Isabell

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 29 okt. 2017
  • Opdateret: 25 nov. 2017
  • Status: Igang
Isabell hader tanken om, at binde sig. Hun indleder et seksuelt forhold til den meget ældre mand Kevin, en af hendes fars forretningsforbinelser, men det er i et helt andet sted hun skal lede for, at finde den hun i virkeligheden er.

3Likes
2Kommentarer
506Visninger
AA

1. Samvittighed

 

Jeg ved ikke engang hvor jeg er. Hvem jeg er.

Dråberne hænger tungt om blikket på mig, som klamrer de sig til deres sidste mulighed for at sløre mit syn. Jeg blinker dem væk. Vandet har lige præcist slugt mine ører, så det eneste jeg kan høre, er mit eget tunge, langsomme, hjerteslag.

Jeg stirrer tomt op på himlen over mig, og forestiller mig hvordan den strækker sig hundredetusindvis af kilometer i alle retninger.

Hvordan den huser alt fra grundvoldsrystende storme til milde, bløde, sommerdage. Hvordan den nogen steder er hjem for tusindvis af lysende stjerner, og andre dækket af snehvide skyer. Hvordan den er en million forskellige ting for en million forskellige mennesker, uden at nogen af dem nogensinde har behøvet at krydse veje.

Tanken får mig til at føle mig mærkeligt tilpas, så jeg spreder armene og lader atter vandet være mit omdrejningspunkt. Laver en doven vandengel og nyder følelsen af den blanke overflade der kilder mit ansigt.

Bag mig ligger huset tavst, afventende, imellem de høje græsstrå der omgiver det, og holder øje med mig.

Jeg kigger ikke på det. Følelsen af konstant at blive iagttaget, irriterer mig, men eftersom der ikke er så meget at gøre ved det, prøver jeg så vidt muligt at skubbe det ud af hovedet.

Jeg virrer med armene for ikke at synke og trækker yderligere luft ned i lungerne.

Huset reagerer ikke. Blinker ikke engang.

Alligevel er jeg sikker på, at det kun er et spørgsmål om tid, så jeg er omhyggelig med at suge de sidste rester af ro som duften, følelsen og synet af søen giver mig, inden jeg bliver afbrudt.

En afbrydelse, der kom få sekunder efter jeg havde tænkt den tanke.

“Isabel!”

Jeg krympede mig. Selv igennem vandets beskyttende lag, skar stemmen sig igennem min skrøbeligt opbyggede illusion om omverden, og skød et gabende hul i den tiltro jeg havde fået til den. Den mindede mig om alle de ting jeg forsøgte at glemme og synliggjorde alle de billeder jeg gerne ville være blind for.

Fristelsen til ikke, at svare var så stor at mine fingre sitrede, men den logiske del af mig vidste, at hvis det var sådan jeg valgte at håndtere situationen, ville det hele blive meget værre, så jeg løftede hovedet og svømmede ind til breden.

Min mor stirrede målløst på mig, i tydeligt overbevisning om at mit valg om at svømme ud i søen var et direkte angreb på hende, med hænderne placeret hårdt i siden.

Hendes blå øjne havde samme farve som et par slidte jeans, med lige dele hvide, og dybt mørkeblå stæng, og når de lynede som de gjorde nu, synes de at lyse hendes ansigt op som en projektør. Nogle gange kunne det være svært at tro på at vi havde samme øjenfarve, for hendes ændrede sig så meget når hun blev vred at det var som om hun havde linser i.

Jeg stønnede indvendigt. Det her ville ikke blive godt. Da jeg trak mig op på bredden, og det grumsede vand hang tungt om mig og trak mit tøj med sig, så det næsten ud som om en eller anden havde givet mig et hårdt kram og dermed havde presset alt stoffet ind på min krop.

Jeg lignede en våd hund.

Det kommenterede min mor rasende på, imens hun frastødt løftede en løs tot af mit hår.

“Jeg ved ikke hvad jeg har gjort for at fortjene dig” himlede hun selvmedlidende.

“Og så den dag vi skal have fint besøg. En halv time inden de kommer Isabel. En halv time.”

Jeg svarede ikke.

Hvordan skulle jeg forklare hende, at jeg havde været nødt til at springe i den sø. At mine tanker havde føltes som bowlingkugler inden i mit kranie og at panikken havde grebet om min rygrad med sin kolde, klamme hånd. At min puls havde hamret så hårdt at jeg var ved at kradse mine håndled op, bare for at give den et sted at rende hen, og at jeg hellere end gerne ville have druknet mig bare for at slippe af med den. Men det kunne jeg ikke sige til hende.

Hun ville spørge hvorfor. Og jeg ville ikke have et svar.

Når jeg fik et anfald var der aldrig nogen grund der kunne retfærdiggøre den. Intet traume, intet hjerteknusende minde, ingen sindslidelse. Men den var virkelig, og den var nådesløs. Den gav mig lyst til at rive alt håret ud, eller springe ud fra en klippe, eller slå hånden igennem en rude. Den fordrejede mit sind som en våd klud og kastede den fra sig i en rendesten. Der var intet jeg kunne gøre for at forhindre det i at ske, men jeg ville gøre alt for at stoppe det. Hvad end der skulle til for at tvinge min hjerne ud af det, og derfor synes jeg faktisk, at min beslutning om at springe i søen, var så ansvarlig at jeg næsten burde få ros for den i stedet for skældud. Men sådan så min mor ikke på det.

Jeg kunne se på hende at hun troede at jeg havde gjort det for at gøre hende ondt.

Forurettelsen i hendes blik var lige så tydelig som den røde læbestift der omgav hendes læber og som lige nu blev til en smal streg på hendes ansigt.

Den dårlige samvittighed skød op i mig. Hun kunne jo ikke gøre for at hendes datter var så langt ude, og jeg vidste at de mennesker der kom besøg om lidt, var meget vigtige for min fars forretning.

“Jeg ordner det mor. Det lover jeg. Undskyld.”

Og så løb jeg op af bakken, med de våde lokker flagrende efter mig og kulden prikkende i huden.

En blå skjorte blev hevet ud bagerst fra skabet, og, efter at have sikret mig at den ikke var alt for krøllet, smed jeg den på, og hev en sort sweater udenover. Bukserne havde kun ét hul, så dem var min mor nødt til at godkende, men støvlerne måtte hun affinde sig med. De var sorte og “klodsede, og sådan nogle som en gammel militærgeneral ville trampe rundt i ” som min mor plejede at sige.

Så tørrede og redte jeg lynhurtigt det lange kaffefarvede hår, og kastede et hurtigt lag mascara på øjenvipperne.

Et par blå øjne stirrede tilbage på mig fra spejlet. De blinkede søvnigt. Hvis man kiggede længe nok kunne man ane den mørke ring som omgav iris, næsten som en skygge, men det var der ikke nogen der gjorde. Der var aldrig nogen der havde bemærket den før.

Jeg rystede tanken af mig og løb ned i stuen.

 

Min fars gæster lignede på alle områder det jeg havde forestillet mig da jeg tænkte 'fine gæster af en højt respekteret advokat'. Manden var iklædt et strømlinet, marineblåt jakkesæt, og hår og øjne havde det samme stålgrå skær, og mindede mig om mat jern. De var en smule indsunkne, men rummede alligevel en grundlæggende, emmende intelligens.

Kvinden var spinkel, med fine udtrukne linjer omkring øjne og mund. En afdæmpet bordeaux-rød kjole hang en smule løst om hendes lille skikkelse og håret var sat nøjsommeligt op i en særpræget frisure der blottede den tynde hals, og rynkerne derpå.

Hendes blik flakkede kort rundt i rummet, og faldt så tilbage på manden.

Han trykkede min fars hånd, smilede hjerteligt, og kom med en høflig kommentar om husets indretning og tilstand.

Jeg synes hele optrinnet virkede stift og indøvet, men min far lod ikke til at bemærke det, for han slog en stump latter af sig som om deres blotte tilstedeværelse på en eller ande måde var morsom, og bød de to indenfor.

Straks stod min mor klar med hvidvinsglas, som jeg vidste at hun havde brugt dage på at udvælge, og rakte dem over, med et stort smil.

En kort ordudveksling fandt sted, og jeg kunne se at min mors ansigt først krøllede sig sammen, og så blev hvidt som sne.

Hun forsvandt ud i køknet.

“Hvad sker der?” Spurgte jeg.

Min mor stod med ryggen til og havde næsen helt inde i vin-køleskabet som indeholdt det hemmeligheden om evigt liv.

“Konen drikker ikke alkohol” snappede hun, og rystede hårdt på hovedet.

Jeg tog en bid af et æble fra skålen på bordet, og lænede mig op af granitbordpladen.

Sagde ikke noget. Betragtede blot hendes slanke figur som hun stod der, og bed bekymret mærke i at huden ved hendes skuldre virkede umådeligt tynd, og kun ydede ringe beskyttelse for de udestående kogler. Hvornår var hun blevet så tynd?

Mor sukkede dybt og rejste sig.

“Jeg må se om jeg kan finde noget i kælderen, fik du klædt o…” Hendes øjne blev store, og jeg stoppede midt i en bevægelse.

“Gå op og skift” sagde hun. Stemmen vidnede tydeligt om at det ikke var op til diskusion, men jeg havde alligevel tænkt mig at gøre et forsøg.

“Men jeg tog en skjorte på det plejer jeg ald…”

“Isabell jeg vil ikke høre det. Gå op og tag en kjole på, nu”

Jeg protesterede stødt, men endte alligevel med at traske ovenpå og trække en enkel sort kjole på. Den komplimenterede mine hofter og bryster, og gjorde mine ben lange og elegante.

Jeg hadede den.

“… og det her er min datter” sagde min far højt da jeg kom gående ned af trappen. Han lagde en arm om skulderen på mig, og tyngden af hans arm, fik mig til at svaje kraftigt i højre side af kroppen. Jeg smilede stift.

Ægteparret, der begge lod til at være i midten af fyrrerne, nikkede begge høfligt, men mandens blik blev hængende lidt længere end normen bød, og jeg vred mig en smule utilpas, under min fars arm.

Far fortsatte sin introduktion; “Hun er lige blevet færdig med gymnasiet og skal til at studere medicin, er det ikke også rigtigt min skat?” Jeg svarede ikke. “Hun er så ansvarsfuld af en nittenårig at være, det kan jeg godt fortælle. Laver altid lektier, og ryger eller drikker aldrig. Lytter til klassisk musik, og holder meget af at læse!” Hans smil var nu så bredt at det lignede at nogen havde spændt kroge i hans mundvige.

Jeg undlod at kommentere på, at jeg ret ofte drak sammen med mine venner, og aldeles ikke lyttede til klassisk musik.

I stedet trykkede jeg dem begge i hænderne og introducerede mig smilende. De gjorde det samme. Kvindens hånd føltes som knogler med løs hud trukket udover, og jeg trak hånden til mig så hurtigt jeg kunne, uden at være uhøflig.

“Marianne” sagde hun lavt. Stemmen knækkede en smule som om selv det lille ord var tungt for hendes stemmebånd.

“Hyggeligt at møde dig” sagde jeg med et bredt smil i håb om at det kunne bryde isen en smule.

Mandens håndtryk var fast og bestemmende. Han var tydeligvis vant til at få sin vilje. Hver en linje i hans høje skikkelse udstrålede en grundlæggende autoritet og et krav på respekt.

Øjnene var ikke helt grå som først antaget, men det var tæt på. I stedet emmede de svagt blåt, næsten som om nogen havde suget farven ud af dem og bagefter tabt blå malingsklatter i dem. Munden skævede en anelse op.

“Kevin” sagde han med en stemme der var så dyb, at jeg bildte mig ind at jeg kunne mærke den i brystkassen. Jeg nikkede høfligt og trådte tilbage. Bemærkede, at konen stod med et glas der indeholdt en rødlig substans, i hendes lange fingre. Mor måtte have gravet noget alkoholfrit stads frem fra vin-kælderens dyb.

“Er herskabet ved at være brødflove?” spurgte min mor.

Når der var gæster på besøg, havde hun altid det samme udtryk i ansigtet. Et kantet smil, løftede øjenbryn og hektiske, halvpaniske, bevægelser der altid havde mindet mig om en skræmt mus.

Det varede som regel lige til det sekund, gæsterne trådte over dørtærsklen, og så sank hendes ansigt tilbage i det sædvanelige lunke udtryk, næsten som om hendes tanker faldt på noget hun ikke brød sig om.

Det var ikke fordi min mor var det rareste menneske på planeten, men i det mindste var hun der. Jeg kunne knap huske hvordan min fars ansigt så ud længere.

Jeg vendte blikket tilbage på ægteparret.

De nikkede begge til min mors forespørgsel, kvinden tydeligt utilpas med flakkende blik og vridende hænder, og manden afslappet og veltilpas, lod sig lede ind i spisestuen.

Vi satte os til bords. Vores personlige ernæringsoperatør, eller vores kok som folk der ikke havde en kæp stukket op i røven plejede at kalde det, havde sørget for et overdådigt måltid, bestående af  nedkogt hummersuppe, and med tilhørende fritterede brisler, veloute,og hindbærmousse til dessert.

Jeg kastede mig over sagerne.

Nød smagene. De var en symfoni for mine sanser, og fangede mig selv i ikke for første gang, at være benovet og forundret over Aya's evner i et køkken. Den kvinde fortjente en pris eller muligheden for at udgive en kogebog eller et eller andet. Hvad som helst så længe det ville åbne omverdens øjne for hendes umådelige talent.

Jeg stangede til anden. Den var blød som smør og synes at smelte på min tunge.

Da jeg var lille plejede jeg at sætte mig ud på køkkenbordet og tale med Aya imens hun gik og kokkererede.

Jeg misunde hende, hendes mørkglødede hud fordi jeg synes at det fik hendes ansigt til at se varmt og velkommen ud, men da jeg havde fremlagt min teori for hende, havde hun grinet hjerteligt og sagt, at det altså ikke havde noget at gøre med farven på ens hud. Det havde noget at gøre med den glød der kom indefra.

“Gløder man indeni?” spurgte jeg forundret.

Hun kiggede på mig med sine dybe mørke øjne. De var så mørke, at man kunne spejle sig i dem, og mindede mig om smeltet chokolade.

“Ja, det gør man. Nogen gløder så varmt og kraftigt at man kan se det igennem huden, og andre har det kun samlet i en lillebitte klump inde i brystet. Men det er der altid.”

Hun vendte tilbage til den dampende gryde der stod og simrede på komfuret, og som lige nu fyldte køknet med en himmelsk duft. Tilsmagte den tænksomt med en lille sølvske.

“Men hvordan kan man få det til at gløde igennem huden?”

“Du skal bare smile når du er glad. Glæde kan ses.”¨

“Jamen, hvad hvis man ikke er glad?”

Hun stoppede op midt i sit foretagende og kiggede alvorligt på mig.

“Man kan altid finde noget at være glad over Isabell. Det gælder bare om at åbne øjnene.”

Isabell?”

Jeg rystede mindet af mig, og kiggede forfjamsket op.

Min far kiggede på mig med store øjne der fortalte mig, at han havde stillet et spørgsmål som jeg ikke havde hørt.

Jeg rømmede mig, og forsøgte at anlægge et neutralt ansigtsudtryk.

“Undskyld?”
“Vil du ikke lige vise Kevin badeværelset?”

“Jo, selvfølelig.”

Jeg rejste mig hurtigt op, i et forsøg på at dække over det faktum at jeg havde tabt mig selv i min drømmeverden igen. Det skete tit. Nogen gange kunne jeg befinde mig milliarder af kilometer væk, imens verden fortsatte sin naturlige gang kun få bredder fra det sted hvor min bevidsthed først slap sit tag, og så vågnede jeg op adskillige minutter efter og opdagede at jeg havde misset en hel samtale.

“Denne vej” pegede jeg smilende. Manden rejste sig med en hånd på slipset og fulgte efter. Hans gang var smidig som en panters med lange kraftfulde skridt, og skuldrene var så brede at de næsten fyldte hele dørkammen.

 

Gangen mundede ud i en kæmpe entré med en overdådig marmortrappe, prydet med dybt mørkebrunt træ.

Trappen stødte blødt imod et blankt mønstret gulv, og over os lå et ovenlysvindue der lagde hele rummet i et klart lys.

Det lignede næsten et slot, og overalt var detaljerne tydeligt udtænkt af æstetiske grunde frem for funktionelle.

Vi krydsede det store gulv, med fodtrin der gav øredøvende dunk hvor hvert skridt.

“Det nedenunder er helt henne i den anden af huset. Ellers skal vi ovenpå og tro mig, det er ikke det værd.” forklarede jeg undskyldende, men Kevin affejede bare min beklagelse med et venligt hovedryst og forsikrede om at det overhovedet ikke var noget problem.

“Jeg har alligevel godt af lidt motion” sagde han med et glimt i øjet.

Vi fortsatte lidt endnu, og jeg huskede mig selv på, at jeg skulle huske at spørge Aya om hun havde fået bestilt de gardiner som jeg havde bedt hende om.

“Her er det.” bekendtgjorde jeg, da den hvidtmalede dør endelig stod afventende, kun få skridt fra hvor vi stod.

Jeg smilede høfligt og gjorde mine til at gå, men han stoppede mig ved at træde et skridt frem. Pludselig var hans ansigt forandret. Øjnene glimtede og vejrtrækningen var en tand tungere.

“Bliver du ikke lidt?” spurgte han. Jeg kiggede uforstående på ham. Han kiggede tilbage, og løftede langsomt den ene hånd. Den fandt udmundingen imellem min hals og skulder, og pålagde det følsomme sted en fjerlet berøring. Læberne blev vædet.

“Du er utrolig sexet, ved du godt det?” spurgte han hæst. Jeg mærkede pulsen stige en tand. Følelsen af hans tilbedende blik, vækkede et eller andet i mig. Jeg sank.

Langsomt, som var tiden et abstrakt koncept, løb hans hånd ned til min hofte. Fingrene funderede ved min kjolekant.

“Denne her kjole sidder så rigtigt. Jeg har næsten ikke kunne holde blikket fra dig.” sagde han hæst.

Jeg kiggede op på ham. Hans pupiller fyldte næsten hele hans iris, og synes at sluge alt det der var tilbage af det blågrå skær indtil øjnene bestod af uendelige, mørke, dybder.

Så trådte han endnu et skridt frem. Alle hans bevægelser var langsomme og rolige som var han bange for at skræmme mig væk.

Jeg mærkede badeværelsesdøren imod mine skulderblade som en formanende hånd der bekendtgjorde at jeg var i færd med at overtræde en grænse som aldrig kunne krydses igen.

Hans krop var så tæt på min, at jeg kunne mærke varmen den udsendte, som bølger af energi der radierede imod mig og bandt os endnu tættere sammen. Mit blik faldt til hans bukser. Jeg kunne ikke lade være. Mine læber skiltes, og hjertet begyndte ligeså langsomt at slå hurtigere som tog det tilløb til det min krop håbede ville ske.

Jeg ved ikke engang hvordan døren åbnede sig. Måske havde han rakt forbi mig og skubbet den op, måske var det min albue der gjorde det, men den åbnede ihvertfald og han vendte mig i en glidende bevægelse så jeg nu stod med ryggen mod døren på den modsatte side.

Lukkede den bestemt igen med en kraftfuld bevægelse, der gav mig en forsmag på den dominante energi der gemte sig bag det høflige ydre.

Nu var vi skærmet for omverden i vores egen lille boble, og herinde kunne vi gøre lige hvad vi ville. Tanken fik det til at trække hårdt i kroppen.

Han kiggede på mig med begæret malet over ansigtet.

“Jeg vil have dig” hviskede han, og sank for at få sin vejrtrækning under kontrol. Hans hofter kørte op af mig, og tog vejret fra mig. Gjorde min hjerne klar over at min krop ville have ham, og ikke ville være i stand til at modstå ham.

Jeg forestillede mig hvordan pulsen hamrede under hans hud, og hvordan blodet brusende i årerne.

Langsomt, rakte jeg op og løsnede hans slips. Vrikkede det ganske roligt fra den ene side til den anden. Hans brystkasse, der lige nu trak vejret stødt, var bred og stærk, og mine fingre fulgte dens form, udenpå skjorten.

Hans krop sitrede en enkelt gang, og så kunne han ikke holde sig tilbage længere. Med en hurtig bevægelse skubbede han mig op af døren, rev mine trusser hårdhændet af, tvang mine ben fra hindanden og trængte ind i mig.

Jeg stønnede. Kraften som hans krop udsendte fik det til at følges som bølger igennem hele min krop, og da han begyndte at støde, hårdt og befalende, kunne jeg ikke holde et gisp tilbage.

Jeg slyngede benene om hans hofter. Han stødte hårdere og hårdere. Gjorde det klart at det var ham der bestemte og jeg overgav mig gladeligt til ham. Mine fingre fandt de små hår i hans nakke og greb fat. De føltes overraskende bløde, helt anderledes end hans hårde, kantede, krop.

Min vejrtrækning var nu så hivende at jeg ikke kunne fokusere på andet end det glødende sted hvor vores kroppe mødtes.

“Du er så våd” gryntede han dybt, tilfreds. Musklerne i hans arme spillede omkring mine lår. Hænderne efterlod brændende mærker på min hud.

Jeg forsøgte at trække ham tættere med mine ben. Jeg ville have ham dybere, hårdere, længere.

Lugten af hans hud fyldte mine næsebord, og hans nakke lå nu imod min kind. Han brummede og stødte ekstra hårdt indtil jeg følte at jeg ikke længere kunne være i min krop.

Så trak han os væk fra døren og imens han plantede beordrende kys på min hals satte han mig på vasken og vendte mig om, så jeg nu lå som en magtesløs offergave stående til hans rådighed. Jeg forsøgte prøvende at vriste mig fri, men til min store tilfredsstillelse holdt han mig nede med et jerngreb.

Et kort øjeblik stoppede de hårde bevægelser. Et par blide strøg ned af mine balder der virkede helt malplaceret i forhold til den hårde behandling han lige havde tildelt mig.

Hans hænder fyldte næsten hele overfladen af min balde, så store var de, og tanken om at de tvang mig til at gøre som de befalede, fyldte mig med begær.

Han snakkede til mig. Stemmen var hæs og tilbedende, som en kunstner til det fineste maleri.

“Du er smuk” var det eneste han kunne tvinge over sine læber. Stemmen rystede en anelse af, vil jeg gætte på, lige dele anstrengelse og bevægelse.

Jeg vrikkede lokkende med røven imod ham. Jeg ville ikke have komplimenter. Jeg ville have ham indeni mig, og jeg ville have det nu.

Han lod til at forstå de signaler jeg forsøgte at udsende, for snart var hans hænder placeret hårdt på hver side af mine balder. Så hårdt at jeg klynkede.

Drillende, bevægede han sig i cirklende bevægelser imellem mine ben, men uden at trænge derind hvor jeg gerne ville have ham.

“Er det det her du vil have?” Spurgte han. Jeg nikkede. Følelsen af ham imod mine balder var ved at drive mig til vanvid og jeg forsøgte at vride mig så han kunne komme ind, men han trak sig klukkende væk.

Et hårdt slag blev plantet på min balde. Jeg bed mig i læben.

“Opfør dig ordentligt” befalede han. Jeg lå helt stille. Ventede på hans instruktioner, uden at sige en lyd, og endelig lod han til at være tilfreds, for han tog fat om sig selv og trængte atter ind. Stødte. Jeg skød mig imod ham og sukkede af nydelse. Nu var hans stød så hårde at jeg blev presset imod vasken, og jeg sænkede hovedet. Lod ham pumpe indtil vores kroppes rytme matchede perfekt.

Sveden stod af ham, som et tyndt lag film, og blodårerne poppede aggressivt frem på arme og tindinger.

Han lænede sig frem. “Du er min.” sagde han, så tæt ved mit øre at det sendte en bølge af varme langs siden af mit ansigt, og strammede grebet om mine hofter endnu en tak. Hans stemme var krads og knækkede næsten over af ophidselse. Så cirklede han igen, men denne gang indeni mig. Mine sanser var ved at sprænges.

Jeg kørte hånden op og rørte ved mine bryster. Stønnede.

Han pumpede igen.

Jeg pev da han sendte et endegyldigt, hårdt, stød ind, og mærkede så vægten af hans krop presse ned imod min torso da han sank sammen, hivende efter vejret. Mit eget åndedræt var også stødende, og nogle vildfarne hår klistrede sig til min pande.

Han vendte hele min krop om igen, så vi stod ansigt til ansigt. Hans ansigt glødede.

Kinderne blussede, øjnene flimrede og kroppen sitrede.

Ved hans højrøde hals sad slipset skævt, og bukserne hang krøllet om ham. Den hvide skjorte var skjoldet af sved ved armhuler og læn, og den var ikke længere stoppet ned i bukserne, men hang skødesløst om hans hofter.

Jeg havde aldrig oplevet, at et andet menneske var så opslugt af mig, og det var en ophidsende følelse. Jeg kunne se i hans blik, at det vi lige havde gjort gennemspilledes i hans hjerne, og at han gerne ville gøre det igen. Jeg kunne mærke at hans krop havde lyst til mig. At den ikke kunne få nok. Det virkede måske som om at det var ham der havde magten, men hvis det var det man troede tog man fejl.

Jeg smilede langsomt, trak min kjole ned så den igen dækkede det den skulle, og valsede ubekymret ud.

 

Da jeg kom ind sad de alle tre nydeligt omkring bordet. Det kildede i kroppen ved tanken om det forbudte der lige havde fundet sted på badeværelset, og jeg sørgede nøjsommeligt for at holde mit ansigt fuldstændig neutralt.

“Fandt i ud af det?”

Jeg kiggede op og mødte min mors blik. Nikkede roligt.

“Ja, men det nedenunder drillede, så jeg viste ham ovenpå i stedet”

Løgnen lød så naturlig på mine læber at jeg var ligeved at få dårlig samvittighed, men jeg skubbede tanken væk, og tog istedet en skefuld hindbærmousse i munden.

Min mor var allerede videre til næste emne og kastede sig ud i en langvarig historie om dengang hun havde været udsat for at blive snydt for hundrede kroner i Fakta.

Hun handlede da ellers aldrig ind, så det måtte være mange år siden. Og så i fakta.

Kevin kom tilbage et stykke tid efter og hans grå blik faldt øjeblikkeligt fra mig, inden det gled videre. Jeg kunne se ophidselsen i hans bevægelser. Kunne de andre også det? Det lod ikke til at være tilfældet for alle samlede ligesom bare op fra der hvor de slap.

Jeg tog endnu en skefuld i munden. Flyttede mig en smule i stolen. Jeg var lidt øm, men det var på en god måde, og ruset ved at gøre noget aldeles forbudt var det der fik mit hjerte til at banke hårdt i brystet.

Da vi havde spist, og Aya havde taget af bordet, duppede folk sig stift om munden med servietterne, roste maden og vinen og selskabet. Alt det sædvanelige. Kevin forsøgte at fange mit blik, men jeg undgik det demonstrativt. Hvordan kunne han være så uforsigtig?

Da folk rejste sig, for at forlade bordet, og han passerede mig, lagde jeg diskret balderne imod hans skridt, og hans reaktion var omgående. Pupillerne trak sig kraftigt sammen, og jeg kunne se den grad af selvkontrol som han måtte administrere for ikke at blive afsløret. Jeg kunne ikke lade være med at smile skælmsk til mig selv.

“Mange tak for i dag Robert” sagde Kevin, da alle var gået ud i gangen og gjorde klar til at tage afsked. Han trykkede min fars hånd.

“Fornøjelsen var helt på min side Kevin. Du og Marianne må snart komme igen” Han nikkede, og kiggede på mig. Jeg stod som en statue, ligeså kølig som marmor, og frydede mig over hvor nemt det var for mig at være fuldkommen upåvirket.

Min mor trykkede Kevin og hans kones hænder, og det samme gjorde jeg, og så var de væk.

Far sukkede og tørrede sig over panden.

“Det var det.” sagde han. Mor nikkede og hun så ligeså lettet ud som han gjorde.

“Jeg tror den er hjemme” Han smilede bredt. Jeg kunne ikke huske hvornår jeg sidst havde set ham smile sådan.

 

Da jeg vågnede lå der 16 beskeder på min mobil.

Hvordan havde han fået mit nummer? Jeg læste dem søvnigt.

Han ville ses igen. Snart. Nu.

Jeg stønnede og lagde mobilen fra mig.

Køkkenet duftede varmt og velkommende af æg og bacon da jeg kom ned, og jeg snusede smilende ind.

“Mhm, Aya du har overgået dig selv endnu en gang” sagde jeg og satte mig på køkkenbordet sådan som jeg havde gjort da jeg var barn.

Hun kiggede på mig med de samme øjne som dengang, selvom de dog havde tilegnet sig nogle tynde smilerynker, og rystede kærligt på hovedet.

“Det siger du jo altid Azul”

Lyden af mit kælenavn fik mig som sædvanlig til at blive varm indvendig. Aya havde givet mig det på grund af mine blå øjne. Hun havde været sikker på at jeg ville få brune øjne da hun så mit kaffefarvede hår, og var blevet godt og grundigt overrasket da de endte med at blive ligeså blå som himlen, og som hun altid sagde:

Det er meget sjældent, og det betyder noget barn. Du skal nok blive noget stort.”

Jeg lagde hovedet på skrå og så på hende. Håret var begyndt at blive gråsprængt, og bevægelserne synes en smule haltende, som om hendes krop havde svært ved at følges med hendes sind.

“Jamen det er fordi du altid overgår dig selv Aya” mumlede jeg, og indkasserede et beskedent smil.

I et kort, fjernt øjeblik, prøvede jeg at forestille mig hvordan mit liv ville være uden hende, men jeg rystede hurtigt tanken af mig igen. Den var for ubærlig.

“Aya, må jeg spørge dig om noget?”

Hun nikkede, uden at kigge op fra æggende på panden.

“Har du nogensinde gjort noget der er så selvisk at du ikke burde kunne kigge dig selv i spejlet. Noget som du godt vidste var forkert, men gjorde alligevel?”

Denne gang kiggede hun op, og så længe og undersøgende på mig.

“Hvad taler du om, barn?”

Tonen var mistroisk og jeg vidste med det samme at jeg havde bevæget mig ud på dybt vand. Skyndte mig at trække i land, med et ubekymret skuldertræk, og gik hen og hentede en tallerken og noget bestik. Hverken mor eller far spiste morgenmad og Aya stod så tidligt op at hun foretrak at spise en hurtig bolde med reje-ost og så komme i gang med de daglige gøremål, så hun lavede altid kun morgenmad til mig.

Jeg satte det på bordet, og hun hældte rigelige mængder æg og pølser over på tallerknen.

Da jeg satte mig på stolen, kunne jeg mærke det imellem benene, men jeg lod hende ikke se noget på mit ansigt. Spiste bare lydigt og vaneligt, indtil tallerknen var fuldstændig støvsuget.

“Jeg vil gerne lave et eller andet. Måske tager jeg i byen.” sagde jeg henkastet.

Aya lod ikke til at betænke sig ved det, for hun nikkede bare med en fjern kommentar om at hun alligevel også skulle se at komme i gang med de lagner. De var altid et helvede at vaske fordi de var så kæmpestore sagde hun. Jeg holdt op med at høre efter. Mine tanker var strejfet til Camille. Min veninde. Jeg havde ikke talt med hendes siden før påskeferien, og den dårlige samvittighed var begyndt at melde sig.

Jeg burde give hende et kald.

Fraværende kørte jeg en finger rundt om tallerknens glatte porcelænskant.

Hvad skulle jeg få i dag til at gå med? der var kun to dage tilbage af ferien og jeg ville ikke have at de skulle spildes på hovedløst at vandre fra et rum til et andet uden bukser eller BH.

Selvom tanken var rar, var den ikke produktiv, så jeg blev nødt til at komme ud af huset.

Jeg rejste mig, og strakte armene indtil de knækkede højlydt. Gabte.

“Jeg tager ud og køber Malalas selvbiografi” sagde jeg, selvom jeg vidste at Aya var for travlt optaget af sine egne tanker, præcis som jeg havde været for få øjeblikke siden, til at høre et ord af hvad jeg havde sagt.

  

Solen stod højt på himlen, og tog imod mig med strålende solskin, og en mærkbar, men ikke kvælende, varme, da jeg slentrede ned af indkørslen iført et par løse cowboybukser og en oversized sweater.

Jeg missede imod himlen, og gik ned imod garagen. Mine ben føltes lette og ubekymrede, og jeg var helt klar i hovedet, og jeg tog mig selv i ligefrem at fløjte for mig selv.

Jeg følte mig altid som en ballon propfyldt med helium, når jeg netop havde overstået et anfald. Måske var det fordi at jeg så vidste, at jeg havde lidt tid at rende på inden et nyt ville melde sin ankomst. Jeg var i sikkerhed, for en stund.

“Isabell?”

Jeg stivnede midt i et skridt.

Gående fra bag en busk, med blomster i hånden, og et hundehvalpeudtryk i ansigtet, trådte Kevin frem. Han smilede usikkert. Som han stod der lignede han mere en kejtet skoledreng, end en succesrig, midaldrende, forretningsmand.

“Hvad laver du her?” jeg kunne ikke holde et chokeret udtryk tilbage, og min lette følelse var på et splitsekund forvandlet til tunge sten i maven.

“Jeg måtte bare se dig” sagde han, næsten ærbødigt. Blikket kørte ned af min krop, og øjeblikkeligt tændtes der lys i det.

“Kevin, for fucks sake, du kan sgu da ikke dukke op ved mit hus. Hvad hvis mine forældre havde været hjemme?”

“Jeg gemte mig,” Han flyttede vægten fra den ene fod til den anden.

“Jeg ved godt at det var dumt at komme, men jeg har ikke kunnet få dig ud af hovedet, jeg…”

“Stop” jeg holdt hånden op og han tav øjeblikkeligt. Kiggede afventende på mig og ventede på at jeg skulle tale igen.

Jeg sukkede, og trådte så tæt på ham at vores brystkasser næsten mødtes. Han var næsten et hoved højere end mig, så jeg måtte kigge op, men det til trods, følte jeg stadig at jeg havde den fulde kontrol over situationen.

“Du kan ikke bare dukke op uanmeldt. Aldrig, og du er nødt til at være mere diskret, forstår du det?”

Han nikkede. Jeg kunne se at bare det at vi stod så tæt gjorde ham ophidset, for vejrtrækningen blev tungere i hans brede bryst. Slipset løftede sig rytmisk.

Sådan stod vi i nogle lange øjeblikke imens jeg traf min beslutning. Jeg havde ikke tænkt mig at være til rådighed bare fordi han var liderlig, men synet af ham vakte noget i mig, og det ville jo ikke komme til at tage hele dagen. Jeg skule jo alligevel finde noget at få den til at gå med, og en hed omgang sex var jo næsten ligeså godt som en god workout. Altså ville jeg ikke behøve at træne i morgen, som jeg ellers havde planlagt, og så kunne jeg måske få plads i kalenderen til at se Camille.

Mit blik løftedes igen op til hans. Jeg kiggede indgående på ham, besluttede at jeg var i mit gavmilde hjørne i dag, så jeg trådte udenom ham og fortsatte ned imod min bil. Hans blik på min røv var så intenst at jeg bildte mig ind at jeg fysisk kunne mærke det som brændende prikker, og jeg sørgede for at vrikke udfordrende med den bare for at drille ham.

“Skal du med eller hvad?” spurgte jeg over skulderen.

Inden der var gået fire sekunder var han sprunget efter mig og havde sat sig ind i bilen.

Blomsterne kastede jeg om på bagsædet.

Han sagde ikke en lyd over det faktum at det var mig der kørte. Han spændte sig bare fast, og ventede lydigt.

“Fik du ikke mine beskeder?”

“Jo, jeg så dem da jeg vågnede”

Han sagde ikke noget. Nikkede bare.

Vi kørte videre i et øjebliks stilhed inden hans næste spørgsmål.

“Har du haft mange… partnere før mig?”

Jeg skævede til ham, og følte mig en smule irriteret over det personlige spørgsmål. Jeg gad ikke at illusionen blev brudt af at vi faktisk kom til at kende hinanden.

“Et par stykker” sagde jeg upåvirket.

Jeg havde faktisk været sammen med fem for at være helt præcis. Den første da jeg var sytten. Ham var jeg kærester med i fire måneder, men det var aldrig rigtigt mig. Jeg følte aldrig rigtig at jeg fik noget ud af det romantiske aspekt ved et forhold. Der var alt for mange irriterende forpligelser, som jeg altid forsømte og derfor altid skulle høre for. Hyppige, platte, beskeder, romantiske gåture, dybe samtaler. Alle de ting kunne jeg gøre sammen med mine veninder. Det var ikke noget jeg havde brug for fra en fyr.

Og så var der intimiteten. De indgående samtaler, blide berøringer. En isnende fornemmelse skød op langs min rygrad, bare ved tanken.

De fire andre var bare nogle jeg havde mødt til fester og havde det lidt sjovt med. Det var ikke noget specielt.

“Har du nogensinde været sammen med nogen på min alder?”

De her spørgsmål var begyndt at irritere mig, og jeg havde fornemmelsen af at han kun lige var begyndt.

“Nej.”

“Tænder ældre fyre dig?”

“Det kommer an.”

“Kommer an på hvad?”

Jeg trak på skuldrene.

Drejede bilen, og ønskede at der ville være kortere til vores destination.

Jeg havde absolut ingen intention om at stille ham nogen spørgsmål, for des mindre jeg vidste, des bedre, men det lod ikke til at afholde ham fra at spørge.

“Hvad tænder dig?”

Denne gang gjorde jeg min misbilligelse til kende, ved at rynke panden dybt, og lod en afvisende håndbevægelse være mit eneste svar. Jeg var officielt ovre denne her samtale.
Der var stille i et par sekunder, så sagde han, meget stille.

“Vi beskyttede os ikke i går.”

I et sekund faldt tanken om at lyve, og give ham en ordentlig forskrækkelse, mig ind, men jeg besluttede med mig selv at jeg ikke var så ond, og at jeg alligevel var ret ligeglad med om han blev bange eller ej.

“Jeg er på P piller.”

Et lettelsens suk.

En gammel dame der besluttede sig at krydse vejen lige det sekund hvor jeg havde tænkt mig at køre, tvang mig til at stoppe op, og jeg tappede irriteret på rattet. Kevin kiggede bare på mig.

Hans blik føltes klistrende, men også tilfredsstillende, fordi jeg kunne fornemme den utålmodige lyst der boblede i hans bevægelser. Hans ben begyndte at trippe. En hånd blev kørt igennem det grå hår. Han ville have mig.

Jeg gassede op i det sekund damen var væk, og overtrådte fartgrænsen med tredive kilometer i timen, ikke for hans skyld, men for min. Jeg ville give ham så lidt tid som muligt til at stille spørgsmål.

“Jeg kan godt lide dit bestemte blik. Det er sexet.” sagde han pludselig. Jeg havde lyst til at brække mig.

En hånd blev stukket ud, og langsomt funderede den ved mit blottede lår. Jeg var iført en kort sommerkjole.

Hans afventende blik, overlod beslutningen om hvad der videre skulle ske, fuldstændig op til mig.

Jeg spredte benene ganske let, uden at flytte blikket fra vejen.

Hans pupiller udvidede sig, men til hans credit blev bevægelserne ved mit lår ved med at være langsomme, og hans selvkontrol var rimeligt imponerende, fordi jeg vidste, at han måtte være ved at sprænges.

Fingerne rykkede en tand op, så fingerspidserne nu legede lige under kanten af min kjole.

Den anden hånd fandt bulen i hans bukser. Begyndte langsomt at massere den.

“Det er vildt hvad du gør ved mig.” sagde han, med en stemme der allerede var ru som sandpapir.

Jeg drejede ind på parkeringspladsen på det hotel jeg havde udset mig, og trådte ud, uden at skænke det han havde været i gang med en tanke.

Damen ved kassen lignede en helt almindelig gennemsnitsdansker, og jeg ville skyde hende til at være i midten af trediverne.

“Et værelse tak.” jeg smilede professionelt til hende, vel vidende at jeg udstrålede en stålsikker selvsikkerhed, som fik mig til at virke år ældre end jeg var. Hun skævede lynhurtigt til Kevin, der hang usikkert i døren, og begyndte så at taste på sin computer. Rakte mig nøglen uden at se mig i øjnene.

Værelset var af rimelig størelse, men fuldkomment anonymt, præcis som jeg ville have det. Der hang et billede af en strand på væggen, som eneste udsmykning, lagnerne var helt hvide og uden print, og ovre i hjørnet stod en stol med et intetsigende gråt betræk. Det var perfekt.

Jeg vendte mig imod Kevin. Hans øjne var helt mørke.

Uden på noget tidspunkt at give ham det indtryk at jeg havde noget jeg skulle nå, slentrede jeg hen imod ham, og stillede mig helt tæt på ham, ligesom jeg havde gjort i garagen.

Han kiggede intenst på mig.

Vores blikke var mejslede sammen, og jeg nød at se hvor svært det var for ham at holde sig tilbage. Hvordan jeg havde magten, og styrede slagets gang. Men sådan skulle det ikke være længe.

Jeg trak ham hen på sengen. Han satte sig ned med et bump.

Med et skælmsk smil tog jeg hans hånd, og puttede hans finger i munden. Hans læber skiltes.

Min tunge gled fermt om tommelfingeren, og samarbejdede med mine læber, for at imitere det som jeg kunne gøre længere nede, men aldrig kom til. Han vidste det ikke endnu, men det her var det tætteste han nogensinde ville komme på at jeg gjorde det jeg gjorde nu, nogen andre steder.

“Du er… årh” han stønnede ude af stand til at fuldføre sin sætning. Greb fat i lagnet med den anden hånd, og lukkede øjnene.

Jeg kunne se, at han blev hård. Det var næsten for let, men jeg havde ikke i sinde at lade ham slippe, så med en finger på hans beskjortede bryst, skubbede jeg ham ned på albuerne, så han lå fuldstændig til min rådighed.

Jeg kravlede langsomt op på hans hofter, og bevægede mig i drillende cirkler ovenpå ham, ligesom han havde gjort dengang på badeværelset. Hofterne skød med det samme op, og jeg kunne tydeligt mærke ham igennem bukserne.

Jeg blev ved med at sutte på hans tommelfinger, og følelsen af hans stød imod mig fik mig til at stønne, men jeg ville ikke have ham indeni mig endnu.

Jeg gned mig imod ham indtil jeg måtte slippe hans finger for at kunne trække vejret.

“Vær nu sød” stønnede han bedende. Fine svedperler havde manifesteret sig på hans pande, og en tung længsel hang i hans blik. Jeg blev helt høj af hans ansigtsudtryk.

Jeg lænede mig frem, uden at stoppe bevægelserne ved hans hofter, og hviskede i hans øre.

Tag mig. hårdt. Knep mig, som om jeg tilhører dig”

Han adlød med min befaling med det samme, og med en beslutsomhed der med det samme fortalte mig at han var klar over hvad jeg forventede af ham, tvang han mig ind under sig.

Lagde al sin vægt imellem mine ben og stødte hårdt igennem sine bukser. Jeg gispede af nydelse.

Stålsatte hænder rev mine trusser af og de blev smidt på gulvet.

“Rør dig selv” sagde han, og trak sig lidt væk.

Jeg gjorde som han sagde, uden at tage blikket fra hans. Han kiggede på mig store glinsende øjne, optændt af en drenget forventning, og det kreerede kurvede linjer, som blødte hans ellers så kantede ansigt op. Læberne blev vædet. Når han kiggede på mig som han gjorde nu, mindede han mig om en sulten ulv og en lille dreng på en og samme tid. Jeg havde ikke lyst til at se hans ansigt. Kunne han ikke bare kneppe mig og få det overstået?

Han masserede tryllebundet sig selv, stående på knæ, som en klippe, der tårnede sig over mig.

“Fuck, jeg har ikke tænkt på andet end at kneppe dig. Jeg har revet den af hele natten ved tanken om dig.”

Jeg sagde ikke noget.

Han lænede sig frem, og lagde sig som en bølge over mig. Kiggede mig dybt i øjnene. En finger vandrede langsomt fra min hofte, videre op imellem brysterne, til kæben, og hele vejen op til mine læber hvor den blev hængende. Uden at tage blikket fra mit, kærtegnede han min underlæbe i det mest intime øjeblik som vi havde oplevet siden vi først mødtes. Jeg brød mig ikke om det.

“Du er så utrolig smuk” hviskede han. Tryllebundet, og med svømmende blik, lænede han sig langsomt ned, stadig med sin hånd om min kæbe, og forsøgte at lukke sine læber om mine, men jeg vendte hovedet væk.

Han tøvede. I et øjeblik blev hans ansigt hvidt som sne, og jeg kunne se på hans uforstående ansigtsudtryk, at han havde et spørgsmål hængene på læberne, men inden han kunne nå at stille det, havde jeg slynget benene om hans hofter og skudt mig op imod ham.

Øjeblikkeligt var hans tanker afledt. Han glemte fuldstændig min afvisning, og én ting fyldte atter hans tanker så han rev bukserne af, og trængte hårdhændet ind i mig. Lagde hovedet ved min skulder. Prustede som en liderlig tyr, og pumpede hurtigere og hurtigere. Jeg klamrede mig til ham, og mærkede hvordan min krop fyldtes af ham indeni mig, og intet andet.

“Åh, Isabell.” jamrede han, men jeg tyssede på ham, i et forsøg på at holde mit navn fra hans læber så længe som det var mig muligt. Han greb hårdhændet fat om mig, og stødte.

Jeg bed hårdt fat i hans skulder, for ikke at komme til at skrige. Borede neglene ind i hans ryg, hælene i hans læn.

Jeg kunne ikke tænke, kun mærke, og det var befriende.

Idet trak han sig ud og hev min kjole op over hovedet, så jeg nu lå nøgen, kunne jeg se musklerne spille under huden. Jeg kunne godt lide hans styrke. Det fik mig til at føle mig skrøbelig, hvilket var en uvant følelse for mig. Jeg var altid stærk. Havde kontrol. Men her overlod jeg mig i hans magt, og overgav mig fuldkommen til hans ønsker.

Et drømmende suk lød fra hans læber, ved synet at mig imod den hvide dyne. Som en rejsende læste et kort, afsøgte hans blik hver en afkrog af min krop, indtil der ikke var en afkrog der ikke var udforsket.

Så lænede han sig ned og begyndte at kysse mine bryster. Hans tunge vandrede rundt om min brystvorte imens hans hånd masserede det andet hårdt, og utålmodigt. Bevægelserne var krævende. Spidsen af hans tunge glinsede, og den kildede legende mine bryster, inden den bevægede sig ned af min mave, og så endnu længere ned.

Jeg skød hovedet tilbage, da han ramte helt rigtigt, og lod mig forsvinde ind i nydelsen, uden at betænkte mig på noget som helst andet en hans tunge.

Lyde, som jeg ikke anede jeg kunne lave, lød dybt fra mit bryst, og mine tæer krummede sig ufrivilligt sammen, hjertet bankede, blodet strømmede. Da jeg lukkede øjnene dansede prikker på mine øjenlåg, og jeg knugede mig til hovedgærdet over mig.

Han suttede indtil min hjerne var forvandlet til grød, og min krop føltes som om den var udtømt, og så trak han sig op, tog mine ben over skuldrene og skubbede sig ind. Jeg klynkede, men han var ikke færdig. Han ville have tilfredsstillet sine behov. Lige nu var jeg der kun til hans nydelse, og min krop var hans ejendel.

Hans hår hang nu som tjavser fra hans pande, og hans kraftfulde ben gibbede da han tvang sig så langt ind at jeg slugte ham til roden.

Anstrengelsen og sulten emmede fra hans stærke krop. Han var ikke færdig, og derfor var jeg ikke færdig. Det var ham der bestemte.

Da han endelig kom, med et langtrukkent grynt, faldt han ind over mig, og rullede så ned ved siden af mig.

Sådan lå vi i nogle minutter. Vores åndedræt var stødende og anstrengte, men vores kroppe var mættede og tilfredsstillede.

Jeg kiggede på loftet over os. Det var gråbrunt, og lettere uinteressant, med en enkel lampe i midten, og jeg fangede mig selv i at tænke, at det egentlig var sjovt det der med lofter. Der var aldrig nogen der lagde mærke til dem, de var der bare.

Sådan var der mange mennesker der også havde det.

Kevin rykkede en tand tættere, så hans ben næsten flettede sig ind i mit, og med en arm om livet på mig forsøgte han at kysse min kind, men jeg vendte mig endnu en gang væk. Han tøvede kort, og rynkede panden, men lod det fare for anden gang, og smilede sagligt.

“Du var fantastisk.” mumlede han, ind i mit øre. Hans ånde var varm.

Jeg kiggede fortsat op i loftet.

“Bare jeg tænker på dig bliver jeg hård som et baseballbat. Det er umuligt at tage på arbejde.”

Stadig ingen respons.

“Jeg kunne gøre det her hvert sekund hver dag og aldrig blive træt af det” sagde han, og gned sig op af mig, som om han havde glemt hvad vi lige havde lavet. For tredje gang den dag, lænede han sig frem med intention om at kysse mig, og for tredje gang blev han afvist.

Jeg gad ikke det her mere, så jeg rejste mig, med kurs mod badeværelset, men blev stoppet da han tog fat i mit håndled.

Forurettelsen i hans stemme var til at tage og føle på.

“Hvorfor vil du ikke kysse mig?”

Jeg vred mig ud af hans greb. Tissede, og gik så tilbage og trak min kjole på.
“Går du allerede? Bliver du ikke lidt?” Hans ansigt blev langt.

Hvad havde han forventet? at vi skulle ligge og kissemisse hele dagen? jeg havde altså ting der skulle nås, og et liv der skulle leves.

“Isabell?”

Jeg trak mine trusser på, og bukkede mig ned for at samle min sko op. Hvis jeg skyndte mig kunne jeg stadig nå ned i boghandlen inden den lukkede.

“Isabell svar mig?”

“Hvad?”

“Hvornår kan jeg se dig igen?”

“Det ved jeg ikke.”

Hvad tid plejede boghandlen at lukke? Var der ikke noget med at den lukkede tidligt i ferien? Hvad nu hvis den slet ikke havde åben? Hvis det var tilfældet var jeg nødt til at køre hele vejen ned til østbyen, og så ville jeg ikke kunne nå McDonalds’ frokosttilbud.

“Jamen, jeg er nødt til at vide det. Ventetiden flår mig op indefra”

Jeg sendte ham et anklagende blik over skuldreren.

“Jeg tror godt du kan vente et par dage” mumlede jeg gnavent. Et såret udtryk gled over hans ansigt, og det fik ham til at ligne en lille dreng. Igen. Det gjorde mig bare endnu mere irriteret på ham.

“Hvad med søndag? der skal Marianne ud med nogle af sine veninder”

Mit hjerte sprang et slag over, og brystet fyldtes af  et varmt, boblende, ubehag der næsten fik mig til at gispe efter vejret. Det sidste jeg havde lyst til at høre om, var hans kone.

Jeg sendte ham et dræbende blik, og for første gang i denne her samtale så han tilfreds ud. Et skævt smil tittede frem på hans ansigt. Hans maskuline stolthed over at være noget man skulle kæmpe for, emmede af ham, som damp fra brændende hud.

“Er du jaloux?” spurgte han, overordentligt selvtilfredst.

Situationen var så absurd, at jeg kunne ikke holde en tør latter tilbage. Han tænkte vist højere om jeg selv end jeg først havde antaget. Jeg blev ikke jaloux.

“Jeg skriver til dig” var min eneste kommentar, og så gik jeg.

 

Boghandlen havde lukket.

Jeg var endda kørt ned til den boghandel i den anden ende af byen bare for at finde ud af at den også var lukket, og jeg havde på nuværende tidspunkt lyst til at slå et eller andet. Hårdt.

Så nu slentrede jeg bare formålsløst op og ned af torvet uden hverken mål eller med, og kiggede ind af diverse butiksvinduer, med et tomt udtryk i ansigtet. Kiggede på mennesker.

En gammel mand passerede mig med sin gravhund og sendte mig et harmt blik, som jeg ikke kunne forstå hvordan jeg havde gjort mig fortjent til, inden han fortsatte sin gåtur som han sikkert havde gjort det en million gange.

En kvinde, med stort rødt hår og lidt ekstra kilo på sidebenene, skældte larmende en lille dreng med rodet hår og snotnæse ud, uden tilsyneladende at bemærke sig med, at hun befandt sig i offentligheden, og at folk skævede anklagende til hende. Jeg sørgede omhyggeligt for ikke at komme i hendes åsyn, da jeg passerede hende.

En lyshåret pige på omtrent min egen alder kom gående imod mig. Hun havde klare grønne øjne, og fregner på næsen, og da hun smilede kunne jeg se at hendes ene fortand sad en smule skævt.

Hun lo over et eller andet, som den mand hun var i selskab med havde sagt, og hendes latter var så syngende at man skulle tro at det var noget fra en musikvideo.

Bevægelserne var selvbevidste uden at være usikre, og hun synes at gløde indvendigt. Så havde Aya måske alligevel ret.

Bag pigen kom et tydeligt forelsket par slentrende med hindanden i hånden. Den unge kvinde lænede sig tungt og lykkeligt op af manden, som kiggede ned på hende med et blik der synes at svømme over af kærlighed.

Jeg mærkede efter i mig selv efter jalousi. Men jeg følte intet. Jeg burde ønske det de havde, jeg burde drømme om det om natten og skrive om det i min dagbog, men ikke nok med at det ikke sagde mig noget, det var noget jeg helst ville undgå.

Jeg huskede tilbage på dengang jeg havde spurgt min mor hvorfor hun giftede sig med min far.

Det er jo sådan man gør” sagde hun resigneret imens hun studerede sine negle. I dagens anledning var håret redt stramt tilbage, og jeg bemærkede at små fine linjer tegnedes ved hendes øjne når hendes mund løftede sig, for at svare.

“Jamen hvorfor er det det?” spurgte jeg.

“Hvorfor stiller du sådan nogle spørgsmål, Isabell? Kan det ikke være lige meget for nu, der er jo længe til du skal begynde at bekymre dig om den slags.”

“Jamen Mor…”

Hun sukkede.

“Jeg giftede mig med din far fordi vi var forelskede.”

“Hvad vil det sige?”

“At… ja, at man bliver helt varm og boblende indeni. Man kan ikke tænke på andet end den person og alt hvad de gør, får en til at holde endnu mere af dem. Selv ting som andre kan se som irriterende eller forstyrrende elsker man ved dem. Man synes at de er helt rigtige, præcis som de er.”

Jeg stirrede lamslået på min mor. Aldrig før havde hun talt så varmt om min far, og det bløde skær der krøb op i hendes blik, var så sjældent at jeg et øjeblik var i tvivl om det havde været min hjerne der spillede mig et puds.

Da hun så mit ansigtsudtryk, lukkede hun med det samme af, og stemmen var afvisende da hun talte igen.

“Men jeg synes ærlig talt ikke det kommer dig ved, hvorfor jeg giftede mig med din far. Det er vel vores egen sag.”

“Men Mor?”

Hvad?” snerreden hun.

“Hvad hvis man ikke vil giftes?”

“Isabell jeg orker ikke det her. Du er syv, selvfølelig har du det sådan nu, men det ændrer sig. Du bliver forelsket og bliver gift ligesom alle andre, færdig slut.”

Så rejste hun sig demonstrativt og efterlod mig alene med hundrede ubesvarede spørgsmål hængende på læberne.

Jeg krympede mig ubevist over mindet, ikke på grund af det min mor havde sagt, men fordi intet havde ændret sig siden da. Jeg vidste at jeg ville ende alene. Det var ikke på grund af andre mennesker, det var på grund af mig. Jeg var ødelagt, og jeg skulle leve med konsekvenserne af det.

 

“Skal vi ikke tage ud i aften?”

Jeg kiggede op fra de nachos jeg havde været i gang med at sætte til livs. Nikkede samtykkende. Hvorfor ikke. Det var lang tid siden vi havde været i byen, og jeg trængte til at have det lidt sjovt. Det var tre uger siden jeg havde talt med Kevin. Hans konstante strøm af beskeder, der oversvømmede min telefon, Facebook, ja selv brevkasse - jep, han havde sendt fysiske breve - var ved at drive mig til vanvid. jeg følte, at jeg var ved, at gå fra forstanden. Den mand var simpelthen nødt til at tage en slapper og begynde at tænke med hovedet i stedet for med pikken. Seriøst han kunne vel undvære noget på den dumme i tre uger uden at dø.

“Camille?”

“Mhm?”

“Jeg… ser en”

Hendes øjne blev store, og den første reaktion var ubestridt glæde. Jeg havde det næsten dårligt over at dræbe den, med min tilbagevendende sans for ikke at være romantisk.

“Altså jeg ser ham ikke. Vi er ikke i et forhold”

Præcis som jeg havde forudset, krakellerede hendes udtryk en smule.

“Hvad er i så?”

“Ikke noget rigtig. Jeg har bare sex med ham”

En kort tøven.

“Okay… vil du gerne mere?”

Jeg grinede tørt.

“Der er ikke noget jeg hellere ville undgå.” svarede jeg ærligt. Camille rystede smilende på hovedet, for vi havde haft lignende samtaler før, og spurgte mig opgivende om jeg da aldrig havde tænkt mig at finde min soulmate.

“Jeg tror ikke på soulmates” sagde jeg.

“Nej, det gør du vel ikke. Nå, men fortæl om ham din ikke-kæreste.”

“Han er 46.”

Endnu en tøven, denne gang efterfulgt af en lang slurk vand, fra det glas der stod på bordet. Det blev sat tænksomt ned inden svaret kom.

“Okay…… Gift?”

Jeg nikkede, nu med en knugende følelse i maven.

“Hvordan har du det med det?”

“Jeg prøver, ikke at tænke på det” sagde jeg stille og kiggede ned på min tallerken.

“Hvorfor?”

“Fordi det er frygteligt at tænke på hvordan hans kone sidder derhjemme og triller tommelfingre imens jeg…”

“Knalder hendes mand”

Jeg nikkede flovt.

Camillas blik granskede mig længe inden hun talte igen.

“Tror du ikke at du ville trives mere sammen med en som du rent faktisk holdt af, måske ligefrem elskede,” indskød hun sigende “end ved hovedløst at hooke op med gamle mænd der kunne være din far?”

Camillas rødlige hår lyste næsten op i lyset fra vinduet over os. Som hun sad der, med et lige dele anklagende, og bekymrede ansigtsudtryk, og en glorie af lys bag sig, mindede hun mig om et kirkebillede malet med sirlige strøg på en hvidkalket væg.

“Det ved jeg ikke om jeg har” sagde jeg stille. “Det tror jeg ikke.”

“Men Isa…”

Jeg rystede på hovedet og gjorde en afværgende bevægelse med hånden. Emnet var uddebatteret. Mine tanker faldt på Camilles forhenværende forslag.

“Skulle vi tage i byen eller hvad?”

En kort tøven og et vidende blik.  “Hm ja. Skal jeg spørge folk om de er på?”

“Hvem har du i tankerne?”

“Vegas, Theo, Thor, Noah, Emilie, Agnes, Ronja” et træk på skuldrene “de sædvanelige”

Jeg nikkede fraværende. Kørte en finger i hypnotiserende cirkler rundt på vinglassets matte kant.

Hvis vi skulle drikke ville jeg få en chance for at glemme mine følelser og lægge alting bag mig for en stund.

Det lød umådeligt fristende lige nu.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...