selvstyrke

Erina savner hendes gamle forhold til Alexander. Da hun kan mærke at han begynder at vise mere interesse for hende igen bliver hun blindt for hvad han enlig har gang i.

0Likes
0Kommentarer
50Visninger

1. søen

 

Jeg stod og kikkede ud over søen, solens stråler ramte vandet, det fik vandets overflade til at se helt glitrende ud. Jeg fik en kuldegysning som bevægede sig helt fra mine skuldre ned til ryggen. Det var november måned og jeg har ikke fået taget min jakke på. Jeg tog en dyb indånding og jeg prøvede at slappe af i hele kroppen, for kulden og stressen fik mig til at ryste.

I det øjeblik jeg havde forladt klasselokalet, havde det føltes som om at jeg ville have sprunget i luften, hvis jeg havde blevet der bare fem minutter mere. Folk larmede og grinte og min matematiklæres ord, var som en lang strøm uden ende. Jeg kunne ikke længere koncentrere mig om en samtale. Jeg blev ved med at kunne høre alle lyde på en gang og jeg blev aldrig færdig med at høre en samtale færdig. Jeg kunne høre dem der viskede nede i højre hjørne, matematiklærerens stemme, nogle piger der grinte bag ved mig, nogle fodboldinteresserede drenge, noget kærestefnidder, nogle der hviskede, min sidemakker der skrabede sit navn med en passer på bordet. Da jeg hørte nogle begyndte at snakke om den fest, vi skulle til i morgen skyndte jeg mig at smutte.

 

Jeg lod mine ben give slip, så jeg langsomt faldt ned i det høje græs. Jeg kikkede op mod himlen. Jeg kunne mærke græsset under mine åbne håndflader og i nakken. Jeg havde med vilje fjernet mit røde hår så jeg kunne mærke græsset mod min hud. Græsset var fugtigt på grund af nyfalden dug og himlen troede med sine mørke skyer som langsomt kom skyllede ind fra den anden side af søen.

Jeg lagde mig tit her ud når alt blev lidt for meget. Især i denne her periode havde jeg brug for at trække mig. Jeg havde følte mig så alene. Karmen kørte der ud af og hun glemte helt at stoppe op en gang i mellem og på sin vej kørte hun folk ned uden at samle dem op igen. Dobbeltaftaler spontane beslutninger og spænende drenge. Alexander var begyndt at hænge ud med de forkerte og jeg havde derfor trukket mig lidt, men jeg savnede ham faktisk.

 

Jeg kunne høre nogle børns latter og råb. De små klasser havde fået fri. Jeg manglede vist kun en enkelt time. Jeg begyndte at gå op mod skolen igen. Jeg skulle bare over en lille grussti og dernæst over fodboldbanen og den lille græshøj med blomster. Der jeg er på vej over græshøjen hører jeg en bekendt stemme ”Nå, er du nu også begyndt at pjække?” Jeg løftede hovedet, selvom jeg godt allerede viste, det var Alexander. Jeg kikkede op ”Som om du heller aldrig pjækker” ”Det har jeg da heller ikke sagt jeg ikke gør” sagde han.

 

Vi havde været gode venner siden første klasse og i de mindre klasser aller bedste venner. Fordi jeg havde kort hår dengang jeg var lille, var der flere der byttede om på os. De fleste piger ville nok blive sure hvis man troede de var en dreng, men jeg kunne huske at jeg lod som om jeg blev sur. I virkeligheden kunne jeg godt lide det, fordi jeg synes Alexander var ret sej. Vi gik tilbage uden at sige noget. Det var som om vi ikke behøvede at sige noget for børnene der spillede fodbold og pigerne der sjippede fyldte stilheden ud, som ellers ville havde været der. Vores forhold til hinanden havde været meget anderledes. Jeg savnede det helt særlige venskab vi havde haft sammen for nogle år siden. Han lagde armen rundt om mig, og han lod sin hånd hvile rundt om min talje ”skal vi ikke ses noget oftere” ” ja lad os det” svarede jeg smilende for jeg savnede også at se ham noget mere. Jeg var begyndt at have en smule dårlig samvittighed, for han havde været så sød her på det sidste og jeg havde ikke fået givet ham nok igen. Han havde været så god til at give mig komplimenter og skrive beskeder. Han havde bare virket så anderledes. Måske burde jeg bare give ham en chance.

 

Den sidste time var hurtigt overstået. Jeg begynder at kramme folk for klassen farvel og da jeg når til Alexander, lod han sin hånd glide op bag på min bluse og han kærtegnede let min hofte. Jeg kan huske jeg synes det var rart, men efterfølgende blev jeg i tvivl om om det nu også er noget venner gør. ” Du kommer i morgen aften ik'? ” spørger han ”ja, altså til festen?” ” ja hvad ellers.. jeg tænkte også på om du måske kunne hjælpe mig, med at gøre klar til festen, det behøver ikke tage så lang tid ” ja det vil jeg da meget gerne”. Vi cyklede af sted i tissende regnvejr og jeg fik lov at låne hans vanter. Det var længe siden jeg havde følt mig så glad. Vi snakkede en del om festen og de andre fester han havde holdt gennem tiden. Vi snakkede en del, men jeg når også at tænke tilbage på da hans hånd gled ind under min bluse og hans mange komplimenter han havde givet mig den sidste måneds tid. Jeg glemt edet hurtigt for jeg havde bare savnet at være sammen med ham i så lang tid. Da vi cyklede var det næsten som om det hele var som det plejede.

 

 

Vi fik rykket en masse ting som ville komme til at fylde for meget og vi gemte alle de ting der kunne blive smadret væk. Det var hyggeligt, faktisk havde Alexander begyndt at lægge op til at jeg kunne blive og sove. Jeg havde tilsidst sagt ja. Det var enlig meget hyggeligt hjemme hos Alexander det virkede jo trygt og rart, fordi jeg allerede havde været der så mange gange før. Jeg kunne alligevel godt mærke at vi ikke havde snakket så meget det seneste års tid. Han opførte sig lidt anderledes og han virkede som om han meget gerne ville have jeg skulle drikke mig stiv til festen og han spillede smart på en irriterende måde. Han begyndte at snakke om piger og om hvor mange han havde været sammen med. Det var næsten som om han prøvede at imponere mig. Udover det var det meget hyggeligt, vi lå i hans seng tæt og så en god film. Vi jokkede og grinte også en masse. Han var stadigvæk lige så snaksaglig og sjov som jeg huskede. Vi falde hurtigt i søvn i hans dobbelt seng og han havde nusset mig på ryggen inden jeg falde i søvn. Dagen efter valgte jeg at tage hjem lige efter morgenmaden for jeg ville gerne have lidt tid for mig selv inden jeg skulle mødes med Karmen.

 

Det blev hurtigt aften og mig og Karmen fulgtes sammen ned til bussen fra mit hus . Vi skynde os ind fra bagdøren af bussen for Karmen har ikke nogen billet. Vi ser en smule anspændt på hinanden da vi for sat os ned, men der går ikke lang tid før vi begynder at grine. Vi var begge to glade og spændte.” jeg så glad for du skal med, jeg føler vi ret gode til at passe på hinanden til fester” siger Karmen smilende. ” ja det plejer vi” siger jeg smilende.

 

Vi går hånd i hånd det var allerede mørkt udenfor. Vores dåser klingede i vores poser og vi snakkede højt omkring sidste fest. Vi var begge to i godt humør og jeg valgte derfor ikke at tage snakken om den lidt mystiske oplevelse med Alexander. Karmen ville nok alligevel ikke kunne sætte sig ind i det. Hun elskede alt opmærksomhed for drenge. Nogen gange virkede det som om hun ikke havde nogen grænse.

 

Vi steg ind i bussen og tyve minutter senere var vi hjemme hos Alexander, hvor festen blev holdt. Alexander boede på en stor gård. Man gik først ind af en stor port dernæst hen af en grussti som førte over mod hestefolden hvor to flotte heste gik. Der var en gammel campingvogn og et skur til højre for hestefolden. Festen skulle holdes inde i laden og man kunne allerede høre bassen. Vi smilede til hinanden som tegn til at vi var klar, for nu kunne vi også høre folk stemmer, som allerede var høje og muntre. De fleste var allerede ret stive da vi kom og musikken var høj. Vi var kun kommet en halv time forsendt, men alligevel var alle godt kørende. Der er en god stemning inde i laden og diskolysets farver dansede hen over gulvet. I det ene hjørne var der blevet sat et bord op med den funktion at det kunne bruges til at spille beer pong. Et andet var allerede ved at være fyldt op med tomme plastikkrus og øldåser. Jeg begynde at sige hej til folk og jeg fir nogle store kræmmere.

 

”Erina du kom” hørte jeg en pige fra klassen råbe, men da jeg vender mig om er hun allerede over og kramme Alexander, som lige er trådt ind af døren. Han havde en rød T-shirt på og hans mørke hår så let pjusket ud. Da jeg kikker lidt nærmere kan jeg se han var beruset.

Da jeg så han var gået over for at kramme nogen drenge for klassen, begynde mig og Karmen at gå ud på dansegulvet. Der er en god sang på og vi giver den gas selvom der ikke var så mange andre på dansegulvet. Vi åbner vores første øl og der gik ikke lang tid før jeg kunne mærke en der stod tæt op af mig, det gav et sæt i mig og mine muskler i kroppen træk sig sammen. Jeg vender mit hoved og møder Alexanders blik. Jeg blev helt mundlam, og jeg skynde mig at prøve at fange Karmens blik. Hun lægger ikke mærke til noget, hun kikker hurtigt over på mig og smiler. Jeg forstår igen ting, hvorfor synes hun ikke det mærkeligt, mig og Alexander er jo venner.

Han virker en smule påtrængende hele aftenen og da jeg senere på aften står og ryger udenfor sammen med Karmen og to andre piger fra klassen spørger han om jeg ikke vil se campingvognen. Jeg var sikker på han ville sige undskyld så jeg blev meget glad da han spurgte. To af pigerne fra klassen begynder at grine, den ene som virker meget fuld råber ”EYY ER I BOLLEVENNER” ” selvfølgelig er vi ikke det” sagde jeg og blev næsten helt flov. Karmen kikkede smilende på mig ” så ses vi da bare senere” sagde hun og hun gav et tegn til at pigerne skulle gå med. De smuttede fnisende væk. På det her tidspunkt var jeg også selv ved at være ret fuld. Alexander spurgte om jeg ville snakke. Jeg havde ikke selv været modig nok til at bringe snakken på banen for hvad nu hvis det venskab der allerede var ved at dø en smule skulle stoppe helt fordi jeg havde fået den ide om at han prøvede at lægge an på mig han mente jo nok ingen ting med det. Vi gik over mod campingvognen. Der er helt mørkt og han tager min hånd. Det rart at få en pause for alt larmen. ”Du virker lidt træt, er du fuld spørger han” ”ja, ja til begge dele” siger jeg og vi begynder at grine.

Vi sætte os ind i campingvognen og jeg havde en mærkelig fornemmelse i maven. Han tænde en lille lampe. Campingvognen så ikke ud til at blive brugt meget. Han gir over mod den lille soveplads ”vil du ligge lidt ned” jeg smilede og svarede med et nik. Jeg regnede med han ville sætte sig over i den anden seng og begynde at snakke en helt masse og begyndte at forklare mig om at han bare var fuld eller noget i den stil, men i stedet lagde han sig i samme seng. Han krøb sig om bag ved mig så vi lå i ske. Jeg kan huske at jeg begynder at snakke om da vi var små for jeg savnede det meget. Han sagde ikke særligt meget og svarede mest med ja nej. Lige da jeg stoppede med at snakke siger han ” er du begyndt at træne” han har tydeligvis ikke hørt ordentligt efter. ” lidt, ikke så meget” han rykkede tættere på, så tæt at han ville kunne holde rundt om mig. ”det sjovt du snakker så meget om da vi var små” sagde han ” hvad mener du” spurgte jeg. ” ja det ved jeg ikke, det jo lang tid siden, jeg tænker ikke rigtig over det mere” Pludselig kan jeg mærke hans hånd glide ned over min ryg og helt ned til min numse. ” Du har en god røv siger han” Jeg bliver så forvirret at jeg bare ligger og nærmest sirrer ud i luften. Hvor fuld var han lige.

 

Jeg føler mig pludselig meget lille og jeg ved ikke hvordan jeg skal reagere. ” er du fuld spurgte jeg mens jeg rykker rykker mig lægere væk fra ham. Han for aldrig svaret på mit spørgsmål. Jeg rejste mig hurtigt op. ”Hey smukke hvor du på vej hen” jeg slingede over mod døren uden at svare jeg åbner rystende døren til campingvognen. Jeg viste godt han var fuld og det var jo min egen skyld at jeg var gået med, men det var alligevel ubehageligt.

 

Dagen efter lod jeg vær med at sige noget. For hvis vi nogensinde skulle blive tætte vener igen skulle jeg lade som ingenting. Jeg savnede en jeg kunne snakke med og på en eller anden måde havde det været rart at få opmærksomhed lige ind til han havde taget mig på røven. Det var måske ikke den opmærksomhed jeg havde længtes efter, men det føltes også rart at der var en som virkede så interesseret i mig. Det hele var faktisk lidt spænende og mystisk.

 

Den dag gjorde jeg mig umage for ikke at gå ned til søen i timerne. Jeg var ked af det og jeg havde mest af alt bare lyst til at slå på noget. Jeg blev irriteret over at jeg ikke bare kunne glemme hvad der skete i går. Han virkede jo ikke til at opføre sig anderledes så det havde nok slet ikke betødet noget.

 

Jeg lavede en aftale med Karmen om vi skulle kunne ses. Det var nok bare det jeg havde brug for for jeg kunne mærke en begyndende vrede indeni. Det var rigtig rart at tage hjem til Karmen vi fik snakket en helt masse og vi endte med at shoppe i inde København og jeg fik snakket om det at jeg savnede det forhold mig og Alexander havde. Også at han havde taget mig på røven. Vi blev enige om at han jo var fuld og at det ikke betød noget. Det var meget rart også at høre hendes mening. Hun mente også at jeg bare skulle lade vær med at sige noget til ham, det ville sikkert bare gøre det hele helt vildt akavet. Jeg viste at jeg ikke bare kunne glemme ham. Jeg tænkte på ham vær dag og hans grin kunne jeg nogen gange høre hvis jeg virkelig savnede ham.

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...