Troublemaker

Kate lever det vilde liv, hun er lige kommet ud af fængslet da hun støder ind i en berømthed. Hun ved bare ikke at han er kendt. Han ved ikke hun er farlig. En lille gnist bliver til dyb forelskelse. De har begge hemmeligheder for hinanden, og de passer slet ikke ind i hinandens liv, vil de finde sammen alligevel?

2Likes
2Kommentarer
531Visninger
AA

10. Kapitel 4. ~ Anden del

Shawns synsvinkel

Jeg vågner op, jeg tror klokken er omkring 2 om natten. Fjernsynet er stadig tændt efter filmen. Jeg må være faldet i søvn, det var en hård omgang ovre i studiet i dag.

Kate sidder ikke i sofaen ved siden af mig, er hun gået i seng?

Jeg rejser mig og går ind på værelset, men hun er der ikke. Jeg tjekker i badeværelset, men der er hun heller ikke. Jeg går tilbage til stuen, den næsten tomme pizzabakke står på bordet.

Det er først nu jeg lægger mærke til den lille seddel som ligger ved siden af pizzabakken. Jeg går hen og tager den op, der står et enkelt ord, med den smukkeste håndskrift jeg nogensinde har set.  

Tak

Tak for hvad? Tak for Pizza, Tak for jeg reddede hende? Er det det? Er hun bare gået, uden at sige farvel? Jeg føler en underlig tom følelse indeni, som om nogen har trampet på mig.

Noget inden i mig tror ikke helt på at hun er gået, at hun har efterladt mig kun med et enkelt ord. Jeg begynder at lede hele huset igennem, alle rum, alting. Hun må da have efterladt et eller andet, et mobilnummer, en adresse, et eller andet. Jeg leder alt igennem, men finder intet. Jeg synker sammen på min seng, den dufter dejligt af hende.

På gulvet ligger hendes totalt smadrede mobil, der har været kraft på det kast, og hullet i væggen.

Jeg tager hendes mobil op, gad vide hvad der fik hende til at blive så vred? Jeg prøver forgæves at tænde den, men den virker ikke. Jeg ved ikke om man kan sige jeg savner hende, jeg kendte hende ikke, fik aldrig muligheden for det. Men det føltes tomt uden hende, selvom hun kun var her et døgn, føltes det som om vi har mere sammen end kun et døgn.

Jeg kan ikke falde i søvn, lige meget hvor meget jeg prøver. Mine tanker retter sig hele tiden hen på Kate, hvad laver hun lige nu?

Jeg rejser mig fra sengen, tager sko og jakke på, og går ud til min bil. Jeg starter den, og kører rundt i byen. Hen til det sted vi allerførst mødtes, Cafeen, men den er lukket og der er ikke et øje at se.

Frygten griber mig, at hun måske har valgt at prøve at begå selvmord igen? Jeg kører hurtigere end jeg må, hen til broen. På en måde bliver jeg skuffet, da jeg ikke kan se hende, men selvfølgelig også lettet.

Jeg ender med at køre hjem til Tom. Ikke at han er den mest hjælpsomme, men han er den eneste, som ved noget om Kate (Ud over Andrew, men Andrew har man ikke ligefrem lyst til at snakke med den slags problemer om).

Jeg parkere min bil udenfor hans hus, og banker på, hårdt, klokken er ligesom 3 om natten, og det er ikke alle der er vågne.

Da der ikke sker noget banker jeg på igen. Jeg hører tumult derinde fra, og så bliver døren endelig åbnet, eller rettere revet op.

Tom står i døren, med et baseball bat i hænderne.

“Shawn?” spørger han forvirret.

“Hvad i..” begynder jeg, men bliver afbrudt.

“Jeg troede du var en tyv okay, hvilken person kommer ellers klokken 3, om natten, hvor du burde sove?” spørger han og smider battet fra sig.

Jeg går ind inden jeg overhovedet har fået lov.

“Hvad laver du her?” spørger Tom forvirret.

Jeg tøver, “Det ved jeg egentlig ikke,” svarer jeg og dumper ned i en af hans sofa stole. Han står stadig og ser forvirret ud, men så ændre hans ansigtsudtryk sig til et smil.

“Det er hende pige ikke? Kate,” spørger Tom.

Jeg kigger væk, “Hun er væk, hun er bare gået, og hun har ikke efterladt noget som helst! Ikke engang et mobilnummer, hun.. hun.. hun er væk,” siger jeg og kigger op på Tom. Han smiler ikke mere, mere trist på mine vegne agtigt.

“Hey, det skal nok gå. Før eller siden kontakter hun dig, hvis hun altså er vild med dig,” siger Tom. Jeg lukker øjnene og håber virkelig at det er sandt, at hun snart vil ringe til mig, eller bare en eller anden form for at kontakte mig.

“Okay? Jeg er træt, det er du sikkert også, du kan bare sove på sofaen. Og se så at få noget søvn, du skal være frisk til imorgen,” siger Tom.

“Ja ja,” svarer jeg og lægger mig hen på sofaen. Tom har jo ret, jeg har ikke tid til at rende rundt og have kæreste sorger over en jeg ikke engang var kærester med. Jeg må fokusere, imorgen, eller sådan set i dag, skal jeg optræde til ‘IHeart Radio Music Awards’. Jeg falder langt om længe i søvn, og drømmer om Kate.

 

Den næste dag bliver en travl dag, jeg når ikke at tænke ret meget over tingene, over Kate.

Jeg har for travlt med at skrive autografer, tage billeder med fans, lave lydtjek, interviews  osv. Måske er det det, der skal til for at jeg glemmer hende? Men jeg er ikke sikker på jeg har lyst til at glemme hende.

Tom er heldigvis så venlig at holde sin kæft med alt det med Kate. Han trækker mig tilside hen på eftermiddagen for at spørge om jeg er okay, men det er det. Måske er jeg ved at komme tilbage til min normale hverdag?

Måske var Kate bare en af dem, der kommer og går?

 
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...