger ham. Malthe er ligesom ham der Casper. Alle vil være sammen med ham, og alle kender ham, enten personligt, eller gennem nogle andre, og alle har desuden også respekt for ham. Han ved, hvordan man får likes. Når han poster på Instagram, er der altid over 45 hjerter. Det kan være et hvilket som helst billede - Det kan være af Skive Gågade, strøget hen med et filter, der giver lidt skarpere farvekontraster. Det kan være af ham selv, der poserer sammen med Aller fra klubben, eller sammen med Rasmus, eller Peter, eller hvem fanden ellers, eller det kan bare være et hvor han står foran spejlet ude på badeværelset, med håret i lækkert sidecut, og ærmerne smøget op til omkring albuerne. Det er Malthe. Og nu ville han ønske, at han var Malthe. At han ikke bare var en af Malthes gode venner - Rasmus, for eksempel, eller Peter -, men at han var Malthe. Han har aldrig set Malthe græde, for sådan noget gør han ikke. Det er han for sej til. Malthe har styr på tingene, og han græder fandeme ikke. Måske burde Niels være mere sammen med ham. Også selvom Malthe spiller fodbold, og Niels ... ikke rigtig ... rigtig forstår fodbold, sådan ... men ... han kunne jo lære det, ikke? Måske kan status, sådan, smitte ... bare sådan en smule. 

  Malthe kommer tilbage. Denne gang gør han noget, Niels ikke havde regnet med, at han ville gøre. Han går hen til ham. Malthe går sgu da hen til ham. Og han smiler. Ikke bare på den der forvirrede, måske ikke helt ægte måde, nej, han smiler faktisk. Sådan, på en måde, der ser stolt ud. Et smil, der trækker sig en anelse skævt op mod den ene kind, hvor tænderne dukker mere frem i den ene side ad mundvigen, end i den anden. Han når hen til Niels. Han strækker armen frem. Knytnæven svæver over ham.

  "Respekt," siger han.

   Respekt? For hvad? 

  "Øh," siger Niels, og kigger på knytnæven. Det her er en drøm. Det må det bare være. "Respekt?" 

  "Ja, jeg har sgu da har mødt min fucking overmand?" 

  "Nårh." 

  Han ved, hvad Malthe hentyder til. Billedet. Inde på siden. 

  Niels løfter sin egen næve, og bumper den sammen med Malthes. 

   Så får han en idé. 

  En absolut helt igennem vanvittig genial idé.

  Han tænker nemlig på Casper. Tænker på det, han sagde.

  blev betalt for at dele det

  "Vil du med ind?" spørger Malthe så, efter han har sænket armen, og han vipper hovedet i retning mod værelset. 

  "Øh, jo." 

  De forlader stuen. Malthe holder døren for Niels, og lukker den efter ham. Værelset er, ligesom stuen, akkurat på den måde, Niels husker, at det var. Hvide kalkvægge, og et loft af træbjælker. Fodboldpokalen på toppen af det hvide hyldeskab ude i venstre side, er den eneste afvigelse. I nogle af hylderne står der glitrende, fintlakerede modelbiler. Det ligner Porscher. Det er i hvert fald Formel 1 varianter. Han har en kalender over sengen i værelsets højre side. Det er den der m-bladskalender, med billeder af piger hver måned, der ikke er sådan helt nøgne, men stadig pisse lækre at glo på. Det er en ny kalender. Den havde han nemlig ikke sidst. Fjernsynet står også et andet sted, end det plejer, og der er flere ting i vindueskarmen. Deriblandt et konfirmandbillede. Hvor han smiler ud til stuen, på sådan en kæk måde. Sådan en måde, man sikkert kun smiler på, hvis man er populær. Sådan skæve læber og tænderne fremme i den ene side. 

  Gulvet roder endnu mere end han husker det. Der ligger tøj spredt, selvom hans vaskekurv står ved sengens fodende. Men Malthe giver ikke rigtig en fuck. Det gør man sikkert ikke, når man er populær.

  "Helt seriøst, Niels." Malthe går forbi ham, hen mod gamingcomputeren under vindueskarmen. "Det der billede. Det havde jeg fandeme ikk' troet." 

  "Næh. Det havde du vel ikke." Han ved ikke rigtig, hvad han ellers skal svare. Malthe sætter sig på den højryggede kontorstol. Den er sort. Fladen skinner næsten. Han har det der kække, lidt skæve smil, der matcher hans konfirmandbillede.

  "Hvem er det?" 

  Nadjas storesøster. Mette. Men det ved han ikke helt, om han har lyst til at sige. Altså, Malthe er ret gode venner med Nadja. De har gået i børnehave sammen og alt muligt. Nadjas mor og Malthes mor er vist også tidligere gymnasieveninder, og stadig ret gode venner. Så vidt han husker, i hvert fald. Og ... altså ... der er jo ikke som sådan sket noget, og der vil jo nok heller ikke ske så meget, det er jo kun et billede, og Nadjas storesøster ved jo ikke noget om det. Men det er måske ikke så godt at fortælle det alligevel. Nadja vil måske blive vred. Måske. 

  Niels ender bare med at trække på skuldrene. "Det, øh ... det er ikke nogen." 

  "Du fuld af pis!" siger Malthe bare, og ryster på hovedet. "Du har sgu ikk en skid taget det billede." 

  "Jo jeg fucking har så!" Ophidselsen bliver varm i Niels' strube. "Det ka' du da selv se jeg har. Det er fra snapchat og alt muligt."

   Malthe griner. Det er den der skurrende, næsten hånlige, lyd. Niels skulle bare være blevet hjemme og have gemt sig langt væk i sin x-box. 

  "Helt ærligt. Det er seriøst taberagtigt at lyve. Du har fundet det et eller andet random sted på nettet, har du ikke?" 

  "Nej. Det er mit billede. Det er det altså!" 

  "Jamen hvad hedder hun så?" spørger Malthe. Han er alt for kølig. Alt for rolig. Niels kan ikke lide det. Det bider koldt i hans lunger.

   "Nogen. Som du ikke kender." 

  "Hvorfor vil du ikke sige det?" Han vipper stolen lidt fra side til side. Han har stadigvæk smilet. Halsgløderne blusser rødt

   Tænk, Niels. Tænk for fanden.

  "Fordi så kan alle bare spørge efter nudes, og så vil hun ikke længere sende mig nogen, fordi hun sikkert bliver mistænksom." 

   Malthes ansigt fryser til. Hans øjne er løftet, og hans mund gaber, lidt på samme måde som da hans lillebror sad foran fjernsynet, opslugt i tegnefilm. Niels forstår ham sådan set godt. Han fatter ikke selv, at han seriøst lige sad og sagde det her. 

  "Du er jo syg i hovedet," siger han så. Niels kan ikke helt vurdere, om det er frygt, eller om det er noget andet. Om det ... 

   Beundring.

  Det er ikke beundring, vel? Er det beundring? 

  Det er sgu da beundring, er det ikke? 

  "Virkelig. Du er jo totalt fucked." 

   "Okay," svarer Niels. Er det en skidt ting? Han ved det ikke.

  Men Malthe ser ud til at smile lidt. Måske er det en god ting. 

  Måske er det faktisk en rigtig god ting. 

  Hans hjerte begynder at banke hurtigere.

  "Så du får altså nudes af en pige på, sådan ... seksten. Med mega gode patter. Og sådan ... store patter." 

  "Ja." Niels nikker, og retter sig op. Er det sådan her, selvværd føles? Varmt og dampende og lidt som stål? "Ja, det er det jeg gør. Og jeg har flere, hvor de kommer fra." 

  Malthe glor på ham med det der underlige skær i øjnene. Selvværdet varmer Niels kraftigere. 

  "What the fuuuuuuck," siger Malthe så, dæmpet.

   Det er nu han skal slå til. Malthe vil gå med til det. Det er han sikker på. 

  "Jeg ... jeg har faktisk et, øhm ... tilbud mere." 

  "Du får hende til at adde mig?" spørger Malthe, pludselig ivrig, og det føles næsten som om, at rollerne er blevet totalt byttet om. Nu er det ikke længere Malthe, som er den, Niels ser op til det. Nu er det Malthe, der ser op til ham. Selvværdet gør hans hoved underlig let. Det napper mod huden. Napper og niver og stikker. 

  Niels ryster på hovedet. "Nej." 

  Hvis han kastede sig ud foran en klippe nu, så ville han kunne flyve. Det er han sikker på. 

  "Nå." Malthe læner sig lidt tilbage i stolen, og ser helt skuffet ud. "Men hva' så?" 

  "500 kroner. Det vil jeg gi' dig, hvis ... hvis du vil gøre noget for mig. Sån'. Ja." 

  "500? Det er fucking mange penge?" 

  "Det er alle mine lommepenge den her måned. Så ja, det er mange penge." 

  "Fuck mand." Malthe har igen åbnet munden på den der lidt fortabte måde. "Hvad, øh ... hvad vil du gi' mig de fem hundrede for?" 

  "Hvis du vil dele mit næste billede med alle dine drengevenner, og fortælle dem, at de skal følge mig inde på siden. Og ... at jeg lægger et billede op hver dag den næste uge, og ... " 

  "Du' sgu en seriøs likehunter," afbryder Malthe ham.

  "Nå," svarer Niels. 

  "Men 500 kroner, det' fandme i orden. Vi har en deal." 

  Niels bliver lettet. Hvis han kaster sig ud foran klippen, så vil han ikke bare flyve. Han vil forlade jordens atmosfære, forsvinde ud i verdensrummet, ud til den nærmeste galakse, udforske uopdagede nye planeter, og det gør han sammen ... sammen med Nadja, ja, for han er god nok til at snakke med hende. 

  "Super!" svarer han.

  "Men så ska' du give mig dem til festen på fredag. Ellers er dealen annuleret. Lige på stedet."

  Niels hjerte banker så kraftigt, at han har det som om trommehinderne er ved at sprænge i luften. "Ja, ja. Self. Det' klart!" 

  Malthe ryster på hovedet. "Du er fuckme den største likehunter, jeg nogensinde har kendt. Det er du virkelig. Fem hundrede kroner ... det havde jeg fandme aldrig gjort." 

  Niels har lidt lyst til at grine. Han hører ikke rigtig, hvad det er, Malthe siger til ham.

  Det er en drøm, det her. Det er virkelig nødt til at være en drøm.

   Men det ved han godt det ikke er. 

  

  

 

 

  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...