mit navn er anna

en young-adult novelle jeg skrev på brønderslev forfatterskole, der er som mit hjertebarn. / valgmulighed 1: hvordan din identitet kan blive ødelagt på godt og ondt

9Likes
25Kommentarer
874Visninger
AA

3. 13. maj 2017.

Lukas’ hjerte bankede mod min rygrad i harmoni med mit eget. Hans hoved hvilede på toppen af mit, mens han så på tv’et, hvor en af hans yndlingsserier kørte. Hænderne var flettet rundt om min mave og nussede mig blidt. Sådan havde vi tilbragt mange af vores aftener, siden min dødsannonce kom i avisen for omkring 4 måneder siden. Udenfor kunne man høre glade stemmer, dyttende biler og anden hverdagsstøj. Selv havde jeg lukket hver en lyd ude, ud over hans hjertebank og rolige vejrtrækning, mens jeg forsvandt i min bog.

Lukas flyttede sit hoved fra toppen af mit. Han kyssede mig først på øret og spurgte mig så stille, om jeg var sulten. Jeg bed mig i læben, da jeg jo egentlig var lidt på slankekur. Mit hoved endte med at ryste sig til et nej, og han bevægede sig ud mod køkkenet.

Hans telefon begyndte at vibrere, hvilket hev mit blik ned til skærmen. Der stod Rakel med klare, hvide bogstaver. Jeg mærkede et hurtigt stik af noget, der føltes lidt som jalousi, men jeg tjekkede ikke, hvad der stod i beskeden. Selvom jeg ikke var meget for at indrømme det, virkede hun som en fin nok person. Også selvom hun stadig havde edderkoppeøjenvipper. Hun smilede dog altid til mig, hvis jeg så hende på gangene. De var bedstevenner og havde været det lige siden, dengang de opdagede, hvor kedeligt det var at være kærester i sjette klasse. På trods af mine blandede følelser vedrørende hende ville jeg aldrig læse hans beskeder.

”Rakel har skrevet,” informerede jeg ham om, da han rakte mig en tallerken.

”Tjekker om lidt,” sagde han, hvorefter han stillede sin tallerken på bordet, udelukkende for at kysse mine spidsede læber. Jeg himlede med øjnene af ham.

”Kan man nu ikke få lov til at spise sin påtvungne mad i fred, uden også at blive overfaldet?”

”Næh,” svarede han, holdt om min hage og trak mit ansigt tættere på hans. Vores læber mødtes blødt, som et kram fra én, man ikke havde set i en evighed. Rimelig ironisk, når vores læbers sidste møde havde været for få minutter siden.

Jeg lænede min pande mod hans for at komme tættere på. ”Hold kæft, hvor jeg håber, jeg altid får muligheden for at spørge, om du er sulten.” En udefinerbar form for varme spredte sig i hele min krop, mit hjerte dunkede og faldt helt ned i maven, hvor det begyndte at danse med mine sommerfugle.

”Hold kæft, hvor jeg håber, at jeg altid får muligheden for at takke nej og få det alligevel,” sagde jeg.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...