Vampires and Warriors

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 26 nov. 2017
  • Opdateret: 2 feb. 2018
  • Status: Igang
Emma ser sin kæreste og bedste veninde sammen til en anden venindes fødselsdag og forlader festen for at tage hjem. På vejen hjem møder hun en venlig og charmerende fyr, som tilbyder at følge hende hjem, men er han mon helt så god, som han lader til at være?

4Likes
15Kommentarer
1360Visninger
AA

18. En ekstra juleoverraskelse

Jeg havde fejlet testen med perfektion. Faktisk er jeg sikker på at jeg ikke kunne have klaret det meget værre, og Renier havde også fortalt mig at jeg havde været længere fra at bestå end han havde regnet med.

Draven var af en eller anden grund rejst. Han havde ikke sagt farvel, eller fortalt mig hvor han skulle hen. Han var bare forsvundet, og Renier havde fortalt mig at han overtog min træning.

Renier var hundrede gange værre end Draven. Løbetræningen var langt mere intens og han havde på en eller anden måde distanceret sig fra mig.

Han var til gengæld en bedre lærer en Draven når det kom til mine tænder og det at drikke blod. Jeg havde ikke haft lyst til at rive blodposen ud af hånden på ham de sidste par gange og det gjorde ikke længere ondt når mine tænder gled frem eller trak sig tilbage, hvilket jeg kun var ekstremt glad for. Ikke at det på nogen måde var blevet behageligt.

.. ... ..

Jeg stod på mit værelse og vendte og drejede mig foran spejlet for at sikre mig at der ikke var noget som sad forkert. Jeg havde fået Mila og Hunter til at købe en kjole til mig da de havde været på juleshopping, og Mila havde fundet den perfekte vinrøde kjole til mig.

Det havde dog kostet mig at forklare dem hvad der var sket den nat, og natten efter, men hun havde taget det meget bedre end jeg havde troet. Der var ikke nogle af dem som kunne lide Zara, men hun havde også givet udtryk for at jeg skulle droppe det, hvilket jeg forsikrede hende om at jeg allerede havde gjort.

Ikke nok med at Renier havde distanceret sig fra mig, var der ingen grund til at jeg rodede mig ud i mere, og slet ikke med ham, og på ingen måde når han havde en forlovet, som han gik og planlage et bryllup med.

Mila havde sagt ja til at tage Django i nat. Hun var begyndt at kalde ham for sin lille krammebamse, og jeg var egentlig lettet over at kunne aflevere ham hos hende, når jeg havde brug for en lille pause.

Renier og jeg skulle være hos min mor klokken 15 til en dansk juleaften. Det var også den eneste grund til at det passede ind i Reniers skema at skulle være min babysitter. Han stod selv for alle forberedelserne til festen som skulle holdes dagen efter, og han havde måtte arbejde dobbelt for både at kunne nå at planlægge festen og træne med mig.

Jeg kørte en sidste gang hånden gennem mit hår og rettede det, så det sad som det skulle og gik så ud af værelset og mod Reniers kontor, hvor han havde givet mig besked på at møde ham.

Som altid bankede jeg på døren et par gange og ventede. Til min store overraskelse kom Renier efter kort tid ud med sin far, som kiggede dømmende op og ned ad mig, før han kiggede på Renier og nikkede kort. Han vendte sig så uden at sige noget til mig og gik. Jeg kiggede efter Mr. Blake mens han med raske skridt gik ned ad gangen.

”Emma, du ser fantastisk ud”

Renier trådte ind foran mig og blokerede udsynet til sin far. Renier havde i det sidste meget lange stykke tid overøset mig med komplimenter hver gang han havde muligheden, og alligevel ignoreret mig mere og mere. Jeg havde forsøgt at holde mig fra ham. Efter at Draven var rejst havde jeg allermest lyst til at tage væk. Jeg havde gået så meget sammen med Draven og var begyndt at holde af at snakke med ham, men nu følte jeg mig næsten lige så alene, som jeg havde gjort da jeg var kommet her til. Det havde selvfølgelig hjulpet at tale med Mila og Hunter, men det var på ingen måde det samme. Renier havde overtaget alle de mange timers træning jeg før havde med Draven, så det var blevet svært for både mig og Renier at se hinanden mindst muligt, men de mange timer havde ikke gjort at vi havde snakket. Det handlede udelukkende om .

Jeg smilede kort til ham og rettede lidt på hans vinfarvede slips, som matchede min kjole. Det havde været en sjov ide som Mila og Hunter havde fået, da de havde købt kjolen til mig.

”I lige måde” svarede jeg og forsøgte at smile til ham. ”Hvad ville din far?” spurgte eg og tog et skridt tilbage, for at skabe en større afstand mellem os. Han kiggede på mig som om det var en samtale han helst ikke ville have.

”det må være en samtale til senere.” svarede han og begyndte at gå ned ad gangen.

.. … ..

Jeg sad og kiggede ud af bilens siderude. Renier sad bag biles ret. Som altid kørte vi i hans sorte Audi RS6. Det betød i virkeligheden at jeg ofte havde set ham køre her fra i bilen, men aldrig selv siddet i den.

Det havde sneet det meste af natten. Meget af det var ikke blevet liggende, men der var efterhånden kommet et tyndt lag sne overalt. Normalt ville jeg elske at der var faldet sne, men der var bare noget som gjorde sneen knap så fantastisk, når man skulle tilbringe en time i en bil.

Bilen havde holdt i garagen, og det tog ikke lang tid før den var dejlig varm. Alligevel sad jeg under et tæppe, som jeg havde taget på vejen ned til bilen.

Renier havde ikke rigtig sagt så meget på turen Jeg havde besluttet mig for at det var fordi kan ikke ville snakke med mig, og jeg havde ikke lyst til at finde ud af om det var rigtigt.

”Kommer der mange mennesker?”

Der havde været stille i bilen de sidste 55 minutter, og nu brød Renier tavsheden ved at stille et spørgsmål.

”Det ved jeg ikke” svarede jeg og fortsatte min stirren ud af sideruden. Landskabet udenfor var endelig skiftet fra landevej og motorvej til by, og jeg følte mig hundrede gange mere tilpas i de gader jeg kendte som min egen bukselomme.

.. … ..

Jeg gik op ad trappen til det rækkehus hvor mine forældre boede med Renier lige efter mig. Som altid tog jeg fat i dørhåndtaget og åbnede døren uden at banke på først.

Den dejligt varme og julede duft ramte mig så snart jeg trådte ind i gangen. Den var blandet med en duft af hjem som virkede kraftigere og langt mere savnet end nogensinde før.

”Emma!” Min mor havde stukket hovedet ud fra køkkenet for at se hvem der var kommet ind ad døren. Jeg gik med det samme hen til hende og krammede hende. Jeg kunne mærke hvordan det spændte i mine tænder da jeg lagde hovedet ind til hendes hals og kunne mærke hendes puls mod min hud. Jeg gav forsigtigt slip på hende, og smilede mens jeg trådte tilbage, så Renier kunne komme til.

”Mrs. Jensen, det er dejligt at se dem igen.” han rakte hånden frem for at give min mor hånden, men hun ignorerede hånden og trak ham i stedet ind til sig i et kram.

”Det er jo kun jul én gang om året, og du kan kalde mig Lisa.” sagde min mor mens hun fortsat krammede Renier ind til sig, som overrasket og halvakavet krammede hende tilbage. Min mor endelig gav slip på ham, smilede stort og vendte tilbage til maden i køkkenet.

”Godt klaret.” Renier kiggede på mig med et smil. Han havde stukket begge sine hænder i sine bukselommer og stod med ryggen til døren til stuen. Jeg nikkede kort til ham og forsøgte at samle mig mentalt. Alene tanken om at have lys til at sætte tænderne i min mor, fik det til at vende sig i min mave.

”vi må hellere sige hej til min far før de andre kommer.” sagde jeg og kantede mig forbi ham for at komme ind i stuen, hvor min far sad i sofaen i sin julesweater, som han havde på hvert år til jul. Jeg gik hen så jeg stod bag ham, og lænede mig frem og kyssede ham på kinden.

”Hej Far” sagde jeg mens jeg gik om på den anden side af sofaen, for at sætte mig i den anden sofa, som stod ved siden af. Jeg satte mig længst fra min far i sofaen. Som altid kørte tv’et, og min far var dybt optaget af det som skete på skærmen, og han svarede kun til mig hej ved at klappe mig blidt på kinden da jeg kyssede ham.

”Mr. Jensen, det er dejligt endelig at møde dem.” Renier var trådt ind foran sofaen så han stod ved siden af min far, som ved hans ord vågnede fra den trance fjernsynet havde bragt ham i. Han rakte ud og trykkede den hånd som Renier havde rakt frem.

”Og du må være Mr. Blake.” svarede min far og smilte sit næste ’næsten-ikke’ smil til Renier.

”Du kan kalde mig Renier.” svarede han og tog sin hånd til sig da min far igen slap den.

Renier tog plads ved siden af mig og fulgte med i den fodboldkamp som kørte på fjernsynes. Man kunne høre min mor nynne ude i køkkenet mens hun lavede mad. Normalt ville vi gøre det sammen, men for det første troede min mor at jeg var et mentalt rod, hvilket jeg muligvis også var, og for det andet, havde jeg stadig en trang til at lade mine tænder gå gennem huden på hendes hals, så blodet i hendes pulsåre ville løbe frit ind i munden på mig.

Jeg sad og kiggede ned på Reniers sko. Lige nu føltes det som en dum ide at være taget til jul hos mine forældre. Jeg ville egentlig bare gerne hjem igen, men jeg var mere end taknemmelig for at Renier var her sammen med mig.

”Frank!”

Min mor råbte ude fra køkkenet og min far spring op ad sofaen ved lyden af sit navn, og tøffede i et dovent tempo ud til hende i køkkenet.

Renier tog min hånd og klemte den blist og begyndte så at nusse min håndryg. Det var en så lille ting at gøre, men det hjalp på min anspændthed over at være her. Effekten forsvandt dog hurtigt igen, da dørklokken ringede.

”Emma, ær lige sød at åbne døren skat.” endnu en gang råbte min mor ude fra køkkenet.

Jeg trak vejret dybt i takt med at jeg rejste mig fra sofaen og gik ud i gangen for at åbne døren. Jeg kunne høre Renier gå bag mig, og beroligede mig en anelse at han var gået med mig, for så kunne det umuligt gå helt galt.

Jeg tog fat i dørhåndtaget og åbnede døren. En efter en kom de ind af døren og ind i gangen. Min bror, hans kone og deres to børn, Ina og Noah, kom alle ind og krammede mig på vejen. Min tante, som i virkeligheden var min mors bedste veninde kom ind lige efter sammen med sin mand, og de krammede mig, ligesom de andre havde gjort det.

Ligesom jeg skulle til at lukke døren, blev den skubbet op igen og Louis kom ind ad døren og krak mig ind i et langt kram. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...