uafsluttet

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 nov. 2017
  • Opdateret: 10 nov. 2017
  • Status: Igang
uddrag fra urettede tekster, jeg aldrig bliver færdig med at skrive på

3Likes
2Kommentarer
515Visninger
AA

1. ”Har du nogensinde elsket nogen? Sådan rigtigt?”

Hendes ord sidder fast i mig, som hun ser på mig med indgående øjne. Lige da ordene slipper hendes læber, tænker jeg på ham.

”Det vil jeg gerne tro, at jeg har,” hvisker jeg og ser på hende. Bider mig i læben, som jeg tygger på det næste jeg vil sige. Hun ved det godt, men jeg tør ikke selv sige det højt. ”Men jeg ved det ikke. En dag finder jeg sikkert ud af, at jeg ikke gjorde, og at det er en anden måde, man elsker på.”

Det er løgn, for jeg elskede ham mere end jeg elsker saltlakrids og at læse bøger med regnvejr dryppende i baggrunden. Jeg ved, at jeg elskede ham. Sådan rigtigt. Det var bare ikke noget jeg turde indrømme for mig selv eller nogen andre. Det ville blive virkeligt; en realitet, jeg ikke kunne tage tilbage. En fantasi der tog form som en parodi på mine følelser.

Det jeg burde have sagt var:

”Ja, det har jeg. Det gjorde langt mere ondt, end jeg troede det ville, men jeg elskede ham. Så meget, at jeg ikke længere kunne være i tvivl. Jeg ved ikke, om det var på den rigtige måde, men på en eller anden måde var det.”

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...