Under the players limelight

Cassidy Chanell Wales er hele sit liv blevet overset, altså lige indtil den dag hvor spin the bottle lander på både hendes virkeligt populære bror og hende selv.
For hendes bror Cody nægter at kysse Cassidy, det er unormalt at playeren siger fra og sandheden om at Cody har en tvilling kommer frem.
Cassidy bliver tvunget ud i et spil fyldt med, drama, had og kærlighed!

25Likes
20Kommentarer
6857Visninger
AA

7. Stares and languages

Cassidy's point of view

 

(A/N Dette kapitel er dedikeret til den første person som skrev en kommentar til historien aka @MyStoryToday Så jeg håber du (og i andre selvfølgelig) er tilfredse med kapitlet! Ps. det vil være en smule spansk, men der er oversættelser med undervejs!)

"Heiiiiii." Råber jeg over en hel masse mennesker, som vender sig for at se hvem der råbte. Typisk, så fandt jeg endeligt ud af hvordan jeg skal få opmærksomhed, huh? Bare råb højt!

Snakken dør ud da de ser hvem der har råbt, hende ingen vidste går her på skolen før i fredags hvor de fandt ud at hendes bror er selveste Cody Wales, den mest populære dreng på skolen. Mumlen breder sig omkring mig og jeg går direkte igennem mængden og hen til Jasmine.

Folk flytter sig for mig, så jeg kommer hurtigt hen til Jas. "Hey gurl!" Siger hun og giver mig et stort kram og holder mig så ud i strakt arm, for at bedømme dagens look. "Det er okay godt, denne gang." Siger hun med en drillende tone, men smiler glad. Jeg ruller med øjnene af hende.

"Hej." Siger jeg over Jasmines skulder, til pigen bag hende. "Du må være Palina! Jasmine har talt så meget om dig." Fortsætter jeg og smiler til den rødhårede teenager. Hun griner sødt. "Ja den eneste rigtige Palina, i verden." Siger hun og hendes smil bliver bredere.

"Jeg er Cassidy-" Når jeg at sige før hun afbryder mig. "Cassidy Chanell Wales! Det ved jeg, jeg har hørt en smule fra festen." Smiler hun. "Det er over hele skolen!" Jeg skærer et formenligt grimt ansigt. Hvis det er over hele skolen, så har jeg alt opmærksomheden. "Det bliver Cody ikke glad for at hører." Hvisker jeg lavt for mig selv. Men de hører det begge. "Nej det bliver han ikke." Siger de i kor, med en kamp om at sige det med den mest triste stemme.

En skinger lyd ringer over hele skolen. Jeg sukker, klokken. Jeg smiler anstrengt til pigerne inden vi skilles der på gangen. "Ses til middag." Hører jeg Jasmine råbe før jeg drejer ind ad døren til spansk lokalet.

"Hola mi favorita alumna!" (A/N det betyder 'Hej min yndlings elev') Smiler Mrs. Willson overdrevet til mig. Mrs. Willson er helt klart min yndlingslærer, hun for kedelige ting som sprogfag til at være sjove. Det er nok derfor jeg for tolv i alle mine sprogfag og 02 i alle andre. 

Jeg har derfor valgt en del sprogfag: Fransk, Spansk, Tysk, Engelsk og Japansk som jeg alle taler flydende efter to år i high school. Jeg har overvejet Dansk næste år, det er trods alt verdens sværeste sprog. Nu tænker du: What?! Dansk i en Amerikansk high school?! Hvad sker der for det?? Ja min ven, vi har en del danske udvekslings studenter her.

"Hola mi hermoso maestra." (A/N det betyder 'Hej min dejlige lærer') Siger jeg og sætter mig ved en af de forreste borde. Hun nikker fornøjet og begynder undervisningen da jeg var den sidste der skulle komme, eller...

"Undskyld jeg kommer for sent!" Siger en irriterende stemme midt inde i timen. Efter at han har smækket døren ret så voldsomt op. 

"Habla Español!" (A/N det betyder 'Tal Spansk') Hvæser Mrs. Willson træt af ham. "Condena botella-chico." (A/N det betyder 'Forbandede flaskedreng') Hvisker jeg lavt men læren smiler til mig. Hun har tydeligvis hørt min afsky til krybet ved navn Cameron Miller. Jeg forstår ikke hvorfor han kan være så rådden og have sådan en dejlig søster.

Resten af dagen indtil frokost gik relativt normalt, udover at folk vidste hvem jeg var og talte til mig... Men ellers!  

"Cassidy!" Hviner Palina fra midten af den larmende kantine. Hun vinker mig over til dem. "Du skal med i biografen!" Siger Jasmine entusiastisk. "Efter skole." Fortsætter Palina i lige så godt humør som Jasmine. 

Jeg nikker. "Okay." Jeg trækker på skuldrene og glider ned i en stol og tager en bid af Jasmines æble. Som viser sig at være et sprødt ekstra saftigt et.

"Hey..." Udbryder hun og dasker til mig. "Magen til ungdom i dag." Joker en irriterende stemme og vores bord bliver dødstille. Cameron dumper ned ved siden af mig og min bror ved siden af ham. De smiler begge slesk.

"Når søs, du havde slet ikke mere at sige, huh?" Griner han og Jasmine knytter sine hænder. "Jo." Siger hun sammenbidt. Det runger i lokalet, hele skolen lytter interesserede med i vores samtale. 

Han løfter et øjenbryn og Jasmine begynder at spise i protest for at slippe for ham. "Årgh kom nu Jassi snak med din elskelige bror." Griner han højt. Jasmine hamrer irriteret sin juice ned i kantine bordet.

"Ved du hvad Cameron?" Spørger hun med øjnene stift rettet mod det grå bord. Han ryster på hovedet med et smil. "Nope." Provokere han "Gå ud og flirt med en ligegyldig pige som du plejer, og lad mig være... Forstået?" 

Han smiler slesk og lægger en hånd på mit lår, læner sig over mod mig og hvisker mig i øret. "Nogen er vidst en smule sur, huh!" Jeg lænede mig væk fra ham, men han holdt fast i mit lår. 

Han smilede drillesygt til mig og begyndte at køre sin hånd længere op ad låret. "Baby du ved du kan lide det." Hviskede han lystent, med troen om at han godt lige kunne nå en hurtig tur med mig.

"Flaskedreng, right? Med lige gyldig pige mente hun helt klart hendes veninde." Siger jeg med overforbrug af sarkasme. "Ja ikke?" flirter han videre og overhører totalt sarkasmen, men der opdager min bror så hvad der sker.

*Bang* Stilhed. "Av." Hyler jeg forskrækket. Cody slog Cameron ned ad sin stol, men idioten hev mig med i faldet og valgte at lande på mig. Cameron flytter ømt på sig. "Nogen er godt nok ømskindet." Hvæser han lavt af Cody. 

"Hør her, det er kun mig der irritere min søster forstået? Ingen skal røre hende!" Råber han af Cameron men alle i hele kantineområdet hører det tydeligvis og kigger straks ned i deres mad. 

Palina og Jasmine rejser sig op i en bevægelse så deres stole synkron skraber hen over gulvet og hviner som en dør på rustne hængsler. De skynder sig hen til mig som stadig lægger under Cameron. 

Jeg hiver efter vejret. "Flyt dig dit læs." For jeg hvæst af ham. Han flytter sig modvilligt og for en hånd op af min bror. Som underligt nok ikke længere er sur. Jeg kommer aldrig til at forstå drenge!

Pigerne Hiver mig så derefter hurtigt op fra det beskidte gulv og krammer livet halvejs ud af mig. "Tidlig bio tur?" Spørg Palina usikkert, men Jas og jeg nikker os hurtigt enige. Så begynder vi at gå mod udgangen. 

Da vi er ude af kantinen, breder sig en bekymret mumlen bag os.

_______________

Hey det ville gøre mig sindsygt glad, hvis i lige gad bruge 2 min

på at skrive i en kommentar hvad i synes og hvad jeg skal gøre bedre.

På forhånd tak.

-Laura

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...