Troublemaker

Kate lever det vilde liv, hun er lige kommet ud af fængslet da hun støder ind i en berømthed. Hun ved bare ikke at han er kendt. Han ved ikke hun er farlig. En lille gnist bliver til dyb forelskelse. De har begge hemmeligheder for hinanden, og de passer slet ikke ind i hinandens liv, vil de finde sammen alligevel?

2Likes
2Kommentarer
528Visninger
AA

4. Kapitel 2 ~ Første del

Kapitel 2


Maya står klar uden for cafeen og venter på jeg kommer og samler hende op. Hun sætter sig op bagpå.

“Kom så, hyp hyp,” griner hun. Jeg gasser op, og kører hen til hendes hus. Vi hopper begge af, og går ind. Maya bor alene, hendes forældre døde i en bilulykke da hun var mindre. Så blev hun et plejebarn hos nogle forældre, som ikke gad hende og da hun fyldte atten flyttede hun fra dem.

“Kom lad os gå op på værelset og lægge make up, hvis du er heldig kan det være Will kysser dig i aften?” siger Maya.

“Lad nu være med at være så optimistisk,” mumler jeg, inderst inde håber jeg jo på det, jeg vil bare ikke indrømme det. Vi går op på hendes værelse.

“Okay så allerførst skal vi finde noget tøj,” siger Maya.

“Jeg har taget noget tøj med,” siger jeg. Jeg kan ikke passe Mayas tøj, hun er mindst to numre større end mig. Jeg er ret lille, 165, og tynd.

“Super, har du din sorte net-trøje med? Den er så flot, og den klæder dig virkelig godt,” siger Maya.

“Jeps,” svarer jeg og ryster mine sorte hullede bukser ud af min taske, sammen med min sorte bh, og min sorte net-trøje. Det passer perfekt sammen. Maya leder i sit skab.

“Skal jeg tage den sorte nederdel på, eller de sorte shorts?” spørger hun.

“Du burde nok ikke tage shorts på om vinteren,” svarer jeg.

“Nå nej, jeg hader vinter nogle gange,” svarer Maya. Vi tager vores tøj på, og begynder at lægge makeup på hinanden.

“Jeg misunder virkelig din perfekte hud, den er som porcelæn,” siger Maya da hun er i gang med at dække sine egne bumser med en concealer.

“Og jeg misunder dine bryster,” svarer jeg. Maya har de største bryster, mens jeg bare har sådan nogle normale nogle.

“Og jeg misunder dit hår,” siger Maya.

“Det burde du ikke, det er ikke altid sejt at være rødhåret. Du får øgenavne,” svarer jeg.

“Men det er så flot,” svarer Maya, hun har selv mørkebrunt hår. Jeg lægger mascara og eyeliner på mig selv og bagefter lægger jeg læbestift på Maya.

“Du er bare så god til det med Makeup,” siger Maya og laver kys mund ind i spejlet.

“Jeg ved nu ikke helt,” svarer jeg.

“Min tur til at lægge læbestift på dig,” siger Maya og smører den flotteste røde læbestift på mine læber.

“Så nu er vi klar,” siger Maya. Hun hiver sin mobil frem, og knipser et par billeder af os.

“Hvad er klokken?” spørger jeg.

“Fuck! Fire minutter over ni,” udbryder Maya. Det var meningen vi skulle være der klokken ni, og vi er ikke engang begyndt at køre endnu.

“Vi tager min bil,” siger Maya og haster ud af døren. Jeg er lige i hælene på hende. Jeg tager mine støvler i hånden, og løber efter hende hen til bilen.

“Shit det her er koldt!” skriger jeg og løfter skiftevis mine fødder fra jorden. Maya låser bilen op, og jeg hopper ind, før hun overhovedet har nået at åbne bildøren. Jeg snøre mine støvler, og spænder sikkerhedsselen, noget har jeg dog lært efter den ulykke. Selen kan betale sig. Jeg blev syet i hovedet efter at ryge ind i ruden. Maya køre som en sindssyg hen af gaderne, og på under 10 minutter er vi ved klubben, der hvor vi opholder os. Der er allerede godt gang i festen, folk står og drikker øl og et par står og kysser over i hjørnet.

“Vi ses snuske, gå ud og hav det sjovt,” siger Maya. Vi stiger ud af bilen, da folk ser det er mig, hujer de og råber op om at prinsessen er ankommet. Jeg rødmer, og får stukket en øl i hånden af en eller anden fyr. Før jeg ved af det hænger Veronica om halsen på mig.

“Hej din smukke tøs, hvor er det godt at se dig igen!” siger hun.

“I lige måde,” svarer jeg. Hun giver slip, og giver mig et kindkys.

“Var det hårdt, du ved, derinde?” spørger hun.

“En smule, men jeg har ikke lyst til at tale om det,” svarer jeg hurtigt.

“Okay, som du vil,” svarer Veronica.

“Har du hørt noget fra Will? Han er ikke kommet endnu,” siger hun.

“Nej, han kommer nok,” svarer jeg.

“Okay, har jeg sagt hvor godt du ser ud?” spørger Veronica.

“Nu har du,” griner jeg, det føltes godt at være tilbage.

“Men du er da blevet lidt tynd,” siger Veronica, “Tyndere end du allerede var,” tilføjer hun.

“Nej det synes jeg altså ikke,” svarer jeg.

“Når, men kom der er drinks henne ved baren, drop dog den øl vi ved allesammen at du ikke er til øl,” siger Veronica. Jeg når ikke at svare før Veronica trækker afsted med mig. Hun fører mig hen til den store bar hvor der er både vin, cocktails og øl.

“Hvad skal det være?” spørger bartenderen.

“To Martinis,” svarer Veronica.

“Hov, er det ikke Will der kommer?” spørger Veronica og strækker hals for at se over de mange hoveder. Lille bitte mig kan selvfølgelig ikke se en disse.

“Jo, wow prøv at se den bil!” udbryder Veronica, og så lige pludselig er hun væk. Jeg kigger mig omkring for at få øje på hende. Hun er på vej over mod Will, og baner sig vej mellem de mange mennesker.

“Veronica!” råber jeg efter hende, hun kan da ikke bare gå nu, hun har lige bestilt to Martinis. Jeg finder et sted, jeg kan kigge ud gennem menneskemængden. Veronica stiller sig på tæer og krammer Will og siger så et eller andet jeg ikke kan hører. Wills øjne flakker hen over menneskemængden, som om han leder efter nogle, måske mig? Han kigger på Veronica og svarer på det hun lige sagde.

“Værsgo,” siger en stemme bag mig. Jeg drejer rundt, bartenderen stiller vores drinks på bordet.

“Tak,” svarer jeg og tager drinksene og går hen til Veronica og Will.

“Hej,” siger jeg.

“Hey,” svarer Will,

“Uh har du hentet drinks til mig?” spørger Will og tager en af glassene. Han har allerede nået at tage en slurk af drinken inden jeg får sagt det faktisk var Veronicas.

Han kigger undskyldende på Veronica, “Undskyld,” siger han, men drikker videre.

“Det okay Will, du har fortjent det,” svarer Veronica med en sukkersød stemme der slet ikke passer til hende. Will smiler ned til hende, men bliver så skubbet ind i hende så hans drink skvulper over. Det meste flyder ned over Veronica.  

“Se dig for man!” råber Will til personen, der stødte ind i ham.

“Undskyld,” siger Will til Veronica og begynder straks at tørre hende med hans ærme. Veronica griner på en flirtende irriterende måde imens Will tørrer hendes kraveben af.

“Det gør ikke noget,” siger Veronica. De smiler til hinanden og går hen til nogle af de andre. Hvilket vil sige de efterlade mig alene tilbage. Min bedste veninde efterlod mig lige på grund af en dreng, og så i øvrigt Will. Hvorfor gav Maya mig også det håb at han måske var vild med mig? Jeg kaster mit glas i jorden så det går itu, og går over til Alex.

“Hey prinsesse,” siger han og giver mig et knus.

“Hej,” svarer jeg surmulende. Han er meget højere end mig, sådan to hoveder højere.

“Hvad er der galt? Du ser lidt trist ud,” bemærker han. Vi har været venner i lang tid, det begyndte i sjette klasse. Folk troede vi var kærester, men vi var bare gode venner.

“Ikke noget,” mumler jeg.

“Kom nu, hav det lidt sjovt i stedet for at gå og surmule. Du er lige kommet ud, hvad med jeg giver en drink?” spørger Alex.

“Okay,” svarer jeg. Vi går over til baren igen, mig, Alex, Rex og Bex. Rex og Bex er tvillinger, men de ligner ikke hinanden.

“Jeg giver!” råber Alex og vi andre hujer af begejstring. Vi bunder og bestiller nye, bunder og bestiller nye. Sådan bliver vi ved indtil vi knap nok kan tænke klart. Det er sjovt endelig at være beruset igen. Sidste gang var i bilen, men dengang var det ikke kun drinks vi havde fået. Fængslet forbød alkohol, sådan nogle lyseslukkere.

“Jeg går lige på toilettet!” råber jeg til Alex, for at overdøve den høje musik. Jeg går over i hjørnet mod toiletterne, her er musikken ikke nær så høj. Mit hovede dunker, hovedpine, hvorfor lige nu? Jeg har det jo lige så sjovt.

Jeg sætter mig ind i en af båsene, dørene er overmalet med tus. Der står mange underlige ting, sladder om folk. Jeg kigger mig om, måske er der komme noget nyt? Adam er klar på det værste, står der oppe i hjørnet, og ved side af Kate er en diva hun ville sikkert passe godt til Felix. Jeg spærre øjnene op, hvor lang tid har det stået der? Hvilken idiot har skrevet det? Felix er en af de mest kiksede højrøvede fyre her i Djævelens Engle. Der er ingen der ønsker at ende sammen med ham. Jeg tisser færdig, og skynder mig ud. Fuck den person der har skrevet det er en stor fed Bitch, men jeg kan vel også være ligeglad med hvad andre syntes om mig. Ligesom jeg kommer ud fra toilettet står der et par og kysser ikke langt derfra. Jeg kigger godt efter, er det Veronica? Og.. De vender sig lidt så jeg får bedre udsyn ..Will! Han har hånden inde under Veronicas bluse og Veronica løsner hans bælte. Jeg drejer om på hælen, jeg skal ikke se mere. Så det var slet ikke mig Will var interesseret i, men Veronica? Jeg gider ikke være her mere, den her fest stinker. Det stinker endnu mere at den fyr jeg troede kunne lide mig står og råsnaver med min bedste veninde, eller hun var min bedste veninde. Nu ved jeg ikke om jeg kan være Veninder med hende mere. Jeg går væk fra festen, og væk fra menneskene. Jeg ved ikke hvor jeg går hen, men til sidst ender jeg på en trafikeret bro. Jeg genkender den som Toronto Bridge. Jeg går hen til rælingen, der er langt ned, mindst 50 meter. Måske hvis jeg hoppede ud, ville det ikke gøre så ondt mere. Ondt i hjertet, over at være blevet snydt, forrådt, trampet på, ydmyget. Jeg kravler op på gitteret, og sætter mig på det. Et forkert fejltrin og jeg ville falde i. Jeg sætter min rystende fod ned på hegnets kant og bagefter den anden. Vinden er stærk heroppe, den blæser mit hår ind foran mit ansigt. Jeg holder med begge hænder fast i rælingen og læner mig ud over vandet under mig. Jeg kunne.. hoppe. Jeg kunne bare give slip, så var jeg fri for at leve det her hæslige liv. Tårerne samler sig i mine øjne, men jeg tvinger dem tilbage. Jeg tæller ned inde i mit hovede, 3.. 2.. 1.. og så giver jeg slip.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...