Under the players limelight

Cassidy Chanell Wales er hele sit liv blevet overset, altså lige indtil den dag hvor spin the bottle lander på både hendes virkeligt populære bror og hende selv.
For hendes bror Cody nægter at kysse Cassidy, det er unormalt at playeren siger fra og sandheden om at Cody har en tvilling kommer frem.
Cassidy bliver tvunget ud i et spil fyldt med, drama, had og kærlighed!

25Likes
20Kommentarer
6866Visninger
AA

18. 'Auch' He said

Cassidy's point of view

Jeg er ikke helt sikker på hvad min bror vil med Cam, men jeg har en ide om det, og den ide indeholder hverken småkager eller smil.

Faktisk så indeholder den råben, skrigen, bank, tæv, plukfisk og andre ting, som jeg slet ikke orker denne onsdag aften. Men jeg orker så heller intet på grund af min forbandede, dunkende, klamme hovedpine. 

Hovedpine er seriøst uundgåelig i dette røvsyge, lorte vejr! -Nej jeg er ikke en pessimist! Jeg har bare pisse, fucking ondt i mit hoved.

Cody stopper foran et stort -ikke som i, wow det er stort, men som i WOAW hvem i al helvede, ud over Bill fucking Gates har råd til sådan noget shit, stort-  hus, det er hvidt, med sort tag. Han stiger vredt ud af bilen, og smækker døren i.

 "Hvad har tulle nu gjort?" Mumler jeg for mig selv, og stiger selv ud ad bilen. Ja hvis du ikke har gættet det, så kalder min bror sin bil for Tulle, og det min fine ven er helt unormalt. Eller ikke for drenge de navngiver squ alt. Kønsracisme råber min indre karma lige nu, jeg vælger helt bevidst at overhøre den #Badass!

Jeg følger efter min bror, som vader igennem blomsterbede og krat, som jeg forsigtigt går udenom. Jeg er efterhånden blevet lidt nervøs over hvad Cody vil gøre ved ham. Men jeg sværger hvis han giver ham bare ét slag, så ignorere jeg ham til han undskylder. Det var sku' da lige så meget min skyld som hans.

Jeg tror det er Codys plan, hvis du ikke kunne fornemme det. Cody og jeg når døren. Han banker utålmodigt på. Da den ikke lige går op med det samme, braser han igennem,og går direkte ind. Uden at tage skoene af.

 

Jeg sukker, smider skoene, og følger efter Cody for at sikre mig, at han ikke gør noget dumt. Forsent, der lyder et slag. Et lille bank følger efter, der er ingen tvivl om at det er Camerons krop der er blevet banket i jorden. 

"Auch!" Mumler han såret. "Hvad skulle det til for, dude." Det kommer ud i en bitter tone. "Det var for at gå i seng med min søster, den her er for alle de andre." Siger Cody vredt, der hagler en masse slag ned over Cam, og for hver og et er der en begrundelse.

Jeg stormer over til Cody, og prikker ham hårdt på skulderen. Han vender sig. "Det her er for at være naiv." Jeg giver ham en lussing, jeg er slap men psykisk sårer det ham nok, så det kunne være det samme. "Der skal to til den fejl, vi lavede, det er ikke kun Cams skyld." Hvæser jeg irriteret op til min bror, da jeg sætter mig ned til Cameron, for at kigge på hans skader.

Jeg hører Cody mumle, at han kører, men jeg er ligeglad. Jeg finder en klud på køkkenbordet som jeg vrider op. "Hey læg dig ned igen." Siger jeg blidt, da Cam kommer humpende ud til mig. Han giver mig et ryst på hovedet, men efter en mindre diskussion, lægger han sig endelig. 

Forsigtigt dupper jeg på hans hævede øje, hans næse og hans kæbe. Da det hverken bløder eller smerter mere tager jeg hjem.

_____

Kantinen vrimler med personer, personer som alle stopper op, og stirre på mig, som disideret slæber Cameron med mig gennem mængden. Han stritter faktisk imod, men jeg er ret sikker på at det gør ondt at blive trukket i nakke hårene, så han følger villigt med. Jeg når mit, min brors, og resten af de populæres bord. 

Yup, for efter at jeg var på hospitalet, kom jeg til at sidde her, remember? Jeg trækker ham hen foran min bror, og giver slip. "Du bliver her." Siger jeg opgivende.

"Bliv venner, jeg er den eneste grund til at i skændes." kommentere jeg. "For det første er det ikke i orden at slå folk, Cody!" Folk kigger på Camerons mishandlede ansigt. "For det andet så..." Jeg ved ikke hvad jeg skal sige til Cam, han gjorde jo for en gangs skyld ikke noget. "Så lad være med bare at stå og gøre ingen ting, næste gang du bliver slået." Jeg slår ud med hænderne, og rammer en person i maven. 

Jeg vender mig om for at sige undskyld til personen. Men da jeg vender mig, indser jeg til min store frygt at personen, er en person jeg ikke burde se noget til før den 1 december. Faktisk så ønsker jeg slet ikke at se noget til personen. Da personen er...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...Jack! Dam dam dam...

Jeg stirrer, Cody stirrer, Jack stirrer, allesammen stirrer vi på hinanden. Cody er den første der bryder forbandelsen, og åbner munden. "Hvad laver du her, Jack?" Hans stemme er hård, ligeså hård som hans ansigt, det er som mejslet ind i sten.

Jeg kigger med opspillede øjne på Jack, det er først nu det rigtigt går op for mig, at han står foran mig. Det burde han ikke, han burde sidde og rådne op i fængslet i dette sekund. Det burde han indtil den første i næste måned.

Han burde efter min mening, sidde inde til den dag han dør. Selv da burde han begraves neden under fængslet, for at hans klamme ånd ikke slipper fri. Men her står han lys levende foran mig, en halv måned før han burde være ude. Det er helt surrealistisk, hvordan han kan stå her, min voldtægts mand og bror lige foran mig. 

Hvorfor står han egentligt her? Han burde være i fængsel. 

Der går det op for mig,... han er stukket af fra fucking fængslet. Hvis han kan slippe ud fra fængslet, kan alle gøre det. Jack er en amatør når det kommer til forbrydelser, prøv så at forestille dig en erfaren forbryder, de kan jo sagtens slippe væk!? 

Jeg kigger skræmt på Cody mens tanker flyver gennem mit sind i løbet af to sekunder. Jack smiler slesk til os. "Jeg besøger da mine yndlings søskende." Svarer han med et forbandet, klamt smil.

__________

Hola!

Tak for 100 stemmer!

#Writing-in-class

Nos vemos

-Laura

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...