Under the players limelight

Cassidy Chanell Wales er hele sit liv blevet overset, altså lige indtil den dag hvor spin the bottle lander på både hendes virkeligt populære bror og hende selv.
For hendes bror Cody nægter at kysse Cassidy, det er unormalt at playeren siger fra og sandheden om at Cody har en tvilling kommer frem.
Cassidy bliver tvunget ud i et spil fyldt med, drama, had og kærlighed!

25Likes
20Kommentarer
6873Visninger
AA

26. The end is just the beginning

Cassidy's point of view

"Cassi, du skal op og i bad." Jeg bliver ikke vækket af vækkeuret som normalt, men min mor. Jeg nikker og smiler træt til hende. Hvad er klokken? Jeg søger mit vækkeurs neon gule digitale tal. 08.30 Er klokken. Altså halv ni. Jeg kører en hånd halvt igennem mit uglede hår, før mine fingre hænger fast i filtret og ikke kan komme længere.

Jeg står op fra den ellers så behagelige sofa jeg faldt i søvn på i nat. Jeg kigger over i lænestolen hvor Cody ligger og snork bobler. Jeg strækker mig og står op fra min varme hule af dyner. 

Jeg har kun sovet i få timer men jeg er lysvågen. Jeg springer op ad trappen og ind på badeværelset, jeg tænder for den varme hane og lader vandet sile ned over mig, efter at have hevet tøjet af.

Efter ti minutters dejligt forfriskende bad, hopper jeg ud fra brusenichen og ud på den vandrabsorberende (A/N Ja den var til dig Ida, dig som har det som yndlings ord!) måtte.

Jeg synder mig at tørre hår og så videre da jeg ikke har for evigt til at blive klar. Mit humør er højt og det håber jeg virkeligt at det bliver ved med at være. Jeg håber at jeg kan få en abort og så komme videre herfra ligesom Cody og Jasmine gjorde.

Lyset skinner ind ad vinduet og kaster lys på spejlet som kun reflektere min ene kind halvt på grund af lyset. Jeg smiler over de små ting her i livet som reflektionen i spejlet. Jeg griner og glæder mig over de store, og smiler over de små.

Jeg finder et par sokker, noget for en gangs skyld matchene undertøj... Ja jeg er en af den slags personer der ikke kan se pointen i matchene undertøj, der er jo alligevel ingen der vil se det, men nej, nej det er både Palina og Jasmine helt uenige med mig i.

Jeg sukker af velvære da jeg har fået min jeans og sorte T-shirt på. Til at slutte mit out-fit har jeg en sort hættetrøje over skuldrene.

Jeg hopper så, to trin ad gangen, ned ad trappen og hen til min mor i køkkenet. Hun er igang med at lave brunch. Hun smiler og nynner med til melodien i radioen. En glad sang fra Birdy urealistisk men sandt. Den hedder vidst nok Light me up. Eller noget.

Jeg åbner en pakke cocktailpølser og begynder at stege dem for derefter at tilberede spejleæg imens mor laver scramble eggs. Hun smiller fra øre til øre da vi er færdig eog har dækket på bordet. 

Cody sidder allerede ved bordet og savler over maden. Far har lige hentet friskbagte rundstykker ved den nærmeste gode bager. 

Vi har med andre ord ikke mere at lave end at sidde og vente på det uundgåelige konfrontationen, vi bliver alle mere og mere nervøse fra hver tak urets minutviser rykker sig.

Klokken enoghalvtreds minutter over ni ringer det på døren. (Ja jeg holdte øje med uret.) Mor og jeg rejser os for at byde vores gæster velkomne. 

Jasmie er den første til at gå ind ad døren til vores hus, hun giver min mor hånden. "Jasmine." Siger hun med et smil på læben.

Moder nikker. "Ja det erindrer jeg, velkommen til, jeg er mrs. Wales." Sådan følger det med resten af familien Miller.

Jasmine bliver på min venstre side indtil alle er kommet igennem det formelle hejs og giver mig så et stort bjørnekram.

"Hvordan har du det?" Spørger hun hviskende så dem i spisestuen ikke kan hører det. Jeg sukker stille men smiler.

"Jeg er en smule anspændt." Indrømmer jeg lavt. "Men du håber på det bedste." Konstatere hun med et smil på læben. Vi går ind til de andre og sætter os på hver vores side af bordet. Det er som om at pladserne var planlagte. Det var de ikke.

Min og Cams far sidder overfor hinanden så sidder vi overfor hinanden, derefter vores mødre og til sidst men ikke mindst vores søskende. Mrs. Miller bryder ud i et smil da hun ser mig. "Nå, så  det er dig der bringer begge mine børn så megen lykke." Udbryder hun, hendes øjne er varme og venlige. Jeg smiler igen og nikker.

"Det håber jeg da... Men Palina, min bror og de andre drenge må vel også have del i det." SIger jeg og gemmer mig bag mit hår.

En hånd føres op til mit ansigt og min vildfarne hårlokker fjernes fra mit ansigt og puttes bag mit øre. Bevægelsen er blød og forsigtig, jeg kigger på Cameron. Han smiler til mig.

"Beskeden er hun også." Griner deres far hult. Stemningen er i top og jokes fyres af faktisk nævnes graviditeten. Ikke før: "Det er da sjovt som fortiden gentages omvendt, sidste gang var det vores pige nu er det jeres." Kommentere Jasmine og Camerons moder.

Mine forældre griner med hende. Jeg søger min brors øjne faktisk er det lidt sjovt at han kunne lide en pige der var ældre end ham selv, da jeg aldrig har hørt om at han datede andet end yngre piger.

Hans ansigt er lige så tomatrødt som mr. Holmes' ansigt på en god dag. for slet ikke at tale om Jasmines postkasse af et ansigt. Hendes mund kunne lige så godt have været en brevsprække. 

Både Cameron og jeg bryder ud i grin, kun på grund af deres betuttede, ramte ansigtsudtryk og nuværende hudfarve i ansigtet.

"Har i været for længe i solen?" Spørger Cameron med et grin på læben. "Cause you two are pretty burned." Fortsætter jeg joken.

"Både fysisk og psykisk." Griner mr. Miller af sin datter og hendes eks. Vi tværer alle sammen lidt i det før de beslutter sig for at tage hjem. 

"Vi ses." Jeg vinker til dem, undtagen mrs. Miller som stadigvæk står ved min side. Jeg vender mig mod hende, da hun lægger sin hånd på min arm. Hun smiler bedrøvet, men smilet er stadig fyldt med glæde.

"Jeg ved ikke om han har sagt det til dig, men han elsker dig, det gør han virkeligt." Jeg smiler til den midaldrende kvinde. Inden hun går ud ad døren, vender hun sig. Midt i døråbningen står hun og stråler i sin pragt. 

"Som jeg sagde til din bror og Jasmine dengang for et års tid siden, så har i altid mulighed for at få børn en anden gang, det barn du venter nu, vil bare komme igen hvis det er skæbnen." Hun kigger mig i øjnene mens den sidste sten falder fra mit hjerte.

Cameron kommer op til os. "Mor vi må nok hellere..." Hun nikker og ryster på hovedet. "Jaja." Siger hun henvendt til ham og går ned mod deres bil. "Husk nu hvad jeg sagde." Råber hun på halv vejen.

Cameron smiler til mig og kører en usikker hånd igennem sit uglede hår. "Årh fuck det." Mumler han før han trækker mig med ind i et kys.

Vores læber er som smedede sammen, hver en krumning passer sammen. Sommerfuglene i min mave udvider sig til hæsblæsende fyrværkeri.

Han trækker sig efter nogle lange sekunder. "Jeg elsker dig." Siger han blidt, før han vender sig om og løber mod bilen. Der nede fra råber han det igen.

"Jeg elsker dig"

__________

Hola!!

for anden sidste gang.

Det var jo egentligt slutningen, men...

I for lige en epilog senere eller imorgen, det er ikke til at sige.

Jeg håber i har nydt at læse med, jeg anbefaler selvfølgeligt at du læser epilogen også.

<3 Jeg håber meget at i vil læse med i min næste historie, og jeg takker til jer der har læst hele vejen!

Jeg håber at den sluttede som i ville have det.

Håber i har nydt plottet og ordene.

Nos vemos

for aller sidste gang i denne omgang,

 næste gang er det et spansk farvel og ikke et vi ses.

-Laura

 
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...