Vampires and Warriors

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 26 nov. 2017
  • Opdateret: 2 feb. 2018
  • Status: Igang
Emma ser sin kæreste og bedste veninde sammen til en anden venindes fødselsdag og forlader festen for at tage hjem. På vejen hjem møder hun en venlig og charmerende fyr, som tilbyder at følge hende hjem, men er han mon helt så god, som han lader til at være?

4Likes
15Kommentarer
1366Visninger
AA

8. Bare en kjole

De sidste par dage var gået som man nu engang kunne forvente de ville gå. Jeg havde mødt de andre beboere i huset og jeg var på en eller anden måde blevet hevet med ind i en mindre gruppe, som jeg nød at være i. Mila havde allerede samme dag som episoden i salen været oppe på mit værelse for at snakke med mig. Det havde åbenbart været hende som havde taget en pose med fra køleskabet, og hun forklarede mange gange at hun ikke vidste at der ville være nye i salen.

Hun var rar at snakke med og jeg havde brugt mange timer sammen med hende og Hunter. Det var tydeligt at de to var tvillinger og gjorde tæt på alt sammen. I virkeligheden var de to de eneste jeg brugte min tid med. De fleste andre havde ikke så meget som sagt hej til mig, og jeg havde det underligt nok godt med det.

Hvis der var noget jeg havde lært på den tid jeg nu havde været her, så var det at man skulle holde sig fra Zara i det hele taget og fra Renier når Zara var i nærheden. Renier havde, den dag han havde efterladt mig i hallen, tjekket til mig et par timer senere for at se hvordan jeg havde det. På det tidspunkt havde Mila allerede forklaret mig hvordan det hang sammen med forholdet mellem Renier og Zara.

Renier havde åbenbart friet til Zara for en måneds tid siden. Hverken Mila eller Hunter vidste meget mere end det og så at Zara ofte var væk i flere uger af gangen.

Draven havde hjulpet mig med at vende mig til livet her. Vi startede først rigtigt i går, hvor han tvang mig til at køre mine tænder ud og ind, til det ikke længere gjorde ondt. Efter et par gange var vi stoppet, fordi det stadig gjorde ondt, og ifølge Draven, skulle det slet ikke gøre ondt så længe.

Til morgenmaden var vi alle blevet informeret om at Renier og Dravens forældre ville komme om aftenen, og da det allerede var fredag var der arrangeret middag i den store sal.

 

Jeg sad som sædvaneligt på min seng og redte mit hår mens jeg kiggede ud af vinduet. Jeg havde fundet en tætsiddende kjole til i aften, som ikke var for fin og heller ikke for kedelig og normal.

Mila havde brugt lang tid på at fortælle mig om hierarkiet i huset. Mr. Blake bestemmer og Renier skal overtage for Mr. Blake, engang når han vælger at træde tilbage. Mrs. Blake skulle være på lige fod med Mr. Blake, og Mila havde fortalt mig at jeg kun skulle snakke til dem, hvis de snakkede til mig.

Det havde været tydeligt på Milas fortælling om Mr. og Mrs. Blake at de gik op i at være hævet over os andre. Mila havde også hentydet til straffe, men ville ikke komme videre ind på hvad det helt præcist ville indebære.

Jeg slappede altid af når jeg sad på denne måde og redte mit hår. Det betød ikke noget, at jeg inden længe skulle i bad og efterfølgende kunne starte forfra. Jeg havde også flere gange fået at vide at det ikke var sundt for håret, men jeg mente nu ikke at mit hår fejlede noget, og jeg havde derfor aldrig taget mig af det.

Mila og Hunter havde forladt mit værelse for snart en time siden, så de ville have tid til at gøre sig klar til i middagen, men jeg var ikke kommet videre end til at rede mit hår og samle mine tanker.

Jeg lagde børsten fra mig på sengen og kiggede på op på kjolen som hang hen over stolen til et lille skrivebord. Den var kort, tætsiddende og med sølvglimmer, og så havde den snøre i ryggen som skulle sidde løst og en dyb hængende udskæring foran. Det var en af de kjoler jeg havde været gladest for, og jeg var helt bestemt taknemmelig for at Draven havde hentet alt mit tøj i lejligheden, så jeg ikke behøvede at gå med de ret kedelige bluser og bukser, som havde været indholdet i skufferne da jeg kom her til.

Jeg rejste mig fra sengen og gik ud på det lille badeværelse for at tage et bad. Jeg lukkede døren tændte for vandet, så det kunne løbe varmt. Jeg smed tøjet på gulvet og trådte ind under det varme vand og sorterede i mine tanker.

Jeg var blevet glad for min tid sammen med Draven. Jeg havde hurtigt fundet ud af at han havde meget at se til, men han havde alligevel tid til at hjælpe mig med at finde mig til rette som vampyr.

Jeg løftede hovedet og lod vandet løbe ned over mit ansigt. Jeg skulle snakke med Draven. Han havde lovet mig at finde ud af hvad der skulle ske med Django. Han havde selv foreslået det, og havde sagt at han ville se hvad han kunne gøre for at få ham her til.

Tanken om Django, fik mig også til at tænke på Louis. Jeg havde ikke rigtig været ked af det over hvad der var sket. I hvert fald ikke ud over hvad jeg havde været samme aften som det skete. Draven havde fortalt at Louis ikke havde været i lejligheden da han hentede mine ting. Django havde heller ikke været der og jeg havde været urolig for ham siden.

Jeg vaskede det sidste balsam ud af håret og slukkede for vandet og greb håndklædet, som hang lige udenfor badet. Jeg tørrede det værste vand af mig og viklede det om mig og gik ud af værelset.

Jeg stoppede lige udenfor døren og kiggede hen ved siden af min seng. Renier stod og kiggede ud af vinduet.

”Renier?” spurgte jeg forsigtigt, og holdt håndklædet bedre ind til mig. Han vendte sig ved lyden af hans navn. Han var klædt i et par sorte bukser og en lige så sort skjorte, hvor ærmerne var smøget op. Hans lange har var sat op i en knold, og hans kæbe og hage var dækket af kort skægstubbe, som var lige så mørk som hans lange hår. Han smilede skævt til mig.

”Jeg beklager, jeg skulle ikke havde været gået ind.” svarede han og gik mod mig. Formegentlig for at komme hen til døren og ud fra værelset.

”Det gør ikke noget. Hvad vil du?” spurgte jeg ham og lod som om det ikke gjorde mig noget at stå midt i værelset kun iført et håndklæde mens han var her inde. Han stoppede et par skridt fra mig. Han smilede stadig skævt.

”Jeg ville sikre mig at du havde en passende kjole til i aften. Jeg har sat æsken på din seng.” svarede han og fortsatte mod døren. Jeg lod ham gå forbi mig, men vendte mig om efter ham.

”Hvorfor?” spurgte jeg og kiggede efter ham. Han greb fat i døren, åbnede den og gik ud med han svarede ”se det som en undskyldning for at løbe fra dig den anden dag.” Han gik ud og lukkede døren efter sig.

 

*** Reniers Synsvinkel***

 

Zara gik ved siden af mig og snakkede om alle de ting der skulle klares inden brylluppet. Jeg havde efterhånden lukket af for alt hvad hun sagde om lige netop det. Før jeg friede til hende var vores forhold helt anderledes. Vi kunne ligge i sengen en hel aften, med en stor pizza og en chessy film. Nu handlede det hele om fine restauranter, dyre tasker og et bryllup, som ikke kunne blive stort nok.

”RENIER!... Hører du overhovedet efter?”

Jeg kiggede forvirret på Zara som var trådt ind foran mig og så rasende på mig.

”Undskyld, jeg…” svarede jeg og blev hurtigt afbrudt af Zara.

”Det er fjerde gang i dag. Gider du slet ikke at planlægge vores bryllup?” spurgte hun og lignede en hundehvalp, som lige var blevet sparket til. Det var et af de ansigter som hun altid satte op, når hun ikke følte at jeg gav hende nok opmærksomhed. Hun havde brugt dem siden vi havde været helt små. Jeg havde ikke tålmodighed til at skændes med hende endnu en gang. Ikke i dag. Det ville kun resultere i, at hun ville tage tilbage til sine forældre i en uges tid og komme tilbage lige så sur, som da hun tog af sted.

”Undskyld skat, jeg har meget at tænke på til i aften.” svarede jeg og kyssede hende på panden. Det var ikke helt rigtigt, men heller ikke helt forkert. Der havde været meget jeg skulle orden til i aften, men jeg havde allerede klaret langt det meste, og Draven havde heldigvis sagt ja til at hjælpe mig med det sidste. Primært tænkte jeg på hvordan det gik med de nye. Nok mere specifikt hvordan det gik med Emma. Jeg havde ikke set hende siden jeg var løbet efter Zara, og havde kun gennem Draven fået at vide hvordan det gik med hende.

Zara sukkede og tog min hånd og trak mig med videre ned ad den lange butiksgade. Hun stoppede først da vi nåede til en stor tøjbutik, som jeg vidste at hun kunne tilbringe flere timer i. Jeg sukkede stille for mig selv, og fulgte hende træt ind i butikken.

”Jeg skal nok skynde mig, men jeg skal jo have noget at have på til i aften.” svarede hun til min sukken. Jeg rystede stille på hovedet af hendes udtalelse. Kvinden havde flere kjoler end dronningen, og jeg var ikke i tvivl om at jeg havde betalt størstedelen af dem. Hun stoppede foran en mannequin med en lang sort kjole. Den havde en dyb udskæring og en slids som gik op i nærheden af det adgangskorte. Over det sorte og lange skørt, var der lagt et lag tyl, som også lå over slidsen. Jeg kunne ikke lade være med at tænke på hvordan Emma ville se ud i den. Sara ville ikke engang overveje at gå i sort og udskæringen ville uden tvivl være for stor til hendes store bryster. Jeg gned mig i panden ved tanken om Zaras bryster, som havde været endnu en udgift for mig. Zara hev ud i skørtet og kiggede op på mig efter at have studeret kjolen et stykke tid.

”Skat, gider du høre om de har den i rød?” spurgte hun og kiggede bedende på mig. Jeg nikkede kort til hende, men var ikke i tvivl om at kjolen ville koste mere end hvad jeg havde lyst til at bruge på en kjole på dette tidspunkt.

Zara gik hurtigt videre, og kiggede på alt hvad hun kunne finde af kjoler i butikken. Jeg gik op til kvinden ved kassen.

”Undskyld mig, kjolen på mannequinen ved døren, har i den i rød?” spurgte jeg og fik hurtigt kvindens opmærksomhed.

”Nej desværre” svarede hun med et venligt smil. ”Det er den sidste i modellen, men jeg vil glædeligt tage den ned til dig.” fortsatte hun og kiggede stadig på mig med et venligt smil.

”Hvis du vil være venlig at gøre det når min kæreste og jeg er gået. Jeg henter den senere. Det skal være en overraskelse.” svarede jeg. Det var vel ikke rigtig en løgn. Kjolen var måske ikke til Zara, men den kunne vel stadig godt være en overraskelse. 


_ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _

Jeg håber at det er lykkedes med at vise historien fra Reniers synsvinkel. Der vil komme mange flere øjeblikke som ses gennem hans øjne! 
Lad mig endelig vide hvad i synes! :D 
- Monarch 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...