Under the players limelight

Cassidy Chanell Wales er hele sit liv blevet overset, altså lige indtil den dag hvor spin the bottle lander på både hendes virkeligt populære bror og hende selv.
For hendes bror Cody nægter at kysse Cassidy, det er unormalt at playeren siger fra og sandheden om at Cody har en tvilling kommer frem.
Cassidy bliver tvunget ud i et spil fyldt med, drama, had og kærlighed!

25Likes
20Kommentarer
6870Visninger
AA

6. Chicks before dicks

Cassidy's point of view

"Hvor er det bare sørgeligt!" Hulker jeg da rulleteksterne ruller ned over skærmen. Jasmine nikker sig enig med mig og henter en pakke Cleenex til at tørrer sit våde ansigt i, da der er tværet tårer, snot og mascara rundt i hele hendes fjæs. Jeg måtte joine hende for ikke at æde mit eget snot, hvilket er en smule ulækkert. Meget ulækkert faktisk.

Da vi har siddet og grædt over en skide film i tyve minutter tager vi os endeligt sammen igen. "Jeg har lige spildt tyve minutter og 13 sekunder af mit liv." Siger jeg ud i luften og kigger så på Jasmine. 

Hun gisper falsk og tager sig dramatisk til hjertet. "Så du siger at 'The notebook' ikke var 21 minutter værd?" Jeg ryster forskrækket på hovedet. "Nej!" Spiller jeg melodramatisk med. Jeg holder en kort kunstpause. "Men tuderiet var overhovedet ikke 21 minutter værd!" Siger jeg med et grin.

Jasmine kigger mig i øjnene indtil hun grinende falder ned af den sofa vi begge sad i. Jeg dør næsten af grin da jeg hører den underlige lyd hun udstøder. Den lød som et dødt hamster som blev splattet ud under et par kattepoter.

Så jeg følger trop, ruller ned af sofaen og lander på den grinende Jasmine. Jeg får seriøse vejrtrækningsproblemer da jeg har grint i et par minutter, jeg kan slet ikke få vejret. (A/N baseret på virkelige hændelser mellem mig og en veninde!) 

Cirka en halv times tid senere har  vi igen kæmpet os op i sofaen, hvor vi snakker som normale mennesker. "Hmm." Sukker jeg højlydt. "Jeg må nok se at komme hjemad igen, tak fordi jeg måtte sove her igen." Afgøre jeg ved mig selv.

Jasmine nikker og giver mig et stort knus hen over den skål chips hun sidder med i skødet, hvilket er en smule svært uden at chipsene ryger udover sofaen. 

Hun knuger mig indtil sig. "Du kommer bare hvis du kommer i problemer med din bror, eller familie eller bare drenge i generel, ikke?" Spørger hun, det er egentligt ikke et spørgsmål, men hun vil være sikker på at jeg forstår.

"Chicks before dicks." Siger jeg og smiler til hende. Hun nikker og smiler et bredt smil før hun kaster med hendes lyse hår og tager en enkel chips mellem tommel og pegefinger. 

Hun stirrer sultent på den, som var det verdens lækreste dreng der bare skulle lægges an på. For jeg har, allerede på den korte tid jeg har kendt hende aka en weekend, fundet ud af at hun er drengecentreret, udover fuckbois dem kan hun ikke li'.

"Stop med at kigge på din chips sådan!" Hun brød øjenkontakten med det lækre og meget spiselige objekt i hendes hånd. "Okay..." Trak hun det ud og smed chipsen i munden og begyndte langsomt at tygge, kun for at provokere mig.

"Du er irriterende, ligegyldigt... hvad var det at du kaldte det der gude program hvor vi så film på?" Hun løfter dømmende øjenbrynene. "Netflix." Siger hun med ligegyldig tone. "Jeg fatter simpelthen ikke at du først er i kontakt med Netflix som syttenårig det er ikke i orden, jeg fik det da jeg var otte!" 

Jeg griner og ryster på hovedet. "Ok, vi ses imorgen tidlig." Jeg svang min 'nye' taske -som jeg havde købt i en genbrugsforretning i går- over skulderen og begyndte at gå. Inden jeg smækkede døren i vendte jeg mig om og vinkede. "Ses." "Vi ses." Svarer hun mig langt mere optaget af sin næste chips.

Smilende ryster jeg på hovedet af det skøre pigebarn og begynder at traske hjemad. Ti minutters rask gang senere står jeg her lige uden for vores dør og overvejer mulighederne for at blive dræbt hvis jeg går ind. 

Jeg når lige at komme frem til at jeg nok bare bør gå tilbage til Jasmine før døren går op med et brag. "Dig." Snerrer Cody vredt. "Ja, hvad er der med mig?" Spørger jeg for at løsne den allerede nu spændte stemning.

"Du." Han peger direkte på mit hjerte. "Har ødelagt mit omdømme, du vil nu automatisk blive populær. Kan du klarer det?." Han lyder næsten bekymret men der er sikkert bare et utydeligt lag af sarkasme jeg har overhørt!

"Hør jeg er ligeglad, jeg gør som jeg vil!" Siger jeg med irriteret mine. Jeg smyger mig forbi min bror i døråbningen og vader ind med sko på. 

En stor hånd tager fat i min skulder og hiver mig tilbage. "Cassidy, du har bare ikke at hive Cody ned på dit hjernedøde stadie, forstår du." Råber min far vredt af mig, og min mor fortsætter: "For vi gider ikke to skuffende uslinge... Det er mere end rigeligt med dig!" 

De skriger mig i hovedet hele fem minutter mere før jeg selv siger noget. "Så send mig da forhelvede væk." Både mor og far stopper. "Nej da, hvad ville naboerne ikke tænke?" Spørger mor med en indædt stemme. 

"Hold dig nu bare fra din bror og hans venner, forstået?!" Spørger Richard, min far brysk. Jeg nikker og smutter op på mit værelse. Jeg skal smutte ud af familien, men må ikke flytte? Kan de ikke bare bestemme sig?

Jeg sukker og smider mig i min seng. Kort efter snork sover jeg. Stadig med sko på!

__________

Hey peepz. Tak for freaking 100 reads! 

Det lyder måske slet ikke som noget men det er det, for mig.

Kapitlet blev ikke rigtigt så godt, men de kan jo ikke alle være lige gode så..

Hyg jer

-Laura

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...