Under the players limelight

Cassidy Chanell Wales er hele sit liv blevet overset, altså lige indtil den dag hvor spin the bottle lander på både hendes virkeligt populære bror og hende selv.
For hendes bror Cody nægter at kysse Cassidy, det er unormalt at playeren siger fra og sandheden om at Cody har en tvilling kommer frem.
Cassidy bliver tvunget ud i et spil fyldt med, drama, had og kærlighed!

25Likes
20Kommentarer
6866Visninger
AA

22. (Worst) Sunset meeting

Cassidy's point of view

Først vil jeg gerne have på det rene, at jorden altså ikke gik  under to minutter senere, for det skete bare ikke! Det kommer nok heller ikke til at ske i den nærmeste fremtid, tror jeg... 

Vi ser solens stråler skinne op over horisonten, man kan ikke længere se selve solen, men de hundredvis af smukke farver ses stadig. 

"Når, når så det er dét du laver, når du ikke anmelder folk, fordi de er flygtet fra fængslet." Siger en smisk stemme, som du måske har gættet vender vi os begge i et ryk, kun for at se Jack stå lænet op af en båd.

Han har en vred grimasse på. "Jeg har to minutter til at forklare en masse, før et helt hold betjente kommer efter mig."

Hans stemme er kold da han siger det hele, om hvordan han altid vil være lige inden for rækkevidde, om hvordan jeg aldrig helt vil slippe af med ham. "Du kommer aldrig til at kunne sove trygt uden frygten for at jeg vil opsøge dig!" Hans stemme lyder hårdt, og runger ud over molen og imellem både og skibe på vandet. 

Ved de ord rejser Cameron sig op, og slår ud efter Jack, som snedigt undviger bagud. Han tager et skridt mere væk fra den arrige attenårige dreng. Jeg griber fat rundt om hans håndled, for at forhindre ham i at gøre noget han senere hen vil fortryde.

Han kigger mig i øjnene, på mit sørgmodige smil. "Ligemeget hvor meget jeg ville elske, at du slog ham til plukfisk, så kan jeg ikke lade dig gøre det."

Min stemme er spinkel i forhold til drengenes. Sirener høres i det fjerne, de kommer nærmere og nærmere indtil politibilerne holder og blinker lige foran os. Regnen begynder at falde fra en nu grå himmel, jeg mærker dråberne på mine bare arme. Med de tre grader vi har her burde jeg måske have taget en jakke på.

Men dråberne bliver ved med at falde, langsomme, store, plasker de ud over mig, mine arme. Jeg begynder at græde ind mod Camerons skulder. Han står med armene om mig, han ser på hvordan Jack med et ophidset, vredt blik bare overgiver sig selv i politiets varetægt.

Han rækker selv hænderne frem for at få påført håndjern. Han sætter sig villigt ind i bilen, med en hånd på hans nakke. Inden bildøren smækkes i råber han. "Det er ikke sidste gang du ser noget til mig, søs!" Cliche level 1000 reached og så alligevel ikke. Tristheden plejer ikke at være der.

Vi står i regnen indtil den stopper langt ude på nattet. Vi står der, helt alene på havnefronten, ser hvordan der en gang imellem sejler et container skib forbi, eller at en måge lander på en mast.

Vi står der i fuldstændig stilhed, jeg græder, han er gået i stå. Trætheden rammer mig da månen står aller  højest på himlen. Jeg falder i søvn i hans arme, jeg ved det ikke selv men han ringer efter en taxa, og tager med mig hjem. Efterlader motorcyklen lige til at blive stjålet.

Han overrækker mig til en bekymret Cody i døråbningen indtil vores hus. 

_____

"Husk at pakke i dag." Råber Cody før han tager ud at handle, i har måske lagt mærke til at jeg ikke har nævnt mine forældre siden... Ja hvornår nævnte jeg dem egentligt sidst? Men altså de er forsvundet, jeg ved det ikke med sikkerhed, men jeg gætter, på at de er taget på forretnings rejse. Eller noget.

Cody smækker døren i så den låser. Kort efter lyder et par bank, jeg sukker da det sikkert er Cody der har glemt sine bilnøgler igen!

Doven som jeg er, slæber jeg mig selv hen over gulvet, og åbner med stor nød hoveddøren. "Kom ind Cody!" Halvsover jeg videre. Jeg for et kram. "Er du okay!" Jeg slår øjnene op. Nej jeg synes nok det ikke var Codys stemme, i stedet er det Camerons.

Jeg nikker sløvt, og klynger mig til ham. "Du må bære mig ind, for jeg er træt." Afgør jeg med en meget nederen morgen stemme. 

"Ja du er da mega frisk, mrs. Sunshine!" Griner han af mig, og vælger at adlyde min mindste befaling. Som var at bære mig ind tilbage i stuen, hen foran mine forældres tændte fjernsyn.

Derefter fik jeg ham til at hente en Cola og sætte Titanic på. Den film er goals! Et syv timer langt filmmaraton senere, på mine forældres regning, beslutter jeg mig for at jeg hellere må se at få pakket til turen i morgen. 

Cameron er hvis du ikke havde gættet det, taget hjem til sig selv fordi titanic blev for 'kedelig'. Bemærk venligst at jeg vrængede det der ud. Titanic er den bedste film på jorden, udover: The notebook, som er den eneste anden tøse film jeg nogensinde har set.

Jeg sukker, finder den største sports taske jeg har frem, og begynder at pakke en helt masse vigtige og uvigtige ting. 

klokken er otte da min telefon ringer. Den har den her virkeligt irriterende ringetone, som jeg virkelig bør få udskiftet! "Det er Cassidy!" Siger jeg da jeg tager det vibrerende objekt.

"JA DET VED JEG LIGESOM GODT DET VAR MIG DER RINGEDE DIG OP!" Råber en højlydt, ekstremt skinger stemme, bedre kendt som Jasmine.

"Nogen er vist lidt knotten." Siger jeg med mobilen mellem øret og skulderen, da jeg skal have lagt en bluse sammen.

"Jaer, jeg har ligesom fået menstruation." Sukker Jasmine, smerterne er tydelige i hendes stemme. "Gud det er egentligt længe siden jeg sidst havde det, det var før festen." Siger jeg i et undrende toneleje. 

"Den gemte besked var: Kom og plej mig... -Vent hvad inden festen hvor du var i seng med min bror?" Hendes stemme bliver pludseligt meget skinger. "Nu huskede i vel som de 'næsten voksne mennesker i er' at bruge beskyttelse ikke?" Jeg for mit eget spyt galt i halsen, så jeg begynder at hoste og harke. 

"Gud nej." Hvisker jeg, nej det er jeg er faktisk ret sikker på at vi ikke gjorde. Jeg siger det ikke højt men jeg tænker det i den grad. Jeg kunne squ da være blevet gravid.

__________

Så er der EN hel lejrtur tilbage,

et trekantsdrama og en lille bunke kapitler,

 som jeg gerne skulle blive færdige med en gang i næste uge.

Kunne i lide min dramatiske slutning?

Nos Freaking Vemos!

Håber jeg...

-Laura

 
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...