Dagbog fra graven

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 5 nov. 2017
  • Opdateret: 5 nov. 2017
  • Status: Igang
"Kære dig, der har fundet min dagbog. Hvis du læser dette var du højst sandsynligt med til min begravelse." Sådan starter historien om en teenagepige, der begik selvmord til en fest sidste skoledag. Hvorfor gjorde hun det? Og hvorfor skrev hun noget, som først skulle læses efter hendes død?

1Likes
1Kommentarer
153Visninger

1. Min begravelse

 

d. 5. november

 

Kære dig, der har fundet min dagbog. Hvis du læser dette, var du højst sandsynligt med til min begravelse. Det er underligt, at skrive det her til dig. Jeg har aldrig skrevet noget, der er så personligt og altødelæggende, som denne dagbog. Jeg har aldrig været så ærlig. Og jeg aner slet ikke, hvem der læser med lige nu. Jeg bliver derfor nødt til at advare på forhånd, hvis du var en af dem, der elskede mig. Lad være med at læse min dagbog alene, hvis du er min mor, min far, min lillesøster eller min farmor. Lov mig det.

Hvis jeg ikke kendte dig personligt, vil jeg alligevel gerne starte med at undskylde: jeg ved ikke hvem du er, men hvis du var til stede den aften, jeg valgte at sige farvel til det hele, så undskyld, undskyld, fordi det også gik ud over dig. Jeg er ked af, at du så de ting, du så. Jeg er ked af, at jeg har ændret dit liv for altid. Jeg håber, du kan finde en måde, at komme over oplevelsen på. Undskyld.

Jeg tror, de fleste har tænkt på, hvordan det vil være, at være med til sin egen begravelse. Undskyld, hvis det her er for morbidt, men jeg er jo ikke død endnu, så det er noget, jeg tænker meget over. Jeg spekulerer over de mindste og de dummeste ting for tiden. Jeg spekulerer f.eks. over hvem, der tager med. Vil vores naboer egentlig tage med? Vil mine lærere tage med? Vil mine klassekammerater tage med? Hvem vil begynde at græde? Hvem tager deres forældre med? Er deres forældre sure på mig, fordi deres børn så mig dø?  Det er sådan noget, jeg tænker på. Jeg kan huske i 2. klasse, da jeg overhørte Maries mor sige til min mor, at hun ikke brød sig om, at jeg legede med Marie, fordi jeg altid fortalte "uhyggelige historier" ovre bag legehuset på SFO'ens legeplads. Anyway:

Jeg har planlagt at gøre så mange ting, før jeg siger farvel. At skrive denne dagbog er den sidste ting, jeg mangler. Grunden til, at jeg har brugt så lang tid på at tage mig sammen, er, at jeg ikke er helt sikker på, om jeg tør skrive de ting, jeg har planlagt at skrive. Jeg har i meget lang tid været skuffet over mig selv. Jeg har været skuffet, fordi jeg aldrig fortalte, hvad der plagede mig i alle de år. Jeg gik og troede, at jeg havde en stærk stemme, og jeg tog altid fejl.

Men måske kan stærke stemmer høres tydeligere, hvis de bliver læst op fra en dagbog. Hvem ved? Jeg skriver videre i morgen. Godnat

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...