Under the players limelight

Cassidy Chanell Wales er hele sit liv blevet overset, altså lige indtil den dag hvor spin the bottle lander på både hendes virkeligt populære bror og hende selv.
For hendes bror Cody nægter at kysse Cassidy, det er unormalt at playeren siger fra og sandheden om at Cody har en tvilling kommer frem.
Cassidy bliver tvunget ud i et spil fyldt med, drama, had og kærlighed!

25Likes
20Kommentarer
6870Visninger
AA

16. That thing about sexuality..

Cassidy's point of view

 

Jeg banker utålmodigt på døren hjemme ved Palina, det er hendes mor der åbner.  Jeg smiler sødt. "Er Palina hjemme?" Spørger jeg, og glipper med øjnene, for at hun vil lade mig komme forbi, og ind til hendes datter. Palinas mor er meget kristen, og meget lige efter bogen, biblen du ved.

Hun nikker, og lader mig slippe ind uden et større forhør, om hvorfor jeg er kommet. Jeg skynder mig hen ad gangen og ind på hendes værelse. 

Jeg hører gråd, da jeg træder ind på det sterile værelser, der på ingen måde er Palinas stil. Intet af det der kristne pis er hendes stil, hun er, og bliver ved med at være ateist. Jeg ser hende sidende i sengen med hænderne foldet om næse og mund. 

Jeg går over, og giver hende et kram. Jeg ved ikke hvad der er galt, men jeg fornemmer også tydeligt at hun ikke vil snakke om det, ikke endnu i det mindste. "Shh... Det er ok, det er okay." Hvisker jeg beroligende, til hende.

Hun nikker, og rejser sig så hun glider ud af mine arme. Hun hiver mig på benene. "Vi kan ikke tale om dét her." Hvisker hun med grødet stemmer, og ser på mig med alvorlige, sørgelige, skræmte, skrøbelige øjne. 

Hun tørrer tårene væk, og dukker hovedet på vej ud af døren. Hendes mor mrs. Mareens opdager ikke at vi forsvinder ud af døren. 

Vi går ned af de krogede gader i regnvejr, det hele synes trist og gråt. Jeg kigger ned på mine fødder som de sjasker i de vandpytter vi vader igennem. Selv venter jeg på at få at vide hvad der er galt. Mens jeg tænker på hvorfor hun bad mig og ikke Jasmine om hjælp.

"Der var en pige der kyssede mig." Fortæller hun mig ud af det blå, før hun bryder sammen i en stor eksplosion af tåre. Jeg behøver ikke at spørge hvornår: Festen var vanvittig for os alle.

"Hey det er okay, det er der ikke noget galt i." Siger jeg mens hun klynger sig til mig. Hun ryster på hovedet. "Men jeg ku' lide det." Hvisker hun lavt. Jeg er ligeglad med at hun kunne lide noget så simpelt som et kys fra en pige. Hun er min ven, og jeg er der for hende. 

"Hey, tøsen det er normalt." Hun rystede arrigt på hovedet. Jeg sukker lydløst af hendes stædighed. "Det betyder ikke, at du er lesbisk." Trøster jeg hende blidt. Jeg ager hende på ryg og skuldre. Hvis hun er lesbisk vil det jo heller intet ændre.

"Jamen det er jeg, jeg har vidst det i længe, men hvis mine forældre vidste det... De ville smide mig ud!" Hikster hun ked af hele situationen. Jeg ved ikke hvad jeg skal sige eller gøre. Hendes forældre er ekstremt kristne, og jeg ville ønske jeg kunne sige at hun tager fejl uden at lyve, men jeg ved at de vil smide hende ud.

"Oh, de ved det ikke." Det er ikke et spørgsmål men en konstatering, som hun nikker til. Hendes sjaskvåde, røde hår falder ud af hendes knold i tjavser. Hendes make up drypper ned i vandpytten under os mens vi står og krammer.

Hun trækker sig. "Du hader mig ikke?" Hendes stemme er tynd, spinkel, spørgende, og den ryster. En hvid tåge stiger op fra hendes kolde ånde. 

Jeg ryster på hovedet, jeg hader hende ikke, ikke på nogen som helst måde. Hun smiler svagt til mig, inden hun spørger mig. "Jeg bliver nød til at fortælle dem det ikke?" Det kommer ud som et suk.

"Jo, det gør du." Svarer jeg hende nøgternt. Hun sukker igen og vi bevæger os hjemad. Da vi er cirka tyve meter fra det parcelhus hun bor i stopper hun. 

"Du hjælper mig, ikke?" Hendes stemme ryster endda mere end før, hun er bange for hendes forældres reaktion. Jeg smiler bekræftende til hende. Hun smiler taknemmeligt til mig, og vi går ind.

Døren knirker da jeg åbner den, og hendes forældres øjne lander straks på os. "Palina, unge dame hvor har de været." Spørger hendes far på engang meget formel og brysk.

"Ude." Er hendes korte svar, det er tydeligt, at hun ikke høre hjemme i denne familie, tænker jeg dystert. 

"Moder, fader-" Hun kigger på dem med et alvorligt blik først på mrs. Mareens og så på mr. Mareens. "jeg har noget jeg må fortælle jer." Afslutter hun, og fører dem med rystende arme over i sofaen.

De sætter sig ned, og vi følger deres eksempel. Palinas stemme ryster af skræk, da hun begynder. "Jeg-eg er... er." Hendes forældres blik formørkedes som om de allerede ved hvad hun vil sige. Jeg krammer hende kort.

"Ateist." Siger hendes mor koldt. "Det ved vi godt, og vi bliver nød til at acceptere det." Fortsætter hendes far, lidt mere varmt end mrs. Mareens

"Nej, det er ikke det." Forklarer jeg i et varmt tonefald så pigen vil fortælle videre. Forældrene overfor os ser mistænkeligt på hinanden, før de nikker til Palina. Deres måde at sige hun skal fortsætte på.

Hun kigger på dem. "Jeg er lesbisk." Det er tydeligt at de begge for et anfald, da de høre ordene. 

Jeg ved ikke hvordan det er muligt at begge deres ansigtsudtryk kan gå så hurtigt fra at være lettede over hun muligvis ikke ville fortælle at hun er ateist, til rasende, vrede, sure, skuffede you name it, over at hun er lesbisk.

-Det er i dagens USA helt normalt at være gay, så jeg forstår dem ærligtalt ikke.

"Var det ikke nok med din bror Dave?" Skriger moren. "Tror du vi behøver have endnu et skuffende barn?" Nu klynker mrs. Mareens bare. "Ud." Hvisler hendes far. "Jeg sagde ud, vi vil ikke have syndere her i huset." Råber han højt, tager os begge i nakkeskindet og smider os ud.

Det er ikke til at sige om Palina er sur, ked eller hvilken følelse der rummer mest, for hendes ansigt er utryktsløs. Jeg giver hende et langt kram. "Undskyld, det hele er min skyld, hvis bare je-" Palina afbryder mig. "Nej det er ej, hvis de ikke kan elske mig for den jeg er, så er det ikke meningen at vi skal være en familie." Siger hun med et meget svagt smil.

Palina hiver en telefon op af lommen. Hun taster lidt på den, før den bipper. "Hey... Jeg er ude af skabet nu, mine forældre er ikke så glade, de smed mig ud... Så vi er ok?"

Selvom jeg kun kan høre den ene del af samtalen, så er det ikke svært at regne ud at hun leder efter et sted at bo. Hun lægger på, og kigger på mig. "Hvem var det?" Spørger jeg nysgerrigt.

"Jasmine, hun opdagede at jeg var lesbisk til festen." Jeg nikker, men har mange flere spørgsmål, og Palina ved det, så hun snakker videre efter en kort stilhed. 

"Hun var sur over at jeg nægtede at fortælle mine forældre det, på grund af Dave, min bror." Hun sukker, og fortæller videre om hvordan Dave havde fortalt at han var homosksuel, men endte ud med at gøre en ende på sit eget liv. Det er sørgeligt.

Efter lidt tid triller en let genkendelig BMW op foran huset, og vi rejser os fra trappetrinnet. Vi sætter os ind i bilen i stilhed. "Er du ok?" Spørger Jasmine, Palina siger intet men nikker bare.

__________

Hejsa, så er vi noget lidt over halvejs.

Jeg regner med at jeg ca. skal lave ti kapitler mere.

Det håber jeg er okay med jer?

Hvad synes i og hvad kan jeg gøre bedre?

Husk at stemme og kommentere det vil gøre mig så glad

Nos vemos!!!!

-Laura

 
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...