Troublemaker

Kate lever det vilde liv, hun er lige kommet ud af fængslet da hun støder ind i en berømthed. Hun ved bare ikke at han er kendt. Han ved ikke hun er farlig. En lille gnist bliver til dyb forelskelse. De har begge hemmeligheder for hinanden, og de passer slet ikke ind i hinandens liv, vil de finde sammen alligevel?

2Likes
2Kommentarer
523Visninger
AA

5. Kapitel 2 ~ Anden del

Shawns synsvinkel

Andrew vågner med et sæt da jeg tænder tv’et.

“Undskyld vækkede jeg dig?” spørger jeg.

“Hvad? Hvad er klokken?” spørger Andrew. Han er helt rundt på gulvet.

“Omkring ti,” svarer jeg.

“Fuck,vi skulle jo være færdig med det her,” siger han.

“Din kaffe er i øvrigt blevet kold,” griner jeg. Han dasker mig på armen,

“Hvorfor vækkede du mig ikke?” spørger han anklagende.

“Come on, du havde brug for søvn,” svarer jeg.

“Så siger vi det. Nå smut hjem med dig, vi når jo alligevel ikke at blive færdige idag, men vi fortsætter i morgen,” siger Andrew.

“Okay, ses,” svarer jeg og tager min denim jakke fra knagen og mine sko på.

“Ja, i morgen klokken 10,” siger Andrew.

“Klokken 10! Er du gal, først klokken 11,” protestere jeg.

“Klokken 10!” siger han bestemt.

“Okay,” mumler jeg og lukker døren bag mig. Han er jo på en måde min chef, det er ham som bestemmer, så jeg kan lige så godt lade være med at diskutere, det er altid Andrew, som får det sidste ord.

Min Jeep holder parkeret i indkørslen, jeg låser den op og sætter mig ind. Jeg tænder for radioen, John Mayer, jeg misunder hans sange, de er så skide gode. Vejen hjem er ikke så lang, ikke efter jeg flyttede, nu tager det kun omkring 10 minutter. Jeg kører en lille omvej, forbi broen. Jeg elsker at gå her, nu kører jeg så i bil, men det er næsten det samme, det giver mig så meget inspiration. Jeg kører stille og roligt over broen, og pludselig har jeg det som om jeg ser syner.

Er det en pige der overvejer at springe ud fra broen? Jeg blinker et par gange, men hun er der stadig, jeg ser afgjort ikke syner. Jeg drejer skarpt ind til siden, og springer ud af bilen. Jeg løber hen til hende, bange for at sige noget der forskrækker hende så hun falder. Lige som jeg griber fat i hendes håndled lader hun sig falde. Hun hænger i min arm, kun fordi jeg holder fast i hende.

Hun løfter hovedet og hvisker næsten så utydeligt jeg ikke kan høre det: “Lad mig falde”.

Jeg ryster på hovedet, “Aldrig,” svarer jeg.

Hun er svær at holde og hendes håndled glider i min. Hun prøver at vriste sig ud af mit greb, men jeg holder fast i hende.

“Giv slip” siger hun. “Det kommer ikke til at ske,” svarer jeg.

Sveden pibler frem fra min pande, “Giv mig din hånd,” beordre jeg.

Hun rækker langsomt sin hånd op til mig. Jeg tager den, og trækker hende op. Det er faktisk ikke så svært som jeg troede det ville være. Jeg hjælper hende over hegnet, hun er langt fra sikker på benene så jeg støtter hende ved albuen. Hun kigger op på mig, det er først nu jeg opdager det er pigen fra Cafeen. Jeg genkender hendes orange hår, og blå øjne. Det ser også ud som om hun genkender mig. Tårerne fylder hendes øjne, og løber over. Jeg fejrer en tårer væk fra hendes kind med min finger, men der kommer bare flere.

Hun synker sammen i kanten af vejen og jeg sætter mig ned ved siden af hende. Jeg har ikke noget jeg skal nå, så hvorfor ikke blive? I øvrigt er jeg nysgerrig, hvorfor ville hun dog springe ud fra en bro, det er den sikre død. Hun gemmer sit hovede i hænderne og trækker benene op under sig. Bilerne der kører forbi sender os nysgerrige blikke.

Jeg stryger min hånd over hendes ryg, “Hey, er du okay?” spørger jeg. For satan da Shawn det var nok det dummeste spørgsmål! Hun har lige forsøgt at begå selvmord og så spørger du om hun er okay!

Hun svarer ikke, hulker bare endnu mere. Det begynder ligeså stille at sne, hun sidder i en nettrøje, hun burde fryse sygt meget. Jeg tager min jakke af, og lægger den over hendes skuldre. Hun skubber den ikke af, det er vel et godt tegn. Egentlig ligner hun lidt en rebel, sorte hullede bukser, sort hullet trøje og utrolig meget sort makeup.

Hun er holdt op med at græde, hun lægger hovedet på sine knæ, og ser over på mig.

“Jeg hader mænd,” siger hun. Jeg kan ikke helt lade være med at smile, det er lidt ironisk når jeg lige har reddet hendes liv.

“Vi er også nogle gange nogle idioter,” svarer jeg. “Det er koldt, du fryser. Lad os tage hjem til mig,” foreslår jeg.

“Din jakke hjælper nu meget godt på det, men okay,” svarer hun.

“Okay så er det måske mere mig, som fryser,” indrømmer jeg. V

i rejser os og sætter os ind i min bil. Hvad fanden har jeg gang i? Tage en fremmed person med hjem i mit hus, det kan jo gå helt galt. Hvem siger hun ikke sladre om hvor jeg bor til resten af verden? Så bliver jeg tvunget til at flytte. Men der er bare et eller andet ved hende, hvad det er, ved jeg ikke endnu.

Der er stille i bilen, vi ved begge to ikke hvad vi skal sige, jeg kender stadig ikke hendes navn. Ud af øjenkrogen ser jeg hun tager sin mobil op af lommen og slukker den. Er hun ude på at isolere sig fra omverdenen? Radioen spiller stadig John Mayer, men jeg tvivler på at hun kender ham, hun siger i hvert fald ikke noget. Hun lugter lidt af alkohol, hun har sikkert lige været til fest, og så blev hendes hjerte knust af hendes kæreste. Det er i hvert fald min teori, det er ikke så let at regne ud når hun ikke siger noget.

Jeg parkere bilen foran mit hus, og vi stiger begge to ud. Jeg går op og låser døren op, hun er lige bag mig hele tiden, og passer på hun ikke laver fejltrin. Jeg tager hurtigt mine sko af, mens hun bruger ret meget tid på at binde sine højhælede støvler op.

Jeg går ind i køkkenet, “Bare føl dig hjemme,” siger jeg til hende. “Vil du have noget at drikke? Kaffe, te, kakao, vand, hvad kan du tænke dig?” spørger jeg. Hun kommer til syne i døren ind til køkkenet, hun har ikke taget min jakke af. Hun ser i øvrigt forbandet godt ud i den.

“Øhm.. te,” svarer hun og stikker hænderne i lommerne på jakken.

“Hvilken smag? Jeg har fersken, grøn te, citron te, sort te?” siger jeg.

“Fersken,” svarer hun. Jeg begynder at lave hendes te, og laver også en til mig selv.

 
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...