Kære Julie

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 30 okt. 2017
  • Opdateret: 30 okt. 2017
  • Status: Igang
Så kære Julie, jeg havde bare brug for en der lyttede.

1Likes
1Kommentarer
123Visninger
AA

2. Så kære Julie

Så kære Julie,

Jeg er elendig. Elendig i skolen, elendig til at være positiv, til at se godt ud, og elendigt selvskab. Jeg er elendig til at skrive og udtrykke mine følelser, så dette kunne godt gå hen og blive et langt brev. Jeg bliver dog nødt til at prøve, da jeg har hørt det virker, og jeg kan ikke holde dette ud mere. Det skræmmer mig, og jeg føler mig helt fortabt. Det er som om verden på en og samme tid, er for stor og for lille. Så stor at man ikke kan finde derhen man vil, og man føler sig forladt. Dog så lille, at man på en måde ikke kan få fred, og det er som om man bliver holdt øje med. Altid nogle der er klar på at kommentere, hvor træt jeg dog ser ud, eller for eksempel på arbejde hvordan jeg altid havde en dårlig dag, eller hvor komisk det var, at mine bukser var røde en dag. Så føler jeg mig så utroligt lille Julie. Det lyder umiddelbart som noget pjat, det ved jeg, men lille og kikset er sådan jeg føler mig. Jeg gør mit bedste for at ignorere det. For jeg kan næsten høre dig sige, at det er noget pjat, og hvor ligegyldigt det er og så videre. Det går bare ikke så godt. 

Jeg overhørte, på vej hjem fra et fordedrag far mor og jeg havde været til, at de snakkede om mig. De sagde noget med, hvor en skam det var, at jeg troede jeg var "unormal" og sådan noget. De vidste selvfølgelig ikke, at jeg kunne høre dem, da jeg havde høretelefoner i ørene. I starten følte jeg mig lettet, jeg følte mig normal, men jo mere jeg tænkte over det, følte jeg mig bare mere overset. For nok synes de at jeg er normal, og ja det er jeg da også, men noget er galt. Jeg kan mærke det. Mærke det dybt i hjertet og maven, og det kan ikke gå væk..

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...